Avatar-stjerner i kunstudstilling for havmiljøet i Vestsverige
Boutiquehotellet Pater Noster har siden åbningen i 2020 været en destination, der skiller sig ud i Vestsveriges skærgård. Det eksklusive hotel ligger på en lille, vejrbidt fyrpasserø, længst ude i den vestsvenske skærgård. Denne sommer finder kunstudstillingen "MUSES OF AVATAR" sted på øen. Den anerkendte undervandsfotograf Christy Lee Rogers har på opfordring fra filminstruktøren James Cameron og Disney skabt kunstfotografier til ære for verdenshavene. Kunstværkerne portrætterer filmstjernerne fra Avatar-filmene Zoe Saldaña, Sigourney Weaver og Kate Winslet under vandet. Hele fortjenesten fra kunstsalget vil gå til The Nature Conservancy - en organisation, der arbejder for at bevare havene.

Boutiquehotellet Pater Noster tiltrækker Hollywood-stjerner, internationale besøgende og globale virksomheder til møder. Hotellet arbejder med ambitionen om at værne om verdenshavene, og derfor præsenterer Pater Noster, i samarbejde med Disney og James Cameron, kunstudstillingen "Muses of Avatar". Denne sommer vises også udstillingen ”Art & Science of Water”, hvor verdenskendte kunstnere kombinerer videnskab med fotografi. Udstillingen er et samarbejde med den amerikanske naturbeskyttelsesorganisation, The Nature Conservancy.
"Vi ser Pater Noster som en hyldest til havet, og vi har en større vision om at bevare vores have. Udstillingen er også en hyldest til verdenshavene, hvilket gør det særligt værdifuldt for os at være vært for udstillingen," siger Mirja Lilja Hagsjö, administrerende direktør for Pater Noster.
Avatar-stjerner er modeller for undervandskunst
Zoe Saldaña, Sigourney Weaver og Kate Winslet, stjernerne fra "Avatar: The Way of Water", har ageret modeller i Christy Lee Rogers' fotoserie for at støtte The Nature Conservancy. James Cameron, filmens producent, instruktør og manuskriptforfatter, har længe støttet initiativer til havbeskyttelse. Christy Lee Rogers skabte kunstværkerne i sin unikke stil, som bryder med konventionelle normer. Lyset bryder gennem vandet på forskellige måder og rammer skuespillerne, så billederne ligner et maleri.
Kunsten sælges eksklusivt gennem A Gallery Artists Ltd i London. Alle kunstværker i årets udstilling er trykt på store aluminiumplader og placeret udendørs på klipperne samt på og i de forskellige bygninger på øen. Kunsten kan ses fra 8. juni til 1. september 2024.
Art & Science of Water med verdenskendte kunstnere
Udstillingen på Pater Noster er en del af Tjörn - Island of Art. Udstillingen viser værker af flere kendte fotografer:
Christy Lee Rogers er billedkunstner fra Kailua, Hawaii. Hendes fokus på vand som et medie, der bryder konventionerne inden for moderne fotografi, har ført til, at hendes arbejde er blevet sammenlignet med barokmalere som Caravaggio. Modellerne er fotograferet under vandet, hvor Rogers bruger levende farver og teknik til at skabe effekter gennem lysets brydning.
Lara Zankoul er en libanesisk modefotograf, hvis socialt engagerede arbejde, skabt i store akvarier i hendes studie, fremkalder stærke følelser og debat.
Ulrika og Lukasz er en prisbelønnet duo, hvis serie ”Stories Trapped in Ice” dokumenterer videnskabelig forskning med iskerner fra Niels Bohr instituttet.
Tjörn - Island of Art består også af kunstudstillinger på Nordiska Akvarellmuseet, hvor den belgiske kunstner Hans Op de Beeck udstiller sine monumentale, fordybende og sanselige installationer og Skultpur i Pilane, naturens eget kunstcenter, et otte hektar stort kulturlandskab, hvor man kan bevæge sig frit under åben himmel.

Om Pater Noster
Pater Noster er et boutiquehotel beliggende på en lille fyrpasserø uden for Marstrand i Bohuslän i Vestverige, med ambitionen om at værne om havene. Fyrtårnet har guidet rejsende på havet siden 1868. Med ni unikt indrettede værelser og madoplevelser fra havet, som tang og hummer, tilbyder Pater Noster en oplevelse ud over det sædvanlige. Hotellet har fået stor international opmærksomhed og har modtaget flere priser siden åbningen i 2020, herunder titlen verdens bedste hotelkoncept. Man kan opleve Pater Noster både som overnattende gæst, men også som en dagstur, hvor turen går over havet med RIB-båd.
Se mere: paternoster.se
Om Turistrådet Västsverige
Turistrådet Västsverige (TRV) er turistorganisationen for regionen Västsverige. TRV arbejder med bæredygtig udvikling og markedsføring af turismebranchen i Västsveriges tre amter; Bohuslän, Dalsland, Västergötland. Bohuslän, nord for Gøteborg, byder blandt andet på skærgård med tusindvis af øer, friske skaldyr som østers, jomfruhummer og rejer, aktive naturoplevelser som kajak, sejlads, vandring og mountainbiking samt kulturliv. Dalsland, som grænser op til Norge,forbinder man særligt med Dalslands Kanal, der er perfekt til kanoture. Derudover byder Dalsland på mangfoldige naturoplevelser med vandring, fantastiske muligheder for cykling og unikke overnatningsmuligheder. Västergötland, der ligger mellem Sveriges store søer Vänern og Vättern, byder ligeledes på aktiviteter i naturen så som cykling, vandring og skiløb om vinteren og ikke mindst en rig historie og kultur.
Læs mere om området her: www.vestsverige.dk
Kontakter
Anna Kron BoysenSenior Advisor
Tlf:+45 26 16 13 76akb@kronkommunikation.comBilleder













Velkommen til Kron Kommunikation!
Kron Kommunikation er et PR- og kommunikationsbureau med base i København. Bureauet er specialiseret i PR og kommunikation for kunder i turist- og rejsebranchen - særligt med fokus på de skandinaviske turistdestinationer.
Følg pressemeddelelser fra Kron Kommunikation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kron Kommunikation
Hotelnyheder: Spa og velvære med udsigt til hav og sø5.2.2025 08:16:11 CET | Pressemeddelelse
Sverige har en lang tradition for vinterbadning, saunaer og badehoteller, som tilbyder spabehandlinger og ekstra velvære. Tidens rejsetendens, med retreats og fokus på at komme hjem med energidepoterne fyldt op, afspejles i Vestsveriges seneste hotelnyheder, der både byder på helt nyåbnede hoteller og hoteller med nye spa- og wellnessfaciliteter. De ligger alle sammen naturskønt i skærgården eller direkte ved en sø, så der er vand - ikke bare i spa’en men også uden for hotellet.
Valencia ser fremad: Byen er klar igen til at byde gæster velkommen16.12.2024 11:20:32 CET | Pressemeddelelse
Efter den ødelæggende storm DANA, som ramte dele af byen Valencia og især regionen omkring byen hårdt, er byen nu i gang med sin genåbning. Nu ser man fremad med fornyet styrke og optimisme. Valencias bykerne er næsten helt uskadt, og der arbejdes nu for, at turismen skal være med til at løfte både byen og den omkringliggende region igen.
Svensk julestemning i Gøteborg - nyheder og traditionsrige oplevelser5.11.2024 09:41:58 CET | Pressemeddelelse
Sveriges største juleby må være Gøteborg, der vrimler med nye og gamle juleoplevelser. Her er nyheder som fx vegansk og bæredygtigt julemarked, og sjove og traditionsrige juleoplevelser at gå ombord i. Flere af oplevelserne har en kobling til Gøteborgs placering ved havet, og julen smager lidt mere af hav og skaldyr end andre steder i Sverige.
Visit Valencia satser på Danmark – flere flylinjer servicerer ruterne fra både København og Billund28.10.2024 15:05:08 CET | Pressemeddelelse
Flere turistdestinationer oplever modstand mod flere turister, men i spanske Valencia ser man gerne endnu flere danske besøgende. Med flylinjer fra både København og Billund til Valencia er det nemt at besøge Spaniens tredje største by. Visit Valencia påbegynder nu en indsats for at gøre danskerne opmærksomme på byen og de mange attraktive oplevelser, den byder på. Der er allerede en positiv udvikling i gang med en stabil stigning i antallet af danske besøgende.
Danskernes egne tips skal inspirere til Gøteborg-getaway4.9.2024 14:37:24 CEST | Pressemeddelelse
Når vi rejser, vil vi helst have de gode tips fra familie, venner og bekendte til den destination, vi rejser til. Det tager Gøteborgs turistorganisation nu konsekvensen af og lancerer en kampagne, hvor danskere, der har besøgt byen, giver deres fif til alle deres landsmænd. 70 danskere har indtil videre givet deres bedste bud på, hvad man skal opleve. Det er udgangspunktet for en varieret liste af personlige favoritter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum