Lemvigh-Müller køber 34.000 kvm. logistik- og kontorbygninger i Kolding
13.6.2024 15:37:42 CEST | Lemvigh-Müller A/S | Pressemeddelelse
Stål- og teknikgrossisten Lemvigh-Müller A/S køber sit logistik- og administrationscenter i Kolding af ejendommens nuværende ejer. Det sker i forbindelse med en kommende, markant udvidelse af virksomhedens automatiserede centrallager.

Lemvigh-Müller står over for en omfattende logistikinvestering i et moderne, automatiseret højlager i forbindelse med grossistvirksomhedens eksisterende, lejede faciliteter på Nordager i Koldings nordlige udkant. Derfor giver det mening at sikre muligheden for at disponere over ejendommen, som bliver rygraden i grossistvirksomhedens distribution af teknikvarer de næste mange år. Det konstaterer Lemvigh-Müllers CEO, Christian Søgaard-Christensen.
”Vi søger kontinuerligt at kunne tilbyde effektive og højteknologiske løsninger til vores kunder. Derfor foretager vi nu meget betydelige investeringer i fremtidens logistikløsninger og en markant udvidelse af faciliteterne. I den kontekst vurderer vi, at vi selv er den bedste ejer af ejendommen fremover,” siger han.
Lokalplan er på plads i Kolding
Sidste år ændrede byrådet i Kolding Kommune lokalplanen, så der er mulighed for at opføre et højlager på den ca. 135.000 kvm. store grund på Nordager. Dermed er rammebetingelserne for moderne logistikvirksomhed til stede på adressen, hvor Lemvigh-Müller allerede har placeret en væsentlig del af sine aktiviteter.
”Vi har gennem hele forløbet haft en god og konstruktiv dialog med byrådet og forvaltningen i Kolding Kommune. Derfor mener vi også, at Kolding er det rigtige sted at udvide vores aktiviteter,” siger Christian Søgaard-Christensen.
Byggestart i år eller næste år
Han forventer, at arbejdet med at byggemodne grunden vil starte allerede her i sommer. Når det nye logistikcenter står klart, forventer Lemvigh-Müller at føje yderligere ca. 24.000 kvm. og omkring 150 ansatte til de cirka 450, som grossistvirksomheden beskæftiger i Kolding i dag.
Lemvigh-Müller overtager bygningerne og grunden 1. juli 2024.
Kontakter
Kim Betak PedersenContent Consultant
3695 5352
Maria NoelChef for Kommunikation & Events
Tlf:30231015mano@lemu.dkOm Lemvigh-Müller A/S
Som Danmarks største stål- og teknikgrossist sørger Lemvigh-Müller hver dag for, at varer fra tusindvis af producenter bliver samlet, pakket og leveret til installatører, industrivirksomheder, forsyningsselskaber og byggepladser i hele Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Lemvigh-Müller A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lemvigh-Müller A/S
Carlsberg forlænger og udvider aftale med Lemvigh-Müller14.9.2026 08:01:53 CEST | Pressemeddelelse
Carlsberg forlænger samarbejdet med Lemvigh-Müller om levering af personlige værnemidler og udvalgte relaterede produkter. Den nye treårige aftale omfatter 22 lande i Vesteuropa og skal gøre forsyningen mere ensartet og effektiv på tværs af Carlsbergs produktionsfaciliteter.
Skræddersyet armeringsnet sparer tid på byggepladsen og reducerer spild8.9.2026 08:47:21 CEST | Pressemeddelelse
Færre tunge manuelle løft, højere effektivitet og mindre spild. Det er de helt konkrete fordele ved de specialtilpassede armeringsnet fra Lemvigh-Müller, fortæller LM Byg.
Fra solpanel til genanvendelse: Lemvigh-Müller tager ansvar hele vejen1.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med leverancen af 88.000 solpaneler til Søby Energipark har Lemvigh-Müller ikke blot bidraget til 54 MW ny solkapacitet, men også taget producentansvar for panelerne, når energiparken en dag skal tages ned.
Lemvigh-Müller sætter forsyningssikkerhed på dagsordenen ved DALO Industry Days12.8.2026 12:07:44 CEST | Pressemeddelelse
Kom og mød Lemvigh-Müller på DALO Industry Days, hvor vi præsenterer en række spændende løsninger inden for blandt andet professionelle værktøjer og sikkerhedsudstyr til Forsvaret.
Fra ældre installationer til smartere drift: Energioptimering giver hurtigt overblik og dokumenteret effekt29.6.2026 08:49:47 CEST | Pressemeddelelse
Lemvigh-Müller og partneren Alltech er i gang med en større screeningsopgave på i alt 16 adresser på Frederiksberg. Og potentialet er stort.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum