Alex Nyborg Madsen fortæller om H.M. Kongens kærlighed til musik på Amalienborgmuseet
13.6.2024 08:38:33 CEST | Den Kongelige Samling | Pressemeddelelse
Musik, musik og mere musik vil være i fokus, når Kongernes Samling inviterer til en talk med den kendte radiovært Alex Nyborg Madsen torsdag 20. juni kl. 17.00 på Amalienborgmuseet.

Alex Nyborg Madsen vil i denne talk dele sine erfaringer og oplevelser med at lave radioprogrammer og playlister sammen med H.M. Kong Frederik 10. (daværende Kronprins). Publikum vil få indsigt i den store kærlighed til musik, som radioværten og Kongen deler, og høre historier om deres musikalske samarbejde.
Alex Nyborg Madsen vil bl.a. fortælle om den dag i 1995, hvor den daværende Kronprins Frederik tog radiobranchen med storm, da han var gæstevært på P3’s program 'Maskinen' og spillede sin personlige playliste. Programmet, der var fyldt med rockmusik, viste Kronprinsens passion for musik og gav et unikt indblik i Kronprinsens musiksmag. Alex Nyborg Madsen vi også fortælle historien om den aften, Kronprinsen gik på scenen og spillede med Led Zeppelin Jam ved en koncert i Pumpehuset i 2007.
Talken finder sted på Amalienborgmuseet, der lige nu viser udstillingen ”Frederik 10.- Konge af i morgen”, som igennem fotografier, genstande, videoklip, malerier og musik fra Kongens egen playliste tegner et portræt af Danmarks nye konge. Der vil være adgang til udstillingen før talken, der faciliteres af Pernille Kjær Nielsen, der er journalist ved Kongernes Samling.
PRAKTISK INFORMATION
Sted: Amalienborgmuseet, Christian VIII’s Palæ
Dato: Torsdag 20. juni 2024
Tid: 17.00 – 18.00. Deltagere vil også have mulighed for at besøge særudstillingen "Frederik 10. – Konge af i morgen" inden talken. Der vil være adgang til udstillingen fra kl. 16.15 til 16.55.
Pris: 245 kr. / 199 kr. for årskortholdere samt medlemmer af Ældre Sagen eller Danish Club
Køb billet her: https://www.kongernessamling.dk/amalienborg/post/kongens-kaerlighed-til-musik-talk-med-alex-nyborg-madsen/
OM ALEX NYBORG MADSEN
Alex Nyborg Madsen er en kendt dansk radiovært, musiker og tv-personlighed. Han har en lang karriere inden for radio, hvor han især er kendt for sin tid som vært på DR's P3 og senere P4. Madsen har været en markant stemme i dansk radio siden 1980'erne, hvor han har præsenteret musikprogrammer, talkshows og temaaftener. Hans brede musikviden har gjort ham populær blandt lyttere i alle aldre. Udover sit arbejde i radioen er Alex Nyborg Madsen også forsanger i bandet Led Zeppelin Jam, som er et tribute-band dedikeret til det legendariske rockband Led Zeppelin. Dette band har været med til at cementere hans ry som en ægte rockentusiast. Madsen har desuden været involveret i tv-produktioner og andre medieprojekter gennem årene.
OM UDSTILLINGEN
”Frederik 10. – Konge af i morgen”
Udstillingen tegner igennem fotografier, genstande, videoklip, malerier og lyd et portræt af Danmarks nye konge. Blandt de udstillede genstande er Kongens første skoletaske, bjælken med kælenavnet Maren, som Kongen gravede sig ind under i forbindelse med afslutningen af frømandsuddannelsen, H.M. Dronningens brudekjole og Kongens gallauniform fra søværnet. Udstillingen kan opleves frem til 8. september på Amalienborgmuseet i Christian VIII’s Palæ, samme palæ, hvor Kongen som kronprins havde sin egen lejlighed frem til brylluppet i 2004, og som ligger direkte over for Frederik VIII’s Palæ, som i dag er Kongeparrets hjem i København.
Fra oktober kan udstillingen opleves på Koldinghus, der er en del af Kongernes Samling.
Læs mere om udstillingen her:
https://www.kongernessamling.dk/amalienborg/frederik-10-konge-af-i-morgen/
Kontakter
Nanna EbertKommunikationschef, Kongernes Samling
Tlf:51336644ne@kosa.dkBilleder



Om Kongernes Samling
Kongernes Samling er organisationen bag Rosenborg Slot, Amalienborgmuseet og Koldinghus. Vi formidler monarkiets historie på vores tre slotte gennem udstillinger, events og vores enestående samling af malerier, møbler, klædedragter, kroner, kronjuveler og andre kulturskatte, som har tilknytning til den danske kongefamilie fra Christian 4.s regeringstid til i dag.
Følg pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
Børn indtager Koldinghus: Prisnomineret udstilling og bestsellerbog i centrum7.5.2026 15:57:14 CEST | Pressemeddelelse
Mandag 11. maj kl. 10–12 fyldes Koldinghus af liv, når 120 lokale skoleelever deltager i en børnereception i anledning af udgivelsen af Kongebørnene og den magiske karet. Arrangementet markerer mødet mellem en prisnomineret udstilling og en bestsellerbog, som begge formidler danmarkshistorien i børnehøjde. Pressen er inviteret med.
Sæsonstart på Eremitageslottet med kongelig jagt, magt og natur17.4.2026 08:15:42 CEST | Pressemeddelelse
Den Kongelige Samling åbner sæsonen på Eremitageslottet i denne weekend 18.–19. april med to arrangementer, der sætter fokus på den kongelige jagt som historisk, politisk og kulturelt fænomen. Gennem foredrag og naturvandring udfoldes parforcejagtens betydning for landskabet, ved hoffet og sættes i kontekst til nutidens natursyn i samarbejde med Museum Nordsjælland. Gennem hele sæsonen vil gæster kunne opleve både koncerter, vandringer og foredrag med fokus på natur, arkitektur og barokken.
Påske på Rosenborg Slot: Jagten på enhjørningerne og kongens magiske trone27.3.2026 09:22:49 CET | Pressemeddelelse
I påskeferien inviterer Den Kongelige Samling børnefamilier til en rejse ind i fortællingerne om enhjørningen – et dyr, som i århundreder blev tillagt magiske egenskaber. Børn og deres voksne kan gå på jagt efter enhjørningens magiske egenskaber på Rosenborg Slot og i slotshaven, lave deres egen enhjørningehårbøjle i det kreative værksted og opleve Frederik 3.s berømte tronstol i Riddersalen.
Påske på Koldinghus: Vikleprøveæg og vævede mesterværker27.3.2026 08:43:49 CET | Pressemeddelelse
Når Koldinghus inviterer publikum indenfor i påskeferien, er det med et særligt fokus på kreativitet, håndværk og en af højtidens mest elskede traditioner: påskeægget. I anledning af udstillingen Vævede mesterværker forvandles Den Kongelige Workshop til et værkstedsunivers, hvor børn og voksne kan arbejde med farver, tråde og materialer – og skabe deres egne vikleprøve-påskeæg med afsæt i vævernes arbejdsmetoder.
Prinsesse Benedikte deltog i åbningen af udstillingen Vævede mesterværker på Koldinghus26.3.2026 18:49:23 CET | Pressemeddelelse
Torsdag 26. april deltog H.K.H. Prinsesse Benedikte i den officielle åbning af udstillingenVævede mesterværker på Koldinghus. Dagen bød på kongeligt besøg, taler, musik og talks med flere af de udstillede kunstnere, heriblandt Bjørn Nørgaard og Kirstine Roepstorff.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum