ITD: Iværksætterudspil med mange gode elementer
International Transport Danmark roser regeringen for det iværksætterudspil, der i dag blev præsenteret i Erhvervsministeriet. Brancheorganisationen understreger samtidig, at det er vigtigt, at man får motiveret og støttet unge iværksættere, der ikke nødvendigvis har en boglig baggrund, samt at iværksætteri er vigtigt i hele landet og ikke kun de store byer.
Erhvervs-, økonomi-, skatte- og kulturministeren var samlet, da regeringen i dag fremlagde sit iværksætterudspil ”Et iværksætterland i verdensklasse”. Og for brancheforeningen International Transport Danmark (ITD) er der mange gode elementer i udspillet.
”Danmark har brug for folk, der tør gå ud og tro på deres drømme og har modet til at føre dem ud i livet. Alle vores medlemmer er selvstændige vognmænd, og vi har som branche brug for, at der hele tiden kommer nye, unge iværksættere til, som kan bidrage til, at vi holder Danmark kørende. Derfor vil vi gerne kvittere for regeringens udspil”, fortæller Berit Toft Fihl, der er Public Affairs-chef i ITD.
Public Affairs-chefen understreger, at det er vigtigt, at man både politisk, ude på arbejdsmarkedet og i skolerne får italesat iværksætteri som noget, der er muligt for alle, hvis de har en god ide og modet til at afprøve den.
I iværksætterudspillet vil regeringen få flere unge iværksættertalenter i spil ved at styrke forholdene for iværksættere på bl.a. erhvervsskoler og samtidig udvikle flere relevante tilbud til iværksættere i hele landet, der hjælper dem, når de skal udvikle deres virksomhed.
”Mange af vores medlemmer har deres virksomheder udenfor de store byer, i det som nogen kalder produktionsdanmark, og mange vognmænd har ikke nødvendigvis prioriteret at tage en lang, boglig uddannelse. Men det er eksempler som deres, der skal formidles ud til erhvervsuddannelserne og helt ned i folkeskolerne, så de unge kan se, at man ikke behøver bo i København eller have taget en kandidatuddannelse for at blive en succes som selvstændig”, siger Berit Toft Fihl.
Regeringen vil også halvere kapitalkravet ved etablering af anpartsselskaber til 20.000 kroner ligesom adgang til kapital og administrativt bøvl også er nogle af de fokusområder udspillet adresserer. ”Et iværksætterland i verdensklasse” omtaler helt specifikt, at man skal fjerne de barrierer, der bremser vækst og virkelyst.
”International Transport Danmark arbejder for at gøre det lettere at være vognmand i Danmark, og der må man jo sige, at regeringsudspillet taler lige ind i den dagsorden. Vores medlemmer tjener penge, når de sidder bag rattet og ikke på kontoret, så et mere smidigt og mindre bureaukratisk system, der tager udgangspunkt i at hjælpe og støtte iværksættere og andre selvstændige bakker vi selvfølgelig 100 procent op om”, understreger Berit Toft Fihl.
Regeringen vil bruge 2,1 milliard kroner i 2024-2026 og 1,1 milliard årligt fra 2027 på bedre vilkår for iværksættere.
Kontakter
Berit Toft FihlPublic Affairs-chef, International Transport Danmark
Tlf:60146465btf@itd.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
AMU Nordjylland sender fire hold elever og lærlinge ud i verden med støtte fra FDE Fonden10.12.2025 12:29:40 CET | Pressemeddelelse
Fire hold elever og lærlinge fra AMU Nordjyllands transportuddannelser kan i 2026 se frem til studieture til Nuuk, Edinburgh, Budapest og Hamburg. FDE Fonden har valgt at støtte alle fire projekter, som på hver deres måde bidrager til elevernes faglige udvikling, personlige dannelse og fællesskab på uddannelserne.
Fremtidens teknologi rykker ind på EUC Lillebælt: Får støtte til både lagerautomat og droner10.12.2025 11:53:03 CET | Pressemeddelelse
Støtten fra FDE Fonden skal styrke undervisningen på EUC Lillebælt og give eleverne i Fredericia erfaring med moderne teknologi i transportbranchen.
FDE Fonden uddeler 1,2 mio. kr. til projekter, der styrker transportbranchen10.12.2025 11:51:10 CET | Pressemeddelelse
Fra nye undervisningsmaterialer og trafiksikkerhed til faglige forløb og unges vej ind i branchen. 26 projekter får støtte i FDE Fondens anden ansøgningsrunde 2025.
EU-Kommissionen går ind i sagen om danske vejafgiftsbøder1.12.2025 14:36:57 CET | Pressemeddelelse
EU-Kommissionen beder nu den danske stat redegøre for den kilometerbaserede vejafgifts faste bødepraksis, efter brancheorganisationen International Transport Danmark har klaget over manglende proportionalitet.
Anklagemyndigheden tilbagekalder vejafgiftsstraffesager26.11.2025 14:17:23 CET | Pressemeddelelse
Fredagens fire straffesager mod vognmænd for ubetalte vejafgiftsbøder tilbagekaldes på ubestemt tid. Ifølge International Transport Danmarks direktør, Stefan K. Schou, er Anklagemyndighedens timing fuldstændig hensynsløs.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum