Skole OL-finalen er for alle børn
11.6.2024 16:14:33 CEST | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Intet mindre end 1618 elever fra 75 klasser fra hele Danmark deltog i Skole OL-finalens første dag, hvor 275 børnehavebørn fra Billund Kommune også var med til deres eget mini-OL. Arrangementer af den størrelse kan kun lade sig gøre takket være de mange frivillige, der løfter i flok. Blandt de frivillige var 30 elever fra Vestre Skoles specialklasse, Solen, som bl.a. var heppekor og hjalp til i tegneværkstedet.

Eleverne fra Solen har for nogle uger siden haft deres eget Stjernestævne på Vestre Skole i Grindsted. I dag var de for første gang nogensinde med til Skole OL-finalen som frivillige i heppekoret, ligesom de hjalp til i tegneværkstedet, samlede og sorterede affald. Ifølge lærer Kennet Petersen var det en fornøjelse at mærke elevernes begejstring.
”Normalt plejer vi at have vores eget lille OL, men i år er vi med herude på Skole OL-finalepladsen, og det har bare været en kæmpe succes. Det fungerer godt for vores børn, fordi det er et lukket miljø. Det med at få frivillige trøjer og bøllehatte på og være en del af fællesskabet, kan man tydeligt mærke, at eleverne lever i og har det godt med. Det er en generel glæde, eleverne smiler, tager del i fællesskabet og bevæger sig ud på pladsen og prøver tingene af”, siger Kennet Petersen, lærer på Solen ved Vestre Skole i Grindsted.
Kennet Pedersen peger på, at man kan mærke, at eleverne er trygge og har det godt, og at det har været en helt fantastisk dag for ham og eleverne at være med til.
Billund Kommunes børnehaver var også inviteret med til deres helt egen Skole OL-finale. Her dystede de i forskellige discipliner med en masse skønne bevægelsesaktiviteter, der blev kyndigt faciliteret af REND og HOP med OLIVER. Oliver er et egern, som børnene er meget begejstrede for. Inden børnene blev sluppet løs med de mange aktiviteter, var der fælles opvarmning, og efter aktiviteterne var der fælles farvel med high five til Oliver.
”Skole OL handler om fællesskab, og det er vigtigt for mig, at alle børn bliver tilbudt at være en del af fællesskabet. Som borgmester gør det mig derfor simpelthen så stolt, at vi kan byde så mange glade børn og unge velkommen til Børnenes Hovedstad. Man kan ikke andet end at blive tanket op med god energi, når man mærker deres begejstring, engagement og gåpåmod her i Billund Idrætscenter, hvor fællesskabet i den grad er i fokus,” siger Stephanie Storbank, borgmester i Billund Kommune.
Fakta som Skole OL-finalen
- Billund Kommunes værtskab er muliggjort med støtte fra Ole Kirk’s Fond
- Mere end 7.400 børn fra 4.-8. klasse fra hele Danmark indtager Billund Idrætscenter til dette års Skole OL-finale
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkBilleder














Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Ny leder af Billund Bibliotekerne bliver Judith Benz Therkelsen3.7.2026 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Judith Benz Therkelsen, der er uddannet bibliotekar og mangeårig leder i Vejle Bibliotekerne, er ansat som ny leder af Billund Bibliotekerne. Judith tiltræder 1. august 2026.
Fagligt stærk duo i spidsen for ny kunstfestival i Billund Kommune1.7.2026 14:13:42 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune har indgået samarbejde med kunsthistoriker og kurator Anders Berg Jacobsen samt billedkunstner og kurator Sofie Telling Berg om udviklingen af den nye kunstfestival Transformation – Festival for Kunst og Rum. Festivalen er en del af et nyt kultursamarbejde i Trekantområdet og er primært finansieret af kulturaftalemidler fra Kulturministeriet.
Ny leder fundet til Mark – Museet for en Ny Danmarkshistorie1.7.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Marie Lilholt tiltræder den 1. august 2026 som ny museumsleder hos Mark – Museet for en Ny Danmarkshistorie. Marie kommer med mere end 10 års ledelseserfaring fra kulturområdet og har en kandidatgrad i klassisk arkæologi.
HN Group vinder Den Sociale Virksomhedspris 202617.6.2026 15:00:59 CEST | Pressemeddelelse
Billund-virksomheden HN Group, der er specialiseret i fremstilling af plastemner, modtager Den Sociale Virksomhedspris 2026 for virksomhedens stærke engagement i at skabe plads til mennesker, som har brug for støtte til at komme i job eller tilbage til arbejdslivet.
Elever i fuld gang med forberedelserne til Legens Festival8.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 11. juni, på FN’s Internationale Dag for Leg, fejrer alle skoler og dagtilbud i Billund Kommune Legens Festival. Over hele kommunen tager børn, unge og voksne del i en masse legende aktiviteter - og forberedelserne er i fuld gang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum