YouSee

Før det går løs på søndag: Her er den mest spillede danske EM-sang

Del

Når Danmarks første EM-kamp mod Slovenien fløjtes i gang søndag, er der én fodboldsang, du bare skal kende. Og det er ikke en af de gamle kendinge som Re-Sepp-Ten, Danmarks Drenge eller Én For Alle, men derimod den mest afspillede danske fodboldsang den seneste måned. 

Malte Ebert
Malte Ebert Mikkel Siveløkke-Møller

På søndag kl. 18 løber det danske herrelandshold på banen i Stuttgart i Tyskland til deres første kamp ved EM. Og uanset om du synger med før, under eller efter kampen mod Slovenien eller simpelthen skråler med hele vejen igennem EM, så er der én dansk fodboldsang, du bare skal kende. 

Kun tre uger gammel
For mens de lidt ældre danske fodboldtilhængere og landsholdsfans måske bedst kender Én For Alle eller Re-Sepp-Ten, så er det ikke nogen af dem, der er blevet afspillet mest op til EM-starten søndag. Det er derimod Malte Eberts knap fire uger gamle Kongen Af Danmark.  Det viser tal fra YouSee Musik, der er streamingplatform for hundredtusinder af danskere.

At lave den officielle slutrundesang er noget jeg har drømt om i rigtig mange år. Jeg har elsket landsholdet lige så længe jeg kan huske, og de tilhørende slutrundesange har været lyden af min barndoms somre. Sangen er lavet til fansene og folket med glimt i øjet og et omkvæd man kan synge med på. Så det at folk allerede har taget den til sig, inden fodboldfeberen for alvor har ramt Danmark, betyder enormt meget for mig," siger Malte Ebert.

Faktisk er Kongen Af Danmark siden udgivelsen 24. maj blevet spillet mere end ti gange så meget som klassikeren fra VM ’86, Re-Sepp-Ten, og Malte Eberts eget Gulddreng-hit, Helt Sikker, fra EM 2020/2021.

Omkvædet lyder
Hos Yousee Musik mener musikredaktør Anine Brix, at musikken spiller en vigtig rolle ved slutrunderne:

EM er en af de store begivenheder, som vi danskere samles om. Det er selvfølgelig først og fremmest foran skærmen, men stemningen og den fælles oplevelse forstærkes i den grad af vores landsholdssange. Og her må man sige, at Malte Ebert i år, og ved de seneste slutrunder som Gulddreng, virkelig har fundet formlen på et fodboldhit.”

Skal du se kampen søndag og har du planer om at synge med, så lyder starten på omkvædet i Kongen Af Danmark således:

Vi ska' ha' guldet tilbage, de har lånt vores pokal siden '92
Det ka' slet ikk' gå galt, og det bli'r genialt, når vi gør det igen

Kongen Af Danmark toppede indtil videre under kampen mod Norge. Men mon ikke vi ser en ny top under EM. Kampen kan ses – også selv om du ikke synger med - på DR1 og DRTV.

De mest afspillede fodboldsange på YouSee Musik lige nu er i øvrigt:

  1. Kongen Af Danmark, Malte Ebert & Herrelandsholdet, EM 2024
  2. Helt Sikker, Gulddreng, EM 2020/2021
  3. Re-Sepp-Ten, VM Holdet, VM 1986
  4. Den (u)officielle VM-sang, Gulddreng, VM 2022
  5. Vi vandt i dag, Nik og Jay, Landsholdet, EM 2012

Kontakter

Om YouSee

YouSee udbyder internet, mobiltelefoni og tv/streaming til mere end 3 mio. danskere. Hver dag forbinder de deres kunder via landets bedste 5G mobilnetværk, ligesom de giver flest danskere de højeste internethastigheder og leverer underholdning via markedets største tv/streaming-univers. YouSee er en del af Nuuday-koncernen.

Læs mere om YouSee på yousee.dk.

Følg pressemeddelelser fra YouSee

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra YouSee

Danskerne elsker deres egne kunstnere: 9 ud af årets 10 største hits er danske sange9.12.2024 12:00:00 CET | Pressemeddelelse

Vi kan ikke få nok af dansk musik. Det er konklusionen på top-10 listen over mest lyttede sange hos YouSee Musik i 2024. Hele 9 ud af 10 sange er med danske kunstnere, og en kvindelig artists debutsingle stryger helt til tops på 1. pladsen: Mumles ”Det Modsatte” er det mest lyttede nummer på YouSee Musik i årets løb, og det viser ifølge tjenestens musikredaktør bare hvor meget talent og potentiale, der er i dansk musik lige nu.

YouSee kombinerer Danmarks største underholdningsunivers med lyddesign fra Bang & Olufsen12.9.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Nu styrker YouSee endnu engang brugeroplevelsen og lancerer en innovativ nyhed, der kombinerer Danmarks bedste og bredeste udvalg af underholdning med forbløffende detaljeret lyd: YouSee Audio samler streaming, tv og musik fra YouSee med lyddesign af Bang & Olufsen og leverer en lyd- og billedoplevelse designet til Danmarks største underholdningsunivers. Det nyskabende produkt er tilgængeligt fra 25. september.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye