Årets modtagere af Tønder Kommunes Bygningspræmiering
Tønder Kommune har uddelt årets bygningspræmieringer, der hvert år anerkender og fejrer bygningsrenovering og nybyggeri. De udvalgte projekter er blevet nøje vurderet af en kompetent dommerkomité og repræsenterer eksempler på enestående arkitektonisk kvalitet og respekt for lokal kulturarv.

Bygningspræmieringen uddeles én gang om året og omfatter tre forskellige kategorier:
- Kulturarv: Præmiering af renovering af bygninger, herunder bygninger som ved deres beliggenhed er med til at understøtte bygningskulturen eller landskabet.
- Byggeri: Præmiering af nybyggeri og renovering/energirenovering, herunder boliger.
- Erhvervsbyggeri: Præmiering af nybyggeri og renovering, herunder landbrugsbygninger.
I år var det følgende bygninger, der blev præmieret:
Kategori 1 – Kulturarv:
Ved Åen 17, Tønder
Den prisbelønnede ejendom er en fredet ældre firelænget værftsgård af den egnstypiske type, der smukt fremviser den historiske bygningsarv i Tøndermarsken. Efter omfattende restaurering fremstår gården med et harmonisk og roligt udtryk, der fremhæver dens arkitektoniske værdi og betydning for lokalområdet.
Prisen blev modtaget af administrerende direktør i Realdania, Peter Cederfeld, og projektchef Frants Frandsen fra Arkitekt-Projekter i Realdania.
Kategori 2 – Byggeri:
Ballumvej 1, Højer
Dette års vinder i kategorien Byggeri er ejendommen beliggende ved et centralt kryds i Højer. Gennem en omfattende renovering af facader, vinduer, døre og indgangsparti har bygningen fået nyt liv og står nu som et smukt eksempel på bygningsstil fra 1910 med tidstypiske facadedekorationer.
Prisen blev modtaget af husets ejere, Frank Sørensen og Tina Wolff Sørensen.
Kategori 3 – Erhvervsbyggeri:
Industrivej 29, Løgumkloster
Erhvervsejendommen på Industrivej 29 i Løgumkloster har vundet prisen i kategorien Erhvervsbyggeri. Med nye facader og ombygning af hovedbygningen præsenterer ejendommen sig med et markant og visuelt sammenhængende udtryk, der giver nyt liv til ældre erhvervsbyggeri og skaber et attraktivt miljø for virksomheder.
Prisen blev modtaget af Claus Andersen og Kevin Tygesen fra TA-Elteknik Aps.
Tønder Kommune ønsker tillykke til alle årets vindere og takker for de værdifulde bidrag til at bevare og udvikle den bygningskulturelle arv i kommunen.
FAKTA:
Bygningspræmieringen uddeles én gang om året og omfatter tre forskellige kategorier.
I hver af de tre kategorier består præmieringen af et kontant beløb på 5.000 kr. samt en plakette, der kan opsættes på den præmierede bygning som et synligt bevis på den anerkendte indsats.
Dommerkomitéen, der står for udvælgelsen af de præmierede projekter, består af medlemmer fra Teknik- og Miljøudvalget, direktøren for Teknik & Miljø, fagchef for Plan & Udvikling, en repræsentant for Akademisk Arkitektforening og en repræsentant for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur. Det sikrer, at beslutningerne træffes på baggrund af både faglig ekspertise og en dyb forståelse for lokalområdets bygningskultur og landskab.
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Nu tager det nye 60+ Seniorråd arbejdshandskerne på22.1.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Affolkning, tryghed og fællesskab er blandt de centrale temaer for det nye seniorråd
Ny fagchef for Børn og Skoleområdet i Tønder Kommune21.1.2026 08:20:45 CET | Pressemeddelelse
Tønder Kommune har pr. 1. februar ansat Jacob Svarre Winther som ny fagchef for Børn og Skoleområdet. Med ansættelsen får kommunen en erfaren leder med et solidt kendskab til både dagtilbuds-, skole- og børne- og ungeområdet samt til arbejdet i politisk styrede organisationer.
Fra talentforløb i 8. klasse til uddannelse14.1.2026 10:38:57 CET | Pressemeddelelse
Et talentforløb for 8. klasseselever i Tønder Kommune skaber tidlig indsigt i arbejdslivet og styrker unges valg af uddannelse. Flere tidligere talentelever har fastholdt fritidsjob og valgt uddannelser med fokus på arbejdet med mennesker.
Fællesskab og fremtid i fokus ved årets nytårskur i Tønder13.1.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Nytårskuren i Tønder blev mandag eftermiddag skudt i gang med både klapsalver, gode grin og vigtige budskaber, da Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd bød velkommen til årets første fælles samling.
Fra benzin til batteri: Tønder Kommune skifter til elbiler6.1.2026 14:27:05 CET | Pressemeddelelse
Lokalt samarbejde og grøn omstilling går hånd i hånd, når den kommunale administration skifter til eldrevne biler
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum











