Her er årets mest skrottede bilmodeller i Danmark
18.6.2024 09:00:00 CEST | Autoparts24 ApS | Pressemeddelelse
Antallet af skrotbiler har været nedadgående de seneste år, og de foreløbige tal for 2024 tyder ikke på, at den udvikling er ved at vende. Men en række bilmodeller er dog helt i top over dem, danskerne har skilt sig af med i årets første seks måneder. Det viser en ny opgørelse, som Autoparts24 har foretaget med tal fra Dansk Producentansvar.

Godt 75.000 biler blev skrottet i Danmark i 2023, hvilket var et fald på knap 25 procent siden 2021, hvor tallet lå på knap 98.000 biler.
Den kurve ser foreløbigt ikke ud til at blive knækket i år, hvor der hidtil er blevet skrottet 30.000 biler herhjemme.
Det viser tal fra Dansk Producentansvar, som Autoparts24 har gennemgået.
Og mens de mest skrottede bilmærker læner sig tæt op af de mest solgte mærker herhjemme, så har listen over skrottede bilmodeller flere ting til fælles, fortæller Troels Meier, der er direktør i Autoparts24.
– Langt størsteparten af modellerne har selvfølgelig det tilfælles, at de har været meget populære blandt danskerne i en årrække, hvilket blandt andet kan aflæses ved, at flere af dem har været ‘Årets Bil’. Samtidig har de været driftsikre og værd at holde kørende, siger han.
Hvis årets foreløbige udvikling i antal skrottede biler fortsætter, så vil det være femte år i træk, at det falder.
I absolutte tal har faldet også været markant, men foreløbigt er det umiddelbart for tidligt at vurdere konsekvenserne af det, lyder det fra Troels Meier.
– Det er positivt, at vi i højere grad vælger at reparere bilerne og holde dem kørende i længere tid, men omvendt har vi også set, hvordan et stort antal brugte biler bliver eksporteret til udlandet, hvor de i mange tilfælde ikke bliver ordentligt miljøbehandlet, og det er et problem, vi skal holde øje med, siger han.
Liste over mest skrottede bilmodeller foreløbigt i 2024. (Mærke, model, antal)
| Peugeot | 206 | 962 |
| Skoda | Fabia | 748 |
| Peugeot | 307 | 706 |
| Toyota | Yaris | 679 |
| Volkswagen | Golf | 665 |
| Opel | Corsa | 640 |
| Volkswagen | Polo | 556 |
| Fiat | Punto | 554 |
| Peugeot | 207 | 509 |
| Volkswagen | Passat | 440 |
| Ford | Mondeo | 428 |
Om Autoparts24
Autoparts24 er dansk og en af Europas største onlinemarkedspladser for salg af brugte originale reservedele. Over 100 udvalgte autoophuggere over hele Europa sørger for, at vi altid har mere end fire millioner unikke reservedele på lager, der bliver leveret til private og professionelle på få dage. Til glæde for miljøet og økonomien.
Følg pressemeddelelser fra Autoparts24 ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Autoparts24 ApS
Rekordmange tyske bøder sendt til inddrivelse i Danmark23.6.2026 09:05:34 CEST | Pressemeddelelse
Tyske myndigheder er for alvor begyndt at komme efter danske bilister, der ignorerer bøder, de har modtaget i Tyskland. I 2025 blev et rekordhøjt antal ubetalte bøder nemlig sendt fra Tyskland til Danmark, så Gældsstyrelsen kunne inddrive pengene på vegne af Tyskland. Det viser nye tal, som Autoparts24 har fået udleveret af Bundesamt für Justiz.
Salget af reservedele til elbiler tredoblet på få år11.6.2026 10:27:39 CEST | Pressemeddelelse
De seneste år er der sket en voldsom stigning i efterspørgslen af reservedele til elbiler, hvilket har ført til en tredobling af salget alene i Danmark hos Autoparts24. En del af forklaringen skal findes i det stigende antal elbiler på vejene, men også de meget høje priser på nye dele spiller en væsentlig rolle.
Autoparts24 runder 100 samarbejdspartnere21.5.2026 13:22:44 CEST | Pressemeddelelse
Efter en række aftaler med nye leverandører i særligt Belgien og Holland, har Autoparts24 nu rundet over 100 samarbejdspartnere. Der har været et stort fokus på kvalitet hos de nye leverandører, der skal være med til at øge den positive udvikling i salget, der har været i Frankrig, Tyskland og Benelux de seneste år.
Se listen: Her er bilerne, der oftest dumper til syn15.4.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ud af de godt 1.2 millioner biler, der blev synet i 2025, blev der på mere end hver tiende bil fundet så alvorlige fejl og mangler, at bilen skulle til omsyn. Og her var en række bilmærker og modeller særligt problematiske. Det viser ny data fra Færdselsstyrelsen, som Autoparts24 har analyseret.
Her er bilerne, der er billigst at reparere17.2.2026 08:49:11 CET | Pressemeddelelse
For rigtig mange danskere spiller økonomien en af de vigtigste roller, når der skal købes bil. Men mange overser udgifterne til værkstedet, hvor der er store prisforskelle på de enkelte bilmærker. Det viser en ny analyse, som Autoparts24 har lavet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum