Vertiv

Vertiv skal levere vandkøling til grønt datacenter i Sverige

Del

Vertiv, global leverandør af løsninger til kritisk digital infrastruktur, har vundet en kontrakt med den grønne svenske datacentervirksomhed EcoDataCenter om at levere køleudstyr til deres nye datacenter.

EcoDataCenter i Sverige, hvor Vertivs køleløsning implementeres
EcoDataCenter i Sverige, hvor Vertivs køleløsning implementeres

København, 17. juni 2024 - EcoDataCenter, der blev grundlagt i 2014, har opnået stor succes med sine grønne datacentre, og deres plan er at blive Nordens førende leverandør af bæredygtige og sikre datacenterløsninger. Virksomhedens engagement i bæredygtighed matcher Vertivs værdier, hvilket gør Vertiv til et naturligt valg som leverandør og partner. 

EcoDataCenter driver datacentre med flere faciliteter fire steder i Sverige. Virksomheden er gået fra colocation til wholesale, hvilket betyder færre kunder i et datacenter - men med betydeligt højere kapacitet.

96 køleenheder med vandkøling
EcoDataCenter bygger i øjeblikket to nye datacentre i Falun, hvor de har to datacentre i forvejen. Vertiv skal levere køleløsninger til et af de nye anlæg, som efter planen skal være i drift i sommeren 2025. Leverancen omfatter 96 såkaldte CRAH-enheder af Vertiv™ Liebert® PCW-modellen. Det er en gulvmonteret køleenhed, der udnytter koldt vand. 

Liebert® PCW er en CRAH-enhed, der giver en effektiv løsning til køling i datacentre og serverhaller. Den samlede kølekapacitet anslås til 12 megawatt, og enhederne kan tilpasses efter kundens specifikationer, hvilket giver mulighed for forbedret køleeffektivitet og genbrug af spildvarme. 

"Vi valgte Vertiv til køling, fordi de tilbyder energieffektive og pålidelige løsninger og har høj ekspertise og god service. Vertiv er hurtige til at omsætte teknologiske fremskridt til produkter. Vertivs produkter bliver en del af vores løsninger, da de designer datacentre sammen med os," siger Mikael Svanfeldt, CTO hos EcoDataCenter.

Miljøvenlige løsninger i fokus for begge virksomheder
Aftalen med EcoDataCenter er en rammeaftale: "Vi er et godt match, fordi begge virksomheder fokuserer på bæredygtighed, energieffektivitet og miljøvenlige løsninger. EcoDataCenter er førende inden for disse områder, hvilket muliggør en vidensudveksling på højt niveau mellem vores virksomheder. Det hjælper os med at forstå markedets behov," siger Victor Elm, partneransvarlig for colocation og hyperscale-løsninger i Nordeuropa hos Vertiv.

Virksomhederne diskuterer også fremtidige projekter, der inkluderer vandkøling, som bliver stadig mere populært på grund af energieffektiviteten.

For mere information, besøg www.vertiv.com

Nøgleord

Kontakter

Links

Om Vertiv

Vertiv tilbyder hardware, software, analytics og services, så kundernes kritiske applikationer kan køre kontinuerligt, yde optimalt og vokse med deres forretningsbehov. Vertiv løser nutidens mest kritiske udfordringer for datacentre, kommunikationsnetværk og kommercielle og industrielle faciliteter med en portefølje af strøm-, køle- og it-infrastrukturløsninger og -tjenester, der strækker sig fra skyen til netværket yderpunkt. Vertiv har hovedkvarter i Ohio, USA, og opererer i mere end 130 lande. Læs mere på vertiv.com.

Følg pressemeddelelser fra Vertiv

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vertiv

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye