Foreningslivet blomstrer under Skole OL-finaleværtskab
12.6.2024 16:32:35 CEST | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Foreningslivet i Billund Kommune er blevet betydeligt styrket i den periode, hvor kommunen har været vært for Skole OL-finalen. De lokale foreninger har nemlig fra 2021 til 2023 oplevet en stigning på 17,5 procent i medlemstallet blandt de 0 til 25-årige, og den lokale cricketklub, Billund IF Cricket, er opstået i løbet af værtskabsperioden.

Der var igen i dag smil og god energi ved Billund Idrætscenter på andendagen til Skole OL-finalen, hvor 2.238 elever og 104 klasser fra 5. årgang indtog Børnenes Hovedstad.
En af dagens discipliner var cricket, hvor den lokale cricketklub, Billund IF Cricket, som er opstået i løbet af Billund Kommunes værtskabsperiode, stod for at afvikle cricketfinalen i samarbejde med Dansk Cricket Forbund.
"Det er en stor oplevelse for vores klub at være her i dag, og det glæder mig at se og mærke den stigende interesse for cricket. Værtskabet af Skole OL-finalen har helt klart bidraget til at øge opmærksomheden omkring cricket i Billund Kommune, og det har givet os et betydeligt løft. Samtidig har vi haft et rigtig godt samarbejde med Dansk Cricket Forbund og DIF Skole OL, som vi er meget taknemmelige for. Jeg er sikker på, at vi får bygget en rigtig god klub op," fortæller Santosh Varandani fra Billund IF Cricket.
DIF Skole OL har givet foreningerne en enestående mulighed for at præsentere deres sportsgrene for en bred gruppe børn. Og det er ikke kun i Billund IF Cricket, værtskabet for Skole OL-finalen har haft en positiv indvirkning. Foreningerne i Billund Kommune har nemlig fra 2021 til 2023 oplevet en stigning på 17,5 procent i medlemstallet blandt de 0 til 25-årige.
"Jeg er utrolig stolt over at se, hvordan Skole OL-værtskabet har bidraget til at styrke vores lokale sportsmiljø og skabt nye muligheder for vores børn og unge. Billund IF Cricket er et fantastisk eksempel på, hvordan sport kan bringe folk sammen, og jeg er rigtig glad for, at foreningslivet er vokset i værtskabsperioden. Jeg vil gerne takke alle de frivillige og lokale foreninger for deres enorme indsats i hverdagen og til Skole OL-finalen," siger Stephanie Storbank, borgmester i Billund Kommune.
Hos DIF Skole OL er man glad for den kæmpe indsats, foreningerne har ydet både til lokalstævner og til Skole OL-finalen, samt hvordan Skole OL-værtskabet har været med til at give foreningslivet i Billund Kommune et løft.
”Foreningerne er helt afgørende for DIF Skole OL, så det betyder rigtig meget for os, at de kan se værdien i at være med og vise deres sportsgren frem for børnene. Det gør os enormt glade, at Skole OL kan være katalysator for at styrke foreningslivet i bl.a. Billund,” fortæller Janni Thrane, projektleder i DIF Skole OL.
Fakta som Skole OL-finalen
- Billund Kommunes værtskab er muliggjort med støtte fra Ole Kirk’s Fond
- Mere end 7.400 børn fra 4.-8. klasse fra hele Danmark indtager Billund Idrætscenter til dette års Skole OL-finale
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkBilleder







Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
DH Billund kåret som Årets Sociale Forening 2026 på Frivillig Fredag25.9.2026 19:45:35 CEST | Pressemeddelelse
Et stort arbejde med at synliggøre handicappede som et aktiv for både frivillige foreninger og arbejdspladser er blandt nogle af begrundelser for, at DH Billund er valgt som Årets Sociale Forening 2026.
Det Internationale Råd vælger sin første formand22.9.2026 14:56:33 CEST | Pressemeddelelse
Det Internationale Råd i Billund Kommune har nu konstitueret sig og ser frem til at understøtte videreudviklingen af Billund Kommune som en mangfoldig kommune.
Når mennesker mødes, opstår mulighederne21.9.2026 11:01:44 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 24. september samler Lærlinge- og Jobmessen virksomheder, unge, jobsøgende og andre nysgerrige i MAGION i Grindsted. Over 100 virksomheder står klar til at vise mulighederne for job, lære- og elevpladser – og ikke mindst til at møde de mennesker, der måske bliver deres kommende medarbejdere.
Billund Kommune fejrer borgernes 67-års-fødselsdag21.9.2026 08:13:03 CEST | Pressemeddelelse
For andet år i træk markerer kommunen borgernes 67-års-fødselsdag med et særligt fødselsdagsarrangement i Billund Centret torsdag 8. oktober 2026 kl. 16-18.
Endnu en leverandør serverer mad i Billund Kommune18.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune får fra 1. oktober 2026 endnu en privat leverandør af madservice til borgere, der er visiteret til levering af mad i eget hjem. Sæsonens Madleverandør glæder sig til at levere mad til borgere i eget hjem, på lige fod med Det Danske Madhus og kommunens eget produktionskøkken på Sydtoften.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum