Lederne

Knap 40.000 flere seniorer kan komme i arbejde

Del

Der er et kæmpepotentiale for at øge beskæftigelsen blandt de 60-64-årige. Det viser en ny analyse fra Lederne.

Kilde: Danmarks Statistik og Ledernes egne beregninger
Kilde: Danmarks Statistik og Ledernes egne beregninger

Mange danske virksomheder og offentlige arbejdspladser lider under manglen på arbejdskraft. En del af løsningen kan ligge hos landets seniorer. Ifølge en ny analyse fra Lederne kan beskæftigelsen øges med omkring 40.000 personer frem mod 2030, hvis de 60-64-årige opnår samme beskæftigelsesfrekvens, som lønmodtagere, der er fem år yngre, har i dag.

”Nøglen til at forlænge arbejdslivet skal først og fremmest findes på arbejdspladserne i et samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. På den enkelte arbejdsplads skal man have det nødvendige fokus på at fastholde medarbejdere gennem fleksible løsninger, som tager højde for både medarbejdernes og arbejdspladsens behov og muligheder,” siger Kim Møller Laursen, beskæftigelsespolitisk chefkonsulent hos Lederne, og uddyber:

”Samtidig skal ledere og seniormedarbejdere tage en samtale om de konkrete planer for den enkelte medarbejders senkarriere, hvor man kommer ind på, hvad medarbejderens planer er, og hvad der skal til for at fastholde dem på arbejdspladsen.”

Individuelle løsninger

Han understreger, at nogle seniorer kan være for nedslidte til at kunne fortsætte deres arbejdsliv. Men hvis man formår at få aktiveret en del af det store arbejdskraftpotentiale blandt seniorerne, vil det tilføre mange tusinde, rutinerede sæt hænder og hoveder til det trængte arbejdsmarked.

”Derfor er det afgørende, at man kigger grundigt på den enkelte medarbejders muligheder. I den forbindelse er god trivsel og forebyggelse afgørende for fastholdelsen af seniorer på arbejdspladsen. Flere undersøgelser har understreget, at høj trivsel og forebyggelse er de mest centrale årsager til, at virksomheder formår at fastholde seniorerne også efter pensionsalderen.

Opgør med fordommene

Man har gennem årene hørt historier om aldersdiskrimination og om, hvor svært det er for seniorer at slippe igennem nåleøjet, når danske ledere ansætter. Men ifølge Kim Møller Laursen er det dog ikke hele sandheden. Tal fra jobindsats.dk viser, at knap 47.000 personer på 60 år eller mere fik nyt job sidste år.

”Men vi kommer dog ikke uden om, at der er en del seniorer, som oplever, at de bliver fravalgt til et job kun på grund af deres alder. Det skal vi have gjort op med, så vi i endnu højere grad får øjnene op for seniorernes ressourcer – også når de ledige job skal besættes. Derfor skal der gøres op med myter og fordomme, så det er kompetencer og kvalifikationer, og ikke alder, som afgør, om man har den rette profil til en ledig stilling."

”Derfor er det også vigtigt, at vi får fortalt historierne om de titusindvis af seniorer, som får et nyt job. Det har en selvforstærkende, negativ effekt, hvis man kun læser om seniorer, som forgæves søger stilling efter stilling.” siger Kim Møller Laursen.

En medlemsundersøgelse fra Lederne blandt godt 1.000 privatansatte ledere viser, at tre ud af fire ledere mener, at medarbejdere over 60 år er en mindst lige så god arbejdskraft som deres yngre kollegaer. Og der er flere ledere, som mener, at medarbejdere på over 60 år er en bedre arbejdskraft, end der er ledere, som mener det modsatte.

Et arbejdsmarked i vækst

  • De seneste ti års fremgang i beskæftigelsen er i høj grad drevet af de 60+-årige.
  • I perioden fra 2013 til 2023 er beskæftigelsen steget med 445.000 lønmodtagere.
  • Medarbejdere i aldersgruppen 60+ står for 34 procent af denne fremgang.
  • Beskæftigelsesfrekvensen for aldersgruppen 60+ er i samme periode steget fra 16,6 til 23,8 procent.

Nøgleord

Kontakter

Yderligere oplysninger:
Jesper Melgaard, pressechef hos Lederne - mo.: 27 69 45 69

Billeder

Kilde: Danmarks Statistik og Ledernes egne beregninger
Kilde: Danmarks Statistik og Ledernes egne beregninger
Download
Kilde: Danmarks Statistik og Ledernes egne beregninger
Kilde: Danmarks Statistik og Ledernes egne beregninger
Download
Kim Møller Laursen, beskæftigelsespolitisk chefkonsulent hos Lederne.
Kim Møller Laursen, beskæftigelsespolitisk chefkonsulent hos Lederne.
Download

Vedhæftede filer

Følg pressemeddelelser fra Lederne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lederne

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye