Ekstraordinær indsats for at få flere til at cykle til arbejde vinder årets cykelinitiativpris
14.6.2024 10:12:21 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
Årets Cykelinitiativpris 2024 er i dag overrakt til Johannes Saugbjerg fra virksomheden Vola i Horsens, fordi han satte alle sejl til - og lykkedes med - at få flere til at cykle med i Vi cykler til arbejde-kampagnen.

Danmark er en cykelnation, men efter flere års nedgang i cyklingen er spørgsmålet, hvordan vi får flere danskere i cykelsadlen?
For at skabe opmærksomhed og anerkendelse omkring alle de gode cykelinitiativer har Dansk Industri og Cyklistforbundet oprettet en pris, der uddeles årligt til det bedste initiativ til at få flere til at cykle.
I år er det administrerende direktør, Johannes Saugbjerg, fra virksomheden Vola i Horsens, der løber med prisen. Johannes Saugbjerg har blandt andet udført en ekstraordinær indsats for at få endnu flere til at deltage i årets Vi cykler til arbejde-kampagne, der fandt sted i maj. Således steg antallet af deltager med 200 procent i Horsens.
Johannes Saugbjerg siger:
”Jeg er meget beæret over at modtage prisen, og i virkeligheden skylder jeg halvdelen af æren til borgmesteren i Horsens, som også virkelig har givet et nap med for at flere til at deltager i ”Vi cykler til arbejde”. Vi ved at cykling har en masse gavnlige effekter, bl.a. på sundheden, og for mig betyder det meget at give vores ansatte både den bedst mulige arbejdsplads og også de bedste muligheder for et godt liv i øvrigt. Derfor er det oplagt også at slå et slag for cyklen”
Skatteminister Jeppe Bruus (S), der overrakte prisen, udtaler:
”Skattesystemet skal gøre det nemt og attraktivt at træffe grønne og sunde valg. Vi vil gerne have flere til at tage cyklen på arbejde, fordi det er godt både for klimaet og folkesundheden. Samtidig er det et godt redskab til at bekæmpe den stigende trængsel i de store byer. Med cykelinitiativprisen hyldes de arbejdspladser, som gør noget ekstra ud af at få flere til at cykle på arbejde. Derfor vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige både tak og et stort tillykke til årets vinder.”
Også Cyklistforbundet, der står bag Vi cykler til arbejde, anerkender den særlige indsats:
”Vi mener jo, at Vi cykler til arbejde er en af de vigtigste kampagner i Danmark. Hvis vi kan få flere til at cykle til arbejde, indfrier vi både store fordele for samfundet, for virksomheden og for den enkelte medarbejder. Det handler både om sundhed, trængsel, miljø og klima. Så at Johannes Saugbjerg – i samarbejde med bl.a. borgmesteren – kan løfte deltagerantallet til Vi cykler til arbejde i Horsens Kommune med næsten 200 procent er virkelig en bedrift, der fortjener hyldest,” siger Cyklistforbundets direktør, Kenneth Øhrberg Krag.
Også Dansk Industri stemmer i:
”Der er rigtig gode samfundsøkonomiske argumenter for at cykle, men det handler også om mere. For når man laver noget i fællesskab på en arbejdsplads skaber det energi, og derfor er det vigtig både for sammenholdet og for den enkelte, når virksomheder fx deltager i ”Vi cykler til arbejde”” siger Karsten Lauritzen, branchedirektør i DI Transport.
Prisen blev uddelt til Johannes Saugbjerg på Folkemødet på Bornholm af Skatteminister Jeppe Bruus.
FAKTA
Tal fra DI viser, at når cykeltrafikken falder med ti procent, koster det 2,5 milliarder kroner i øgede sundhedsudgifter.
Dertil kommer 102.000 fraværsdage fra arbejde på grund af mere sygdom og 700 tabte fuldtidsstillinger som følge af øget trængsel på vejene.
Kontakter
Kontakt:
DI: kommunikationsrådgiver Nanna Theut, 2680 7923, nalt@di.dk
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: EU misser chance for at gøre offentlige indkøb til en vækstmotor9.9.2026 15:41:43 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervslivet har haft store forhåbninger til EU’s nye grundlov for offentligt-privat samarbejde. Men EU-Kommissionens længe ventede forslag til en ny udbudsforordning leverer desværre hverken den ønskede fleksibilitet, mindre bureaukrati, mere fokus på grøn omstilling gennem offentlige indkøb eller en samlet europæisk tilgang til Buy European.
Dansk Industri: PISA-resultater bør udløse alarmklokker i hele samfundet8.9.2026 09:31:29 CEST | Pressemeddelelse
PISA-resultaterne er et alvorligt svigt af de unge. Når danske elevers faglige niveau falder så markant, skal alle alarmklokker ringe. Der er brug for et markant kursskifte med fokus på de unges faglighed og fremtid, mener Dansk Industri.
DI Topmødet 2026: 1600 topledere, politikere og eksperter sætter retning for AI som vækstmotor for Danmark og EU7.9.2026 11:08:15 CEST | Presseinvitation
Dansk Industri samler 1600 erhvervsledere, medlemmer af regeringen, politikere og europæiske beslutningstagere til Danmarks største og vigtigste erhvervsevent. DI Topmødet 2026 finder i år sted den 15. september. Blandt gæsterne er topministre og partiledere, President & CEO i Novonesis Ester Baiget, EU-Kommissionens generaldirektør for handel og økonomisk sikkerhed Ditte Juul Jørgensen og IMD's præsident David Bach.
DI: Pres på vandressourcer kræver politisk handling nu7.9.2026 09:47:02 CEST | Pressemeddelelse
Sommerens hedebølge og tørke flere steder i Europa har sat fokus på en udfordring, som også Danmark må forholde sig til: Hvordan sikrer vi rent vand til både borgere, natur og virksomheder i fremtiden? Dansk Industri opfordrer nu landets politikere til en mere strategisk og langsigtet planlægning af Danmarks vandressourcer.
Sådan indfrier vi det enorme potentiale for dansk havvind frem mod 20507.9.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Syv organisationer bag ’Havvind 2050 Partnerskabet’ opfordrer i ny, bred erhvervspolitisk rapport til at skabe de fornødne politiske rammer til at indfri det enorme potentiale for mellem 40-80 GW dansk havvind frem mod 2050. Rapporten indeholder en række konkrete anbefalinger fra Dansk Industri, Forsikring & Pension, Green Power Denmark, Dansk Metal, Dansk Erhverv, Tænketanken Hav og Brintbranchen til at styrke Danmark og Europas brug af havvind og grøn strøm.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum