Street Basket "Mecca" på toppen af Næstved
Lokale unge frivillige inviterer til basketturnering på Høje Plads på Grønnegades Kaserne Kulturcenter på lørdag d. 15. Juni 2024. Den årlige street basket-turnering Høje Park, består af 8 hold der kommer for at spille 4vs4 og som kæmper om hovedpræmien på 4000 kr.

Basketturneringen "Høje Park" er meget mere end blot et klassisk sportsarrangement; det er en fejring af fællesskab, kultur og ejerskab. Bag arrangementet står en gruppe unge frivillige, som har en vision om at skabe et dynamisk og inkluderende rum, der minder om den legendariske atmosfære på Rucker Park i New York, dog med Næstveds eget unikke præg - deraf navnet Høje Park.
I New York, også kendt som "The Mecca" i basketkredse, er basketbanerne ikke kun idrætsfaciliteter, men kulturelle rekreative områder, hvor lokale samler sig omkring basketkampen. De sidste to år, hvor turneringen er blevet afholdt, skabte Høje Park en smeltedigel af kulturer, hvor både børn og voksne fra forskellige samfundslag mødtes og hyggede sig midt i byen. Stærk, pulserende hverdagskultur blev bemærket og for knapt et år siden bevilligede Kultur- og Idrætsudvalget penge til blandt andet opgradering af streetbasketbanen.
Høje Park basket-turneringen er et frivilligt initiativ, som repræsenterer gadeidrættens stemme og unges bidrag til udvikling af Næstveds bymidte. Høje Park bliver, for tredje gang, et samlingspunkt for borgere i Næstved og omegn, som skaber opmærksomhed omkring både banen og den kultur, der findes på Høje Plads. Det er også et eksempel på hvordan de unge tager ejerskab og afprøver kræfter med iværksætteri.
Høje Park Street Basket Tournament er støttet af Ungdomspuljen, Nordic Basketball, Næstved Ungdomsskole, JB10 og Grønnegades Kaserne Kulturcenter.
Kontakter
Marta Karolina Rudnicka KawaProjektmedarbejderNæstved Ungdomsskole
Tlf:40478689makrka@naestved.dkChristian EhlersMarkedsføring, billetsalg og web. Stedfortræder for kulturcenterleder.Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Tlf:25451029chehl@naestved.dkJohn NørbjergKulturcenterlederGrønnegades Kaserne Kulturcenter
Tlf:5588393941Tlf:2024 5340jonor@naestved.dkOm Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Grønnegades Kaserne Kulturcenter i Næstved er Sydsjællands største kulturcenter med koncerter, teater, foredrag, stand-up samt andre arrangementer. Kulturcentret er beliggende i de tidligere kasernebygninger, der var kendt som Grønnegades Kaserne og alle de gamle bygninger er i dag blevet indrettet til en række forskellige kulturelle formål.
Følg pressemeddelelser fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Oplev en magisk aften i Næstved til kulturnatten25.9.2025 14:59:45 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 3. oktober forvandler Næstved sig endnu engang til et levende kulturcentrum, når byen åbner dørene til årets Kulturnat. Allerede fra kl. 16.00 og helt frem til midnat kan både børn, unge og voksne gå på opdagelse i et væld af oplevelser, lige fra musik og kunst til spændende gys, viden og kreative aktiviteter.
Frankie Morenos karismatiske Elvis-Las Vegas-show kommer til Næstved22.9.2025 11:37:13 CEST | Pressemeddelelse
Han har blæst publikum bagover i Las Vegas med sit Elvis-show, som han krydrer med sine egne Elvis-inspirerede numre. Hans evner har kastet prisen som Årets Headliner i Las Vegas af sig fem gange, og fyldt salene i nogle USA’s største og mest legendariske scener. Den 7. januar kommer Frankie Moreno til Næstved med sit nye show ’Frankie Moreno – Elvis For A Day.’
Poul Krebs fejre 70 års fødselsdag i Næstved12.9.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Poul Krebs i 2026 fylder 70 år, bliver det fejret på den mest musikalske måde, man kan forestille sig. Han tager nemlig på en af de mest ambitiøse turnéer i sin lange karriere: 70 koncerter fordelt over hele Danmark, og selvfølgelig er Næstved og hans trofaste publikum her inviteret med til at fejre ham.
Sange OM-sorg i Herlufsholmskoven2.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 8. november 2025 Hanne Heunicke og Ulla Britt Simonsen gentager succesen, og inviterer endnu en gang til en anderledes Allehelgenkoncert i naturen med musik, fællessang og oplæsning. I samarbejde med Grønnegades Kaserne Kulturcenter tænder de lys i mørket , for os selv og dem vi savner.
Dansk Slager Parade 2026 – en musikalsk folkefest vender tilbage til Næstved7.8.2025 14:55:56 CEST | Pressemeddelelse
Fire stærke solister, et legendarisk orkester og en hyldest til danske evergreens – Dansk Slager Parade vender tilbage til Næstved den 8. marts næste år med nostalgi, nærvær og nye overraskelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum