Tagdækker-lærling fra Støvring vinder fornem pris

Del

23-årige Kasper Kristian Pedersen lægger ikke bare tagpap på et højere plan, men er også blevet en vigtig ambassadør for hele tagdækkerfaget. I dag blev han hædret med DI Aalborgs Lærlingepris 2024.  

Tagdækker Kasper Kristian Pedersen blev hyldet på sin virksomhed STS Støvring fredag. Fra venstre er det borgmester Jesper Greth fra Venstre, herefter adm. dir. Per Sadolin Pedersen, lærling og prisvinder Kasper Pedersen og Henrik Hagens fra DI Aalborg.
Tagdækker Kasper Kristian Pedersen blev hyldet på sin virksomhed STS Støvring fredag. Fra venstre er det borgmester Jesper Greth fra Venstre, herefter adm. dir. Per Sadolin Pedersen, lærling og prisvinder Kasper Pedersen og Henrik Hagens fra DI Aalborg.

- Kasper har gjort en enorm forskel her hos os, både for kunderne og for kollegerne på virksomheden. Han har overgået alt, hvad man kan forvente af en lærling, og jeg ser ham som en rollemodel og ambassadør for hele sit fag, siger Per Sadolin Pedersen, som er adm. direktør i STS Støvring A/S.

De flotte ord fra direktøren henviser blandt andet til et arrangement i sommeren 2023, hvor Kasper Kristian Pedersen var med for at promovere tagdækkerfaget. Et fag, som ifølge Per Sadolin Pedersen i den grad er udfordret på arbejdskraft.

 - Vi har simpelthen en kæmpe udfordring med at vække interesse for tagdækkerfaget blandt de unge mennesker. Det er næsten ikke til at finde en lærling. Kasper gør derfor hele branchen en tjeneste, når han viser sig selv og faget frem på Skills og til andre arrangementer, siger direktøren.

Kasper bestod sin svendeprøve med bronze i marts 2024 og nåede hele vejen til finalen i DM i Skills måneden efter. Det var dermed en flot afslutning på en læreperiode, hvor han ikke bare har betrådt de lokale tagrygge, men også – ad to omgange – været i Grønland for at arbejde på den nye lufthavn i Nuuk, langt væk fra vante omgivelser.  Men det er ikke blot den høje faglighed og det store mod, der udmærker Kasper som en god kollega, lyder det fra direktøren:

 - Kasper er utrolig vellidt her hos os, og er altid meget opmærksom og hjælpsom. For eksempel hjælper han sine kolleger med IT-systemerne, som ikke er lige nemt for alle. Han er virkelig en eftertragtet ”makker” for alle i firmaet.

Inden læreperioden hos STS Støvring havde Kasper allerede bestået studentereksamen, og han ønsker også at videreuddanne sig. Et ønske, som virksomheden bakker op og ønsker at understøtte så godt som muligt.

Henrik Hagens, som er CEO i Hagens A/S og vicebestyrelsesleder i DI Aalborg, stod for prisoverrækkelsen sammen med borgmester Jesper Greth fra Rebild Kommune.

 - Jeg ser Kasper som et vigtigt forbillede for de unge. Et godt eksempel på, at der findes mange veje til en god erhvervskarriere, og at de sagtens kan gå via en gymnasieuddannelse. Det vigtigste er, at man finder sin egen vej, og at virksomhederne – præcis som i det her tilfælde – er med til at skabe nogle rammer, der er både trygge og motiverende for den enkelte, lyder opfordringen fra Henrik Hagens fra DI Aalborg, som fortsætter:

 - Der er mange unge, som er i tvivl om, hvilken vej de skal, og det forstår jeg virkelig godt. Jeg håber derfor også, at Kasper vil blive ved med at fortælle om de døre, en erhvervsuddannelse åbner, og hvordan man kan bruge sit fag til at gøre en konkret forskel og skabe en god karriere.

Fakta om lærlingeprisen

-  Årets vinder bliver fundet blandt lærlinge på DI’s mere end 1.100 medlemsvirksomheder i Jammerbugt-, Mariagerfjord-, Rebild-, Vesthimmerland- og Aalborg Kommune.

- Kasper Kristian Pedersen er 23 år og er fra Aalborg. Han er uddannet fra Learnmark i Horsens.

For yderligere information om DI Aalborg: Chefkonsulent Henrik Marcher Larsen Mail: heml@di.dk Tlf. 3377 3962 Mobil: 4015 8858 Sekretær Susanne Graversen Mail: sug@di.dk Tlf.: 3377 3372

Følg pressemeddelelser fra DI Aalborg

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Aalborg

Samarbejdet mellem virksomheder og skoler er i top i flere nordjyske kommuner16.10.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Erhvervspraktik og klassebesøg hos lokale virksomheder er en del af skoleskemaet på mange skoler i Nordjylland. Men hvis det skal lykkes allerede fra næste skoleår at opfylde nye lovkrav om, at alle elever skal i en uges erhvervspraktik i enten 7., 8. eller 9. klasse, skal skolerne i gang med at skabe kontakt til endnu flere virksomheder. Udpeg en erhvervsplaymaker, lyder opfordringen fra DI Aalborg.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye