Nyt samarbejde med Aral pulse: Fra 1. juli kan Clever-kunder lade billigere på 2.700 tyske lynladepunkter
18.6.2024 10:57:41 CEST | Clever | Pressemeddelelse
Clevers abonnementskunder får fra den 1. juli mulighed for at lynlade bilen hos Aral pulse – et af Tysklands største ladenetværk – til 3,99 kr./kWh.

Planlægger du kør-selv-ferie til eller gennem Tyskland til sommer, er der gode nyheder til dig. Clever har indgået et samarbejde med Aral pulse, som har 2.700 lynladepunkter fordelt på omkring 400 lokationer over hele Tyskland med gode placeringer langs motorvejene.
Med den nye aftale kan Clever One-, One Business- og Box-kunder nu lynlade bilen på et af Tysklands største ladenetværk til en fast pris på 3,99 kr./kWh, hvilket er lavere end Aral pulses standardpris på 0,79 EUR/kWh (ca. 5,89 kr./kWh).
Opladningen startes via Clevers app, hvor Aral pulses ladepunkter vil være synlige. Ens forbrug på Arals pulses ladenetværk kan ses i Clever-appen samt fremgå af ens månedlige Clever-faktura i danske kroner, så du får et samlet overblik over dine udgifter til opladningen af bilen.
"Hos Clever arbejder vi for, at det skal være nemt og bekvemt at være elbilist. Vores kunder har længe efterspurgt muligheden for at kunne lynlade enkelt og billigt syd for grænsen. Dette ønske opfylder vi nu med vores samarbejde med Aral pulse. Her får Clevers kunder adgang til flere tusinde lynladepunkter fordelt over hele Tyskland og langs autobahn. Fra den 1. juli bliver kør-selv-ferien til eller gennem Tyskland altså nemmere, da Clever-kunderne slipper for at skulle downloade adskillige opladningsapps, opsætte profiler samt tjekke aktuelle ladepriser i de mange forskellige apps," siger Casper Kirketerp-Møller, CEO hos Clever.
Det er første gang, at Clever og Aral pulse indgår en samarbejdsaftale på tværs af grænser. Den fælles ambition er at gøre det lettere at være dansk elbilist i Tyskland.
"Vi glæder os til at byde de danske Clever-kunder velkommen til vores lynladestationer. Ved at indgå en direkte aftale med Clever fjerner vi roamingomkostningerne og skærer den dyre mellemmand og roamingplatformene – der opkræver mærkelige gebyrer – væk. Nu kan vi tilbyde en attraktiv løsning, der både gør det nemt og mere gennemskueligt at være dansk elbilist i Tyskland," siger Alexander Junge, bestyrelsesmedlem hos Aral AG.
Ud af Aral pulses omkring 400 lynladelokationer har 335 toiletfaciliteter og convenience-tilbud, ligesom mange af lokationerne også tilbyder dækpumpe, vaskemuligheder, støvsugere mv.
Læs mere om Clevers opladningsmulighder i udlandet her: https://clever.dk/opladning-i-udlandet
FAKTA
- Aftalen træder i kraft den 1. juli 2024 og omfatter hele Aral pulses tyske ladenetværk.
- For Clever One-, One Business- og Box-kunder bliver prisen 3,99 kr./kWh.
- Opladningen startes via Clevers app, og ens forbrug vil fremgå på den først kommende Clever-faktura i danske kroner.
- Aral pulses ladepunkter gøres synlige i Clevers app ved slå "Andre ladepunkter" til under indstillinger på ladekortet og tilvælge Aral pulse.
Kontakter
Jeppe ChristensenPublic Relations Lead
Tlf:+45 31 68 63 17jec@clever.dkOm Clever og Aral pulse
Om Clever
Clever er Danmarks største ladeoperatør med flere end 35.000 ladepunkter fordelt omkring i byen, på landet, på arbejdspladsen, ved supermarkedet og langs motorvejene.
Clever er ejet af de andelsejede energi- og fibernetkoncerner Andel (94,9 procent) og NRGi (5,1 procent).
Om Aral pulse
Aral pulse er Arals e-mobilitetsbrand, og med cirka 2.700 lynladepunkter på næsten 400 lokationer er det en af Tysklands største udbydere af offentligt tilgængelige lynladepunkter. Som en del af Connect ladenetværkstesten i 2023 blev Aral pulse kåret som den bedste hurtigladningsudbyder i Tyskland. Med cirka 2.400 lokationer er Aral nummer 1 i Tyskland, det vigtigste europæiske tankstationsmarked. Flere og flere lokationer bliver udstyret med REWE To Go butikker, som tilbyder kunderne et bredt og højkvalitetsudvalg af friske snacks og varme måltider.
Følg pressemeddelelser fra Clever
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Clever
Clever udruller 1.000 kW-ladere i Danmark3.3.2026 07:05:00 CET | Pressemeddelelse
Clever tager næste skridt i udviklingen af den danske ladeinfrastruktur og begynder nu at etablere 1.000 kW-ladere til personbiler. De nye megawatt-ladere kan levere op til 600 kW til den enkelte bil og er dimensioneret til den næste generation af elbiler, hvor flere allerede nu kan lade fra 10 til 80 procent på omkring 12 minutter.
Clever og Eviny i nyt samarbejde: 220 nye ladepunkter til Clever-kunder5.2.2026 09:00:17 CET | Pressemeddelelse
Fra i dag kan Clever One-kunder lade på Evinys danske ladenetværk med 220 ladepunkter uden ekstra omkostninger. Aftalen styrker især mulighederne for at lynlade med 126 nye lynladepunkter, heraf 28 ved Drejebænken i Odense.
Elbilen overhaler diesel i Danmark28.1.2026 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark krydser i denne uge en historisk milepæl, når elbilen overhaler diesel i antal.
Nyt samarbejde med Allego giver Clever-kunder flere lademuligheder på farten21.1.2026 08:02:36 CET | Pressemeddelelse
Fra i dag kan Clever One-kunder lade uden ekstra omkostninger på Allegos danske ladenetværk. Aftalen giver adgang til 237 ladepunkter, heraf 221 lynladepunkter, fordelt på 52 lokationer og styrker mulighederne for opladning på farten langs motorveje og i større byer.
Nu er ny Clever-lynladestation i Høje Taastrup åben14.1.2026 10:10:21 CET | Pressemeddelelse
Elbilister kan fremover lade lynhurtigt på Helgeshøj Allé 17 i Høje Taastrup, hvor Clever netop har åbnet en ny lynladestation med 12 lynudtag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum