Folkekirkens Nødhjælp

Ny ambassadør for Folkekirkens Nødhjælp vil bygge bro mellem Danmark og Afrika

Del

Musiker JJ Paulo vil sætte glemte kriser på verdenskortet. Hans hjerte brænder særligt for DR Congo og andre lande, som sjældent når mediernes søgelys, og derfor har han indgået et nyt ambassadørsamarbejde med Folkekirkens Nødhjælp.

Foto: Petra Kleis

Publikum i alle aldre danser denne sommer til hans afrikanske rytmer på landets festivaler. Nu vil musikeren JJ Paulo benytte sit folkelige gennembrud til at huske danskerne på en konflikt, der har sendt millioner af mennesker på flugt - men som sjældent bliver dækket i de danske medier.

”Jeg vil gerne bruge min platform til at gøre en forskel og sætte fokus på situationen i DR Congo, som desværre er en glemt krise,” siger Joram Johan Paulo, der er bedre kendt under kunstnernavnet JJ Paulo.  

Befolkningen i det centralafrikanske land, hvor Folkekirkens Nødhjælp har været til stede siden 2004, har gennem tre årtier levet med dødbringende sammenstød mellem væbnede grupper og omfattende krænkelser af menneskerettighederne. Alligevel bliver konflikten kun sjældent omtalt i danske medier. 

”Selvom det er en af verdens største humanitære kriser, så hører vi meget sjældent om det i Danmark. Men heldigvis gør Folkekirkens Nødhjælp en forskel – og derfor vil jeg gerne være ambassadør,” siger musikeren, der i 1993 blev født i DR Congos naboland Tanzania, hvor han har familie. 

Et ægte og personligt engagement 
JJ Paulo som ambassadør for Folkekirkens Nødhjælp er et drømme-match, fastslår Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær Jonas Nøddekær. 

“Hans personlige ønske om at sætte fokus på verdens glemte kriser flugter med vores arbejde for at redde liv og skabe håb i lande som DR Congo, Sudan og Etiopien. Det er vanskeligt i en tid, hvor krige i Ukraine og Mellemøsten tager opmærksomheden. Men vi må ikke glemme de mange millioner af mennesker på flugt fra krig og klimaforandringer i resten af verden. Her kan JJ Paulo med sit personlige og ægte engagement - og sin utrættelige energi, gøre en forskel,” siger Jonas Nøddekær.  

En bro mellem Afrika og Danmark
JJ Paulo, der er vokset op i Silkeborg, har siden han var barn oplevet, hvordan musik og dans kan bygge bro mellem den danske og afrikanske kultur. Han er godt på vej til at gøre musikgenren ‘afrobeat’ til folkeeje, når han denne sommer skal spille intet mindre end 33 koncerter og senere på året planlægger at udgive sit første album. 

”Når jeg spiller udsolgte koncerter, er jeg virkelig glad for at se, at de fleste er pæredanske, og de tager min kultur og min musik til sig. Det betyder meget for mig, at vi på den måde er med til at bygge en kulturbro,” siger JJ Paulo, der som ambassadør for Folkekirkens Nødhjælp ønsker at få danskerne til at forstå, at deres støtte til mennesker i et land som DR Congo giver mening. 

”Jeg har mit publikums ører, når jeg står på scenen. Men også når jeg lægger indhold på mine sociale medier. Og det er derfor, jeg kan være med til at gøre en forskel,” siger han.  

Kort om konflikten i Congo: 

  • Kampene i DR Congo har varet siden 2012, men blussede for alvor op i marts 2022.
  • Konflikten er den mest dødbringende siden Anden Verdenskrig – og en af verdens mest oversete katastrofer.
  • Lige nu er omkring 6,2 millioner mennesker er på flugt internt i DR Congo og tæt ved en million mennesker er flygtet til nabolande. 
  • Folkekirkens Nødhjælp hjælper bl.a. med psykologisk krisehjælp, uddeling af frø til lokale bønder og træning af samfundsledere i fredsskabende aktiviteter.
  • Sammen med lokale partnere forsøger Folkekirkens Nødhjælp også at skaffe mad, vand og telte til de mange congolesere, der enten er flygtet til nabolandene eller er på flugt inde i Congo. 

Nøgleord

Kontakter

Om Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.

Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

20 tons palæstinensiske dadler til salg i julehandlen6.12.2024 13:00:00 CET | Pressemeddelelse

20 tons palæstinensiske dadler kommer til salg i Danmark op til jul. Salget af dadler er resultatet af et samarbejde mellem Folkekirkens Nødhjælp, Salling Group, Etisk Handel Danmark og den palæstinensiske erhvervspartner Rift Valley støttet af Udenrigsministeriet. Trods den eskalerende konflikt på Vestbredden er det lykkedes at opbygge palæstinensisk produktion og grønnere forsyningskæder af dadler fra små producenter, som nu for første gang nogensinde kommer til salg i de danske butikker Bilka, Føtex og Netto-butikker uge 50. “Samarbejdet giver lokale daddelproducenter i Jordan-dalen på Vestbredden en vigtig indtægt i en vanskelig tid. Det er småbønder, der befinder sig i en vanskelig situation på grund af den eskalerende konflikt,” siger Jonas Nøddekær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, der er meget tilfreds med resultatet af samarbejdet og risikovilligheden fra alle parter. “Det viser, at vi i samarbejde med lokale og danske virksomheder og organisationer kan skabe udvikling

De nye vidundere er rædselsfulde: Folkekirkens Nødhjælp kræver handling på COP2920.11.2024 14:03:24 CET | Pressemeddelelse

De fleste kender de syv vidundere ’The 7 Wonders of the World’, som f.eks. den Kinesiske Mur, Colosseum og Taj Mahal. De er alle eksempler på menneskers evne til at drømme stort og skabe skønhed i verden. Men desværre er vores aftryk på verden med tiden blevet mere skadelig end gavnlig. Derfor har Folkekirkens Nødhjælp udgivet en alternativ liste, ’The 7 Blunders of the World’. Den indeholder eksempler på nogle af de største menneskeskabte rædsler, der er med til at ødelægge klimaet og hverdagen for millioner af mennesker verden over. Målet er at få verdens ledere til at tage ansvar og handle nu.

Folkekirkens Nødhjælp: Nu skal klimaregningen betales10.11.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse

Når verdens ledere samles til årets klimatopmøde, COP29, mandag d. 11. november, skal de forhandle om, hvor pengene til at håndtere klimaforandringerne skal komme fra. Ved tidligere topmøder er verdens lande blevet enige om en række beslutninger: Verden skal bevæge sig væk fra fossile brændsler, tredoble den vedvarende energi, sikre, at alle lande bliver klimatilpasset og investere penge i fonden for tab og skade. Mattias Söderberg, klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, siger: "Der er mange gode intentioner. Men i virkeligheden er det ret simpelt. Vi står overfor en klimakrise, og hvis den skal håndteres, er der en regning, der skal betales. Hvis ikke vi finder pengene, kan vi ikke betale for klimakampen." Mattias Söderberg fortsætter: "Dette års COP bliver afgørende for, om vi kan levere på alle de gode intentioner, og for hvor ambitiøse mål vi kan sætte i fremtiden. Vi har ikke råd til at fejle." Mattias Söderberg understreger, at klimafinansiering ikke kun handler om penge, men ogs

Libanon: Minerydningen ligger stille, mens de humanitære behov eksploderer10.10.2024 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Med eskaleringen af krigen i Libanon mellem Hizbollah og Israel følger en ny humanitær katastrofe med 1,2 millioner på flugt. Folkekirkens Nødhjælp har på nuværende tidspunkt uddelt over 30.000 måltider mad. ”Vores arbejde i Libanon handler lige nu om akut nødhjælp. Tæpper, vand, varme måltider. Vi har siden den seneste krig mellem Hizbollah og Israel i 2006 ryddet landet for miner og ueksploderet ammunition. Nu eksploderer de humanitære behov, og minerydningen ligger stille,” siger generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Jonas Nøddekær, og fortsætter: ”Flertallet af vores ansatte, og ikke mindst vores 60 mineryddere, er selv drevet på flugt fra den sydlige del af landet, hvor mange af dem bor. Dem hjælper vi med beskyttelse, samtidig med at minerydderne hjælper med at pakke og fragte nødhjælp til de 1,2 millioner mennesker på flugt.” Folkekirkens Nødhjælps indsatser er koncentreret i hovedstaden Beirut og i Saida-distriktet længere mod syd. Hjælpen er rettet både mod libanesere, palæ

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye