Molslinjen rydder bordet til DDA
14.6.2024 09:43:28 CEST | Molslinjen A/S | Pressemeddelelse
Bordet ved Molslinjens delegation ved DDA (Danish Digital Awards) blev fyldt med hæder, da priserne for årets bedste digitale kampagner skulle uddeles torsdag aften. Molslinjen var nomineret i ni kategorier – og vandt i alt syv priser.

Molslinjen blev den helt store vinder, da priserne for årets bedste digitale kampagner til aften blev uddelt ved Danis Digital Awards på Tivoli Hotel i København. Danmarks største færgerederi var nomineret i ni kategorier – og endte med at vinde i alt syv priser.
Molslinjen var nomineret i kategorierne Best Cross-channel Campaign, Best in Digital Marketing, Best in Digital Strategy, Best Personalised Marketing, og Best Use Of Data for den beregner, som på hjemmesiden kan fortælle, om en tur med færgen kan betale sig.
Samtidig var Molslinjen nomineret for den AI-løsning, som hjælper med at laste færgerne og sikre de rigtige priser. Denne algoritme er udviklet sammen med firmaet Halfspace. Her var kategorierne Best use of AI, Best use of data, Best in innovative use of technology og Best in digital business development.
Molslinjen og Halfspace vandt for nylig Franz Edelmann Award i USA – en pris som betegnes som "Nobelprisen i Operations Research”. Det skete foran brands som Aldi, American Airlines og McDonald’s i Kina.
Molslinjen vandt fem guldpriser og én bronzepris i disse DDA-kategorier:
1) Best Personalised Marketing
2) Best use of AI
3) Best use of Data
4) Best in Innovative Use of Technology
5) Best in Digital Marketing (bronze)
6) Best in Digital Business Development
Derudover løb Molslinjen også med Juryens Specialpris.
”Vi har et mål om at gøre det nemt for gæsterne og blive det mest digitaliserede rederi i verden, og derfor er vi både glade og stolte, hver gang nogen helt bogstaveligt sætter pris på det arbejde, Molslinjens medarbejdere gør hver dag”, siger Molslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard.
Kontakter
Jesper MaackPR & Communication Manager
Tlf:+4520196215jma@molslinjen.dkBilleder

Om Molslinjen
Molslinjen er Danmarks største indenrigs færgeselskab med en flåde på 21 skibe, som årligt transporterer mere end 15 millioner gæster. Med 19 overfarter fordelt på Alslinjen, Bornholmslinjen, Fanølinjen, Langelandslinjen, Molslinjen, Samsølinjen og Øresundslinjen forbinder færgerne Danmark, Sverige og Tyskland.
Bornholmslinjen og Molslinjen betjenes af nogle af verdens største katamaran-færger, og det gør Molslinjen til et af verdens største hurtigfærge-rederier.
I samarbejde med Herning Turist driver Molslinjen busruten Kombardo Expressen. Den kører direkte til København fra Aarhus, Randers, Aalborg, Viborg, Herning, Silkeborg og Rønne samt en række andre jyske byer.
Molslinjen beskæftiger i dag mere end 1800 medarbejdere.
Mere info: www.molslinjen.dk
Andre sprog
Følg pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
Kongeparret så på mega-katamaraner19.3.2026 06:39:53 CET | Pressemeddelelse
Et interesseret kongepar kom torsdag helt tæt på Molslinjens byggeri af tre batteridrevne mega-katamaraner hos værftet Incat i Hobart i Tasmanien. Hans Majestæt Kong Frederik og Hendes Majestæt Dronning Mary besøgte værftet under deres statsbesøg i Australien.
Express 5 tager ekstra tur til Folkemødet12.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
På sidste dag af Folkemødet lørdag den 13. juni 2026 tager Express 5 en ekstra dobbelttur for at sikre hjemrejsen for de mange gæster på Bornholm. Også Povl Anker skal i sving.
Vinterkulde gav uventet vækst på Kattegat6.3.2026 09:00:52 CET | Pressemeddelelse
Stort set alle Molslinjens færgeruter har oplevet et trafikfald på grund af den kolde og snefyldte vinter – med undtagelse af hurtigfærgerne over Kattegat. Her har februar lidt usædvanligt budt på ganske pæn vækst.
Express 5 på vej i dok27.2.2026 13:50:15 CET | Pressemeddelelse
Bornholms hurtigfærge, Express 5, vil til midnat søndag sejle mod sit lovpligtige ophold i dokken hos Orskov Yard i Frederikshavn. Her venter der blandt andet en helt ny bundmaling, som skal spare brændstof og CO2.
Fanølinjen atter i drift10.2.2026 15:03:47 CET | Pressemeddelelse
Med rampen tilbage på sin plads på havnen på Fanø kan Fanølinjen atter genoptage driften. Det betyder, at der igen kan tages biler med mellem Esbjerg og Fanø.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum