Ny iværksætterstrategi: Dansk forskning skal føre til flere innovative virksomheder
Regeringen vil skabe grobund for mere videnbaseret iværksætteri og konkrete løsninger på samfundets største problemer. Derfor lægger regeringen op til at styrke universiteternes innovationsindsatser og virksomhedssamarbejde. Initiativerne kommer som et led i den nye iværksætterstrategi.
Danmark har forskning i verdensklasse, men en forholdsvis lav andel af innovative virksomheder. Der er et uudnyttet potentiale for i højere grad at omsætte forskning til nye virksomheder og innovation i samfundet.
Det potentiale skal flere initiativer i den nye iværksætterstrategi nu hjælpe med at indfri. Regeringen foreslår f.eks. at styrke innovationsindsatserne på universiteterne, skabe bedre rammer for samarbejdet mellem universiteter og virksomheder og gøre det langt mere effektivt for iværksættere og virksomheder at indgå aftaler med universiteterne om kommercialisering af forskningsresultater.
Regeringen vil konkret realisere ambitionen ved at afsætte midler direkte til universiteternes innovationsindsatser, der skal understøtte iværksætteri og kommercialisering af forskning på universiteterne. Samtidig vil Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsætte et arbejde – sammen med universiteterne – for at skabe et solidt datagrundlag for deres innovations- og iværksætteraktiviteter.
Regeringen vil også ændre ’campusloven’, så universiteterne lettere kan tilbyde virksomheder og start-ups adgang til at samarbejde om forskning og innovation på campus i tæt kontakt til de konkrete forskningsmiljøer. Det skal gøres for at indfri potentialet i samarbejdet mellem universiteter og erhvervsliv.
Derudover vil regeringen skabe et mere smidigt system for viden- og teknologioverførsel fra universitet til virksomhed. Der nedsættes en task force til at se på en konkret model for viden- og teknologioverførsel på tværs af danske universiteter.
Regeringen ser frem til en dialog med relevante aktører om muligheder og hindringer.
Læs hele iværksætterstrategien her.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund siger:
- Vi har et stærkt økosystem, når det kommer til innovation, men der er potentiale for langt mere. Danmark halter efter andre førende lande, når det kommer til at omsætte forskning til kommercielle løsninger. Derfor er det en topprioritet for regeringen at skabe gode rammer for, at forskning i endnu højere grad end i dag bliver omsat til konkrete løsninger på de store samfundsudfordringer. Vi vil prioritere flere penge til innovation på universiteterne og sikre en smidig overførsel af viden og teknologi fra universiteter til virksomheder. Når det kommer til at skabe nye løsninger på nationale og globale udfordringer, skal Danmark være i front.
Fakta
- Initiativer på uddannelses- og forskningsområdet i iværksætterstrategien handler blandt andet om at styrke universiteternes innovationsindsats og virksomhedssamarbejde, styrke incitamenter for forskere til at samarbejde med erhvervslivet, smidiggøre viden- og teknologioverførsel fra universitet til virksomhed og videreføre Open Entrepreneurship.
- Udspillet har i alt fem indsatsområder: Bedre adgang til kapital, færre byrder og mindre bøvl, flere talenter frem, flere vidensbaserede iværksættervirksomheder og flere iværksættere i hele Danmark.
- Under de fem områder ligger 41 konkrete forslag til initiativer. Der er afsat 2,1 mia. kr. i årene 2024-2026 og 1,1 mia. kr. om året fra 2027.
For yderligere oplysninger:
Pressehenvendelser kan rettes til Uddannelses- og Forskningsministeriets pressetelefon: 7231 8181 eller mail: presse@ufm.dk
Følg pressemeddelelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet
Uddannelses- og forskningsministeren er rejst til Bruxelles for at drøfte Europas konkurrenceevne29.11.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund er rejst til Bruxelles, hvor hun blandt andet skal drøfte Mario Draghis rapport om Europas konkurrenceevne, der giver anbefalinger til, hvad Europa skal gøre for at undgå at sakke bagud i forhold til Kina og USA.
Regeringen skruer markant op for investeringer i rummet med ny 10-årig rumstrategi18.11.2024 10:01:03 CET | Pressemeddelelse
En fordobling af det frivillige bidrag til det europæiske rumagentur (ESA) skal styrke forskning, innovation og teknologiudvikling inden for den danske rumsektor og gøre det muligt for Danmark at spille en større rolle i rummet.
Presseinvitation: Regeringen præsenterer ny strategi for rumforskning og -innovation14.11.2024 12:30:00 CET | Pressemeddelelse
Pressen inviteres til at deltage i pressemøde i forbindelse med lanceringen af regeringens nye strategi for rumforskning og -innovation. Til pressemødet deltager uddannelses- og forskningsministeren, erhvervsministeren og ESA-astronaut Andreas Mogensen.
Millionbevilling: Ph.d.-projekter skal give ny viden om lærerstuderendes overgang til praksis og børns trivsel12.11.2024 10:15:33 CET | Pressemeddelelse
Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning uddeler i år mere end 30 millioner kroner til 12 praksisnære ph.d.-projekter. Emnerne spænder bredt, og de ph.d.-studerende skal blandt andet undersøge overgangen fra studiet til uddannet lærer og se på pædagogens arbejde med børnenes trivsel.
Ekspertgruppe præsenterer redskab til vurdering af grønne forsknings- og innovationsindsatser7.11.2024 14:48:49 CET | Pressemeddelelse
Ekspertgruppen om forskningens betydning for den grønne omstilling præsenterer et nyt værktøj, som kan hjælpe med at vurdere, hvilke grønne forsknings- og innovationsindsatser, det giver bedst mening at satse på.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum