Gennembrud: Zink kan gøre afgrøder mere klimarobuste
27.6.2024 06:01:00 CEST | Aarhus Universitet Natural Sciences | Pressemeddelelse
Klimaforandringer, tørke, stigende temperaturer og andre miljømæssige stressfaktorer udfordrer bæredygtighed i landbruget. Nu har forskere fra Aarhus Universitet gjort en bemærkelsesværdig opdagelse: zink spiller en central rolle i planters respons på stress. Denne banebrydende opdagelse kaster ikke blot lys over planters komplekse vækstmekanismer, men har også potentiale til at øge afgrødeudbyttet, især i bælgplantebaseret landbrug.

Forskere fra Aarhus Universitet har opdaget, at zink spiller en afgørende rolle i kvælstoffiksering hos bælgplanter. Zink optages fra jorden gennem plantens rødder og fungerer som et signal inde i planten, der hjælper den med at tilpasse sig forskellige miljøforhold som tørke og høj temperatur. I bælgplanter regulerer zink kvælstoffikseringen, hvor planten samarbejder med jordbakterier for at omdanne kvælstof fra luften til en form, som planten kan bruge til vækst.
Et særligt protein kaldet FUN (Fixation Under Nitrate) registrerer zinkniveauerne og regulerer kvælstoffikseringen, så planten kan udnytte kvælstoffet bedre under forskellige forhold. Med andre ord hjælper zink planten med at styre fiksering af kvælstof, så den kan tilpasse sig forskellige vækstbetingelser og blive mere robust.
Den nye viden om zink kan ændre måden, vi dyrker afgrøder på, fordi planterne kan gøres mere klimarobuste. Det vil sige, at planten kan få en øget tolerance over for ekstremt vejr, hvilket ikke blot kan sikre et mere stabilt afgrødeudbytte, men også reducere behovet for kunstgødning og muliggøre dyrkning af bælgplanter på nye, tidligere uegnede arealer.
”Bælgplanter kan indgå i et samarbejde med jordbakterier, som fikserer kvælstof fra luften i rodknolde. Rodknoldene er dog følsomme over for miljømæssige påvirkninger som temperatur, tørke, oversvømmelse, jordens saltindhold og høje koncentrationer af kvælstof i jorden,” uddyber adjunkt og hovedforfatter i studiet, Jieshun Lin.
En forståelse af hvordan zink og FUN påvirker kvælstoffikseringen kan derfor gøre forskerne i stand til at udvikle nye strategier til at øge afgrødeudbyttet. Dette kan føre til reduktion af behovet for kunstgødning, som medfører både miljømæssige og økonomiske omkostninger.
Forskere fra Aarhus Universitet har, i samarbejde med Polytechnic University of Madrid og European Synchrotron Radiation Facility i Frankrig, opdaget, at bælgplanter bruger zink som et sekundært signal til at integrere miljømæssige faktorer og regulere kvælstoffikseringen mere effektivt. Det betyder, at zink fungerer som en signalvej, der hjælper planten med at styre, hvordan den forbedrer fikseringen af kvælstof i forskellige omgivelser. I en videnskabelig artikel som netop er bragt i Nature, viser forskerne, at FUN er en ny type zinksensor, som afkoder zinksignaler i rodknoldene og regulerer kvælstoffikseringen.
”Det er helt enestående at opdage zinks rolle som en sekundær signalvej i planter. Det er et vigtigt mikronæringsstof, som aldrig før er blevet betragtet som et signal. Efter at have screenet over 150.000 planter lykkedes det os at identificere zink-sensoren FUN, som kaster lys over denne fascinerende del af plantebiologien,” forklarer Jieshun Lin.
Forskningsresultaterne viser, at FUN er en vigtig transkriptionsfaktor, der styrer nedbrydningen af rodknolde, når jordens kvælstofkoncentration er høj eller miljøbetingelserne ikke er optimale:
”FUN bliver reguleret af en speciel mekanisme, der direkte overvåger mængden af zink i plantens celler. Vores studie viser, at FUN inaktiveres af zink, hvilket gør at mange hundrede FUN-proteiner går sammen og danner nogle trådformede strukturer, såkaldte protein-filamenter. Disse strukturer af FUN-proteinerne befries til den aktive form, når zinkniveauerne er lave,” forklarer professor Kasper Røjkjær Andersen.
Set fra et landbrugsmæssigt perspektiv kan brug af naturlig kvælstoffiksering være en gavnlig egenskab, fordi det øger tilgængeligheden af næringsstof for både bælgplanter, samdyrkede og fremtidige afgrøder, der er afhængige af det kvælstof, der efterlades i jorden efter bælgplanterne er dyrket.
Derfor danner forskningsresultaterne grundlag for videre forskning, der giver nye måder at håndtere vores landbrugssystemer på og som kan reducere brugen af kvælstofgødning og dens påvirkning af miljøet.
Forskerne undersøger nu mekanismerne bag hvordan zinksignaler skabes og afkodes af FUN. De ser frem til at anvende de nye opdagelser på bælgplanter som hestebønne, sojabønne og ærter.
Nøgleord
Kontakter
Helene EriksenInstitut for Molekylærbiologi & Genetik
heer@mbg.au.dkBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Ny blodprøveteknologi kan give svar på 10 minutter23.10.2026 10:46:23 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet ny teknologi, der genkender og måler koncentrationen af lægemidler i blodet på under 10 minutter. Den hurtigere svartid kan betyde forskellen på liv og død.
Genslyngning af åer gavner ikke biodiversiteten som forventet21.10.2026 10:11:06 CEST | Pressemeddelelse
Når danske vandløb genslynges og får lagt grus tilbage på bunden, er målet at skabe bedre forhold for naturen. Men genopretningen gavner ikke alle arter lige meget. Mens smådyr trives, kniber det for vandplanterne, viser ny forskning fra Aarhus Universitet.
Planter bruger et molekylært målebånd til at skelne ven fra fjende15.10.2026 20:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Planter er konstant i kontakt med svampe i jorden. Nogle svampe forårsager sygdom, mens andre indgår i gavnlige partnerskaber, der hjælper planterne med at optage næringsstoffer og vokse. For at overleve er planterne nødt til at kunne skelne mellem dem, men hvordan de aflæser de kemiske signaler, som svampene udsender, har hidtil været dårligt forstået. Nu har forskere fra Aarhus Universitet sammen med kolleger fra Københavns Universitet og CNRS-CERMAV i Grenoble afdækket, hvordan en receptor i planten genkender lange kæder af kitin – et signal, der er forbundet med svampeangreb. Resultaterne, som er publiceret i Science den 15. oktober 2026, afslører et højt specialiseret receptorsystem, der selektivt genkender molekylære signaler fra svampe ud fra deres størrelse.
50 millioner til nyt AU-center: Hvad sker der med vores måde at tænke på, når AI tænker med?22.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Generativ AI hjælper os allerede med at skrive, analysere, lære og udvikle nye idéer. Men hvad sker der med vores egen tænkning, når AI bliver en stadig større del af den? Det skal et nyt tværfagligt forskningscenter på Aarhus Universitet undersøge med en bevilling på 50 millioner kroner fra Carlsbergfondet.
Malkekøer blev efterladt ved Tjernobyl - nu klarer flokken sig uden mennesker21.9.2026 08:48:45 CEST | Pressemeddelelse
Da køernes ejer døde i 2016, blev de overladt til sig selv. Siden har køerne klaret sig selv i naturen, tilpasset sig og fået kalve, viser ny forskning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

