Tønder Kommune har indviet ny cykelsti mellem Agerskov og Branderup
14.6.2024 17:55:15 CEST | Tønder Kommune | Pressemeddelelse
Så er der kommet endnu en cykelsti i Tønder Kommune. Og flere er på vej.

Tønder Kommune har i dag indviet den nye cykelsti, der strækker sig fra Agerskov til Branderup - cykelstien kaldes ABCykelstien.
Den nye cykelsti, som er en dobbeltrettet rute på 3,5 km, går fra Sønderbyen i Agerskov til Sandebjergvej i Branderup. Derudover er der anlagt cirka 700 meter cykelsti fra rundkørslen på Bovvej til tunnelen ved Agerskov Efterskole, hvilket skaber en sammenhængende cykelstiforbindelse fra Rangstrup i øst til Branderup i vest.
Den nye cykelsti, der er støttet med seks millioner kroner fra den statslige cykelpulje, forbedrer forholdene væsentligt for de lette trafikanter i området. Med denne investering i infrastrukturen åbnes der helt nye muligheder for at forbinde Agerskov og Branderup, hvilket vil komme både skoleelever, pendlere og fritidscyklister til gavn.
Flere cykelstier på vej
For Tønder Kommune er det vigtigt, at forbedre infrastrukturen og skabe sikre, sammenhængende cykelruter for alle borgere. I den forbindelse er der flere spændende cykelstiprojekter på vej:
- Adelvadvej: En dobbeltrettet cykelsti mellem Solvig rundkørsel og St. Emmerske, støttet af statslige midler, forventes afsluttet i 2024. Når dette stykke cykelsti er færdig, er der lukket et hul i cykelstinettet omkring Emmerske, og fra Sølstedvej er der en sammenhængende stiforbindelse helt til Højer by.
- Visby by til stationen: Dette projekt, der forventes færdigt i 2025, vil gøre det muligt for beboerne i Visby at cykle til Visby Station og videre med tog til arbejde eller skole i Ribe og Tønder. Projektet er finansieret af Tønder Kommune.
- Branderup by: Nye fællesstier på Branderupvej mellem Sandbjergvej og Smedegade vil give strækningen en mere bymæssig karakter og forbedre forbindelsen i byen.
- Skærbæk: En ny cykelsti på Hjemstedvej vil skabe bedre sammenhæng i stinettet langs Hjemstedvej og Termevej. Projektet er finansieret af Tønder Kommune.
- Løgumkloster: En ny dobbeltrettet cykelsti langs Omfartsvejen/Krusåvej vil forbinde rundkørslen ved 365 med Stationsvej. Projektet forventes færdigt i 2025.
Tønder Kommune venter desuden på besked om, hvorvidt vi får yderligere statslige cykelpuljemidler til projekter i Løgumkloster og Skærbæk, herunder en dobbeltrettet cykelsti fra Løgumkloster til Draved skov og en cykelsti langs Hedebovej nord for Skærbæk. Vi forventer at få besked sidst i juni.
Kontakter
Sonja SvendsenTrafiksikkerhedsmedarbejderTeknik & Plan
Tlf:74 92 97 61Tlf:74 92 97 61sosv8@toender.dkBilleder








Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Vandet i fokus på ny konference i Tønder Kommune9.11.2026 07:55:00 CET | Pressemeddelelse
Vandet har altid præget livet i Tønder Kommune. Nu inviterer kommunen for første gang til en konference om vand, klima og fremtidens udfordringer. Alle er velkomne, og det er gratis at deltage.
Toftlund har indviet nyt idrætscenter med plads til alle8.11.2026 15:16:36 CET | Pressemeddelelse
Med taler, rødt bånd og masser af besøgende blev Toftlund Sport & Fritids nye idrætscenter søndag officielt indviet. Nu står næsten 5.000 kvadratmeter med moderne faciliteter klar til at danne ramme om idræt, motion og fællesskab i mange år frem.
Tønder Kommune blandt landets bedste til at gøre skolebørn trafiksikre4.11.2026 14:19:20 CET | Pressemeddelelse
Tønder Kommune er regional vinder og indtager en flot fjerdeplads på landsplan i Kommunernes Skoletrafiktest 2026. Resultatet er en anerkendelse af det store arbejde med trafiksikkerhed på kommunens skoler.
Byrådssalen er klar til et nyt kapitel3.11.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter fire måneder i Tønderhallerne vender Kommunalbestyrelsen tilbage til Tønder Rådhus. Den 45 år gamle byrådssal har fået en tiltrængt renovering og er nu klar til en fremtid med langt flere aktiviteter. Samtidig er der arbejdet på et helt særligt møbeldesign, der skal føre arven efter Hans J. Wegner videre.
Tønder Kommune er næstbedst i hele landet på ældreområdet30.10.2026 10:15:01 CET | Pressemeddelelse
Tønder Kommune placerer sig i toppen i ny landsdækkende kortlægning af ældreområdet. Kun én kommune ligger højere blandt landets 98 kommuner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum