Aller Media Denmark får mediestøtte til Heartbeats.dk
14.6.2024 19:00:14 CEST | Aller Media | Pressemeddelelse
Det er netop blevet offentliggjort at Aller Media Denmark tildeles redaktionel produktionsstøtte til Heartbeats.dk. Støtten gives som tilskud til nyhedsmedier til produktion af redaktionelt indhold. Aller Media Denmark har søgt mediestøttepuljen for henholdsvis femina.dk og Heartbeats.dk.

Heartbeats.dk skaber indhold med mening, mod og hjerte. De arbejder for at nedbryde de mure, der i disse tider opbygges med så stor hast i både den fysiske og digitale verden. Ud fra ønsket om at bevare sit positive livssyn, finder og videreformidler Heartbeats de historier, de mener er vigtige – for den enkelte og for samfundet. Ikke med det formål at forskønne verden – men fordi, de ser det som deres pligt at sætte fokus og ord på tabuer og de fortielser, der ligger imellem mennesker.
Heartbeats.dk hylder de modige mennesker, der vil dele deres personlige fortællinger – og de går hele vejen for at give plads til de nuancer, deres historier fortjener.
”Vi er utrolig glade for den flotte støtte og for den anerkendelse, der ligger i den. I år fylder vi 10 år, men vi er jo stadig et af ”de nye” medier herhjemme, så det betyder utroligt meget for vores evne til hver dag at lave kvalitetsjournalistik. Og det vil vi bestræbe os på at skabe endnu mere af – nu og fremover,” siger Emil Norsker, chefredaktør for Heartbeats.dk.
Medienævnet har i afgørelsen blandt andet lagt vægt på at Heartbeats.dk er et nyhedsbåret, aktuelt og samfundsdebatterende nyhedsmedie.
“Det er kæmpestort – både for Aller Media Denmark og for Heartbeats.dk. Vi har længe kæmpet for lige konkurrencevilkår og med denne afgørelse kan vi fortsætte det gode arbejde med at drive vigtige samfundsagendaer på samme vilkår som de nyhedsmedier, vi konkurrer med. Jeg vil gerne takke Medienævnet for at anerkende den vigtige forskel som Heartbeats.dk gør. Heartbeats.dk formår at lave indhold, der taler til den enkelte og bidrager til vigtige samtaler i samfundet. Jeg er meget stolt,” siger Charlotte Riparbelli, administrerende direktør i Aller Media Denmark.
Kontakter
Karen-Sofie BrunseKommunikationschef
Tlf:+45 51 51 81 02Om Aller Media
Vi er den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Norden. I Danmark har vi en markedsandel på 70% på ugeblade og 43% på magasiner. I alt læser hele 1,8 mio. danskere med hver måned i mindst en af vores titler – og vores stærke digitale universer har mere end 2,1 mio. brugere og over 50 mio. sidevisninger hver eneste måned.
Følg pressemeddelelser fra Aller Media
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aller Media
Her er prismodtagerne ved Det Vi Elsker Prisen 20263.6.2026 22:43:35 CEST | Pressemeddelelse
Her til aften var strålende talenter og prominente navne samlet i Store VEGA for at hylde fortællingerne, der har samlet os det forgangne år til Det Vi Elsker Prisen 2026. Aftenens 14 prismodtagere på tværs af film, serier, tv, bøger, teater og podcast understregede tilsammen den danske kulturscenes mangfoldighed og talent. Det andet offer blev aftenens store prismodtager, der som den første titel nogensinde kunne tage hele tre statuetter med hjem fra Det Vi Elsker Prisen.
femina fylder 1 år – som månedsmagasin og nyt digitalt plus-univers7.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 8. maj 2025 lancerede femina et nyt digitalt plus-univers og bragte samtidig femina tilbage på print som månedsmagasin efter efterspørgsel fra både læsere og annoncører. Siden lanceringen er mere end halvdelen af feminas abonnementsforretning baseret på digitale abonnementer samt hybride løsninger, hvor print og digital kombineres.
Her er de nominerede til Det Vi Elsker Prisen 202615.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag kan Vi Elsker Serier løfte sløret for, hvem der er nomineret til Det Vi Elsker Prisen 2026. Årets nominerede på tværs af film, serier, tv, bøger, teater og podcast tegner et billede af et stærkt dansk kulturliv, hvor både spirende talenter og erfarne navne præger feltet. Prisshowet løber af stablen med Afshin Firouzi som vært den 3. juni 2026 i Store VEGA.
For andet år i træk præsenterer Vi Elsker Serier Danmarks nye kulturpris: Det Vi Elsker Prisen 20263.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er med stor glæde, at Vi Elsker Serier kan offentliggøre, at Det Vi Elsker Prisen vender tilbage den 3. juni 2026 i Store VEGA. For andet år i træk bliver det skuespiller Afshin Firouzi, der skal føre publikum gennem en spektakulær aften. Her kan publikum se frem til en aften dedikeret til fortællingerne, der samler os, gennem uddelingen af 14 priser på tværs af film, serier, tv, bøger, teater og podcast.
SPICE har fået nyt hjem - skifter fra DR til Heartbeats26.2.2026 13:10:19 CET | Pressemeddelelse
De to kvinder bag det populære program på P3, SPICE, skifter nu Danmarks Radio ud med Heartbeats, hvor de hver fredag fremover vil udkomme med en ny podcast. ”Vi føler, at vi nu får en anden frihed,” siger de.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum