Gode takter i regeringens iværksætterstrategi
12.6.2024 10:56:09 CEST | Finans Danmark | Pressemeddelelse
Regeringen har i dag præsenteret sin strategi for iværksætteri, der bl.a. rummer en række skattelettelser.
På baggrund af regeringens udspil udtaler Ulrik Nødgaard, administrerende direktør i Finans Danmark:
”Vi deler regeringens ambition om at skabe de bedst mulige rammer for iværksætteri i Danmark og vil derfor gerne kvittere for regeringens udspil, der rummer flere positive tiltag, bl.a. at investorer kan undgå lagerbeskatningen i de første fem år, og en højere grænse før man rammer den høje skat på aktieindkomst. Gunstige vilkår for iværksættere, vækstvirksomheder og deres investorer er helt essentielt for fremtidig innovation og vækst. Det skal bidrage til at løse vores udfordringer inden for bl.a. klima, sundhed og forsvar og sikre velstand og velfærd for kommende generationer.”
”Og så tager regeringen fat på udfordringen med for få kvindelige iværksættere – det har vi selv peget på, at vi skal have set på og gjort noget ved. Det kræver en indsats på flere fronter, og vi er fra den finansielle sektors side klar til at bidrage. Derfor har vi også foreslået en ekspertgruppe, der ser på barriererne i den sammenhæng,” fortsætter Ulrik Nødgaard.
Den finansielle sektor støtter vækstvirksomheder og iværksættere over alt i Danmark. Flere banker har specialiserede afdelinger, der tilbyder rådgivning og hjælp til at trække på hele økosystemet for iværksætteri. Men nye virksomheder kræver risikovillig kapital og en god forretningsplan. Når den del er på plads, kan bankerne træde til med lån og kreditter, betalingsløsninger og håndtering af udenlandsk valuta.
”En helt afgørende forudsætning for at kunne understøtte en robust og innovativ iværksætterkultur er adgangen til tilstrækkelig kapital - og ikke mindst risikovillig kapital. Her er vi glade for, at regeringen giver EIFO bedre rammer for at støtte grønt iværksætteri og for at give de store institutionelle investorer bedre muligheder for at kanalisere investeringer til de danske iværksættere. EIFO er en vigtig samarbejdspartner for bankerne, når der skal findes finansieringsløsninger for de nye vækstvirksomheder,” siger Ulrik Nødgaard.
Læs hele nyheden her
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.
Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Færre boliger til salg presser priserne op18.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Boligmarkedet afsluttede 2025 med markant færre boliger til salg på tværs af alle boligtyper sammenlignet med året før, og priserne er fulgt med op. Faldet er størst for ejerlejligheder i Københavns omegn, hvor udbuddet næsten er halveret på ét år. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
Høringssvar om udkast til ændring af bekendtgørelse og vejledning om genopretningsplaner16.3.2026 10:27:09 CET | Nyhed
Finans Danmark har afgivet høringssvar til Finanstilsynet
Udbytter sætter rekord: 39 mia. kr. på én måned16.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Investorer i danske investeringsfonde har i februar modtaget rekordstore udbytter på næsten 39 mia. kr. Mange vælger at geninvestere udbytterne, og det har løftet det månedlige nettokøb af danske detailfonde til det højeste niveau nogensinde.
Boligkøbere holder lidt igen – men hovedstadsområdet går mod strømmen13.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Finans Danmark har i dag offentliggjort statistikken for lånetilbud for februar 2026.
Høringssvar om Kommissionens forslag til en handlingsplan for dronesikkerhed og anti-dronesikkerhed11.3.2026 12:55:07 CET | Nyhed
Finans Danmark har afgivet høringssvar til EU-specialudvalget for samfundssikkerhed og beredskab om droner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum