Klimaforandringer i Tibet ændrer plantevæksten
Ny forskning viser, at klimaforandringer påvirker plantevæksten på det Tibetanske Højland. Resultaterne viser, at forholdet i biomasse over og under jorden har ændret sig og varierer markant afhængigt af, om der er tale om tørre eller fugtige landskaber. Dette er afgørende for den fremtidge afgræsning og dermed livsvilkårene for både dyr og mennesker.
Over de sidste 30 år har den globale opvarmning på det Tibetanske Højland ændret måden, planter vokser. Den dominerende vegetationstype kan bedst karakteriseres som slette, og planterne har her tilpasset sig klimaforandringerne ved at øge biomassen primært under jorden (rødderne) på bekostning af den overjordiske biomasse (blade og stilke). Den øget biomasse under jorden hjælper planterne, så det er nemmere at få vand ved udtørring. På en mindre del af højlandet findes egentlige fugtige områder, der kan karakteriseres som vådområder. Her er der ikke mangel på vand i vækstsæsonen, og her vokser de overjordiske dele af planten, uden at de underjordiske dele øges tilsvarende.
Et nyt internationalt studie med forskere fra laboratoriet Key Laboratory of Cryospheric Science and Frozen Soil Engineering, Northwest Institute of Eco-Environment and Resources, Chinese Academy of Sciences i Kina og Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet har årligt indsamlet plante- og jordprøver og analyseret disse i forhold til klimadata over en periode fra 1995 til 2021 fra 3 forskellige vegetationstyper på otte lokaliteter på tværs af det Tibetanske Højland.
Resultaterne viser, at planterne i våde områder har haft en tydeligere vækst over jorden, mens planter på de tørre sletter har fokuseret mere på vækst under jorden. De nye konklusioner fra studiet er vigtige, fordi plantevæksten over jorden er vigtig for både vilde dyr og tamdyr - ikke mindst yakoksen, som er helt afgørende for den tibetanske befolkning. Men også fordi ændringer i forholdet mellem plantevækst over og under jorden er central for at kunne bestemme ændringer i kulstofbalancen.
Ph.d.-studerende og førsteforfatter Hanbo Yun forklarer, at disse mønstre især skyldes ændringer i jordtemperaturen og vandindholdet og fortsætter: ”det viser sig, at ingen af fire anerkendte økosystemmodeller har kunne reproducere observationerne på tilfredsstillende måde, og at der er en generel manglende forståelse for, hvordan man kan forudsige de enkelte plantearters vækst i et fremtidigt klima og dermed både potentialet for afgræsning og betydningen for kulstofbalancen.
Link til artikel:
Hanbo Yun, Philippe Ciais, Qing Zhu and Bo Elberling: Changes in above- versus belowground biomass distribution in permafrost regions in response to climate warming.
https://doi.org/10.1073/pnas.2314036121
Nøgleord
Kontakter
Hanbo Yun, ph.d.-studerendeKøbenhavns Universitet - Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
hanbo.yun@ign.ku.dkBo Elberling, professorKøbenhavns Universitet - Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Tlf:+45 23 63 84 53be@ign.ku.dkKent PørksenKøbenhavns Universitet - Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
kp@ign.ku.dkLinks
Om Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Vores forskning og uddannelse er med til at løse de store udfordringer vi står overfor, med markante klimaforandringer og et øget pres på naturressourcerne.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Ny AI-model kan forudse sygdomme 20 år frem i tiden18.9.2025 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Med kunstig intelligens kan forskere forudsige sygdomme flere årtier, før de opstår, viser forskere fra blandt andet Københavns Universitet i et nyt studie. Forskningen kan især komme multisyge patienter til gavn.
Motion i naturen er byen og fitnesscenteret overlegen17.9.2025 14:35:41 CEST | Pressemeddelelse
Motion i grønne omgivelser give bedre humør, lavere stressniveauer og bedre hjerterytme end træning i byen eller indendøre. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet. Studiet giver nye indsigter som kan bruges til at forbedre folkesundheden.
Colossal collisions in space send shockwaves through the universe: Gravitational waves break records with new observations15.9.2025 08:06:00 CEST | Press release
Gravitational waves shake the very fabric of the universe when black holes collide. Today we measure these events and use them to understand the cosmos. Now University of Copenhagen researchers and their international collaborators have published a treasure trove of new gravitational waves that may challenge our fundamental understanding of black holes, gravity, and the universe itself. Among them the strongest signal and the largest collision ever recorded.
Kolossale kollisioner i rummet sender chokbølger gennem universet: Tyngdebølger slår rekord med nye observationer15.9.2025 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Tyngdebølger rusker i selve universet, når sorte huller kolliderer. I dag kan vi måle disse begivenheder og bruge dem til at forstå universet. Nu har forskere fra Københavns Universitet og internationale kollegaer offentliggjort et overflodhorn af nye tyngdebølge-målinger, der kan udfordre vores fundamentale forståelse af sorte huller, tyngdekraften og universet selv. Blandt dem er det stærkeste signal og det største sammenstød hidtil målt.
Flasker gemt i 130 år vidner om dansk smøreventyr og datidens hygiejne12.9.2025 08:56:13 CEST | Pressemeddelelse
To glemte flasker i en kælder på Frederiksberg med bakteriekulturer fra 1890’erne har givet forskere fra Københavns Universitet et enestående indblik i Danmarks smøreventyr. Gennem avanceret DNA-analyse har de undersøgt indholdet i flaskerne som blandt andet bød på flere bakterielle overraskelser og en påmindelse om datidens udfordringer med hygiejnen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum