Lantmännen Cerealia Danmark

Lantmännen Cerealias klimamål er blevet valideret af Science Based Targets-initiativet

Del

De ambitiøse klimamål, som Lantmännen Cerealia arbejder hen imod for at reducere udledningerne fra egen drift samt indkøbte varer og tjenesteydelser, er i tråd med, hvad der kræves for at begrænse den globale opvarmning i overensstemmelse med målene i Parisaftalen. Science Based Targets-initiativet har nu godkendt Lantmännen Cerealias mål.

Med lokalt korn som base tilbyder Lantmännen Cerealia fødevarer til forbrugere, industri og foodservicekunder i hele Norden gennem mærker som bl.a Amo, Kornkammeret, HavneMøllerne og AXA. Høsten har stor betydning for forretningen såvel som for Danmarks fødevareforsyning. Dermed er klimaspørgsmålet en integreret del af Lantmännen Cerealia.

"Vores tilbud er afhængigt af et velfungerende landbrug med gode høstvilkår. Derfor arbejder vi konstant på at finde måder at reducere vores klimapåvirkning. Vi er glade for at være en del af SBTi, da det giver alle aktører i branchen en fælles referenceramme og mål. Nu fortsætter vores kontinuerlige arbejde med at reducere udledninger i hele værdikæden," siger Kim Madsen, administrerende direktør for Lantmännen Cerealia Danmark.

Lantmännen Cerealia forpligter sig til at reducere sine Scope 1- og 2-emissioner med 42 % inden 2030 fra basisåret 2021. I samme periode vil emissionerne fra specifikke kategorier i Scope 3 blive reduceret med 25 %. Derudover har Lantmännen Cerealia også fået godkendt sit FLAG-mål, som er et mål relateret til landbaserede emissionsreduktioner og -optag. Målet er at reducere landbaserede emissioner med 30,3 % fra basisåret 2021.

"I produktionen af fødevarer udgør emissioner relateret til arealanvendelse en betydelig del. Dyrkningsfasen er således central for både at sikre næringsrige fødevarer og for at tackle klimaudfordringerne i verden i dag. Her har vi som en del af Lantmännen en unik position og mulighed for at gøre en forskel for hele værdikæden," siger Linnea Heiskala, Head of Sustainability, Lantmännen Cerealia.

Nøglen til en langsigtet bæredygtig anvendelse af agerjord er at skabe betingelser for, at landmændene kan udfase fossile brændstoffer og investere i ny teknologi.

"Vi er i øjeblikket ved at udvikle måder at adressere klimapåvirkningen i dyrkningen af korn. En vigtig succesfaktor er at sikre, at der er økonomisk incitament for danske landmænd til at indarbejde de nye metoder og løsninger, der er nødvendige” siger Kim Madsen.

"De enkelte virksomheders klimamål er gode, men den reelle forskel kommer ved at have et bredere perspektiv og samarbejde i partnerskab i hele værdikæden. Vi er derfor glade for, at SBTi vokser, så hele branchen har en fælles referenceramme," siger Linnea Heiskala.

Faktablad Lantmännen Cerealia x SBTi:

Energi og industri: Lantmännen Cerealia forpligter sig til at reducere Scope 1- og 2-drivhusgasemissioner med 42 % inden 2030 i forhold til basisåret 2021.* Lantmännen Cerealia forpligter sig også til at reducere drivhusgasemissioner fra købte varer og tjenester i Scope 3; kapitalgoder, brændstof- og energirelaterede aktiviteter, transport og distribution baglæns i værdikæden, affald genereret i drift og forretningsrejser, med 25 % inden for samme tidsramme.*
 *Målgrænsen omfatter jordrelaterede emissioner og optag fra råprodukter til bioenergi.
 
FLAG: Forest, Land and Agriculture. Lantmännen Cerealia forpligter sig til at reducere Scope 3 FLAG-drivhusgasemissioner med 30,3 % inden 2030 i forhold til basisåret 2021.** Lantmännen Cerealia forpligter sig også til ikke at foretage skovrydning på tværs af sine primære skovrydningsrelaterede råvarer med en måldato den 31. december 2025.
 **Målet omfatter emissioner og optag fra FLAG.

For mere information, kontakt venligst:

Kim Madsen, Adm. direktør Lantmännen Cerealia Danmark
Tlf: 7941 5400
Email: kim.madsen@lantmannen.com

Emelie Bontesse de Filippis, kommunikationschef Lantmännen Cerealia
Tlf: +46 10 556 98 21
E-mail: emelie.bontesse@lantmannen.com

Vedhæftede filer

Links

Om Lantmännen Cerealia

Lantmännen Cerealia udvikler, producerer og markedsfører en bred vifte af sunde, nærende og bæredygtige fødevarer med udgangspunkt i lokalt dyrket korn. Vores kernevirksomhed er kornbaserede produkter, herunder mel, gryn, mysli, knækbrød, og pasta, men vi tilbyder også pandekager og meget mere. Vi har Norden som hjemmemarked og herfra eksporterer vi til omkring 30 lande over hele verden. Læs mere på www.lantmannencerealia.dk

Lantmännen er et landbrugskooperativ og Nordeuropas førende aktør inden for landbrug, maskiner, bioenergi og fødevarer. Vi ejes af 18.000 svenske landmænd, har 12.000 medarbejdere, er aktive i mere end 20 lande og omsætter for cirka 70 mia. svenske kroner om året. Med base i korn forædler vi markens ressourcer til et livskraftigt landbrug. Nogle af vores mest kendte varemærker inden for fødevarer er AXA, Schulstad, Hatting, AMO, FINN CRISP og Kornkammeret. Vores virksomhed er grundlagt på viden og værdier, som har eksisteret i generationer hos vores ejere. Gennem forskning, udvikling og aktiviteter i hele værdikæden tager vi sammen ansvar fra jord til bord. Læs mere på www.lantmannen.com   

Følg pressemeddelelser fra Lantmännen Cerealia Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lantmännen Cerealia Danmark

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye