Landdistrikterne roser anbefalinger om nærhed i sundhed: Hjælpen skal langt tættere på dem, der har mest brug for den
Sundhedsstrukturkommissionen har netop præsenteret sine længe ventede anbefalinger. I Landdistrikternes Fællesråd hæfter man sig særligt ved anbefalingerne om at styrke det nære sundhedsvæsen og øge antallet af læger i land- og yderkommuner, især i de lægedækningstruede områder.

For at nedbringe den geografiske og sociale ulighed i sundhed, anbefaler Sundhedsstrukturkommissionen bl.a., at der udarbejdes en national sundhedsplan, som skal tilpasse ressourcefordelingen på tværs af sundhedsvæsenet og geografi. Derudover skal praktiserende læger og speciallæger fordeles bedre geografisk, og de skal have større ansvar i det nære sundhedsvæsen.
Det møder ros fra Landdistrikternes Fællesråd.
- Det handler om, at patienter skal behandles ordentligt uanset postnummer, og statistikken viser tydeligt, at der er flere ældre, kronikere og multisyge, når vi kommer ud i landdistrikter og yderområder, som mange steder også er lægedækningstruede. Derfor har vi kæmpet for bedre lægedækning og mere nærhed i sundhedsvæsenet, og vi håber, at man politisk også vil vedtage forbedringer på dette område, siger formand Steffen Damsgaard.
Ny honoreringsmodel skal også gavne landdistrikterne
Som et led i en større geografisk lighed, foreslår Sundhedsstrukturkommissionen en ændret honoreringsmodel, hvor klinikker med en stor andel af ressourcestærke og raske patienter skal varetage flere patienter indenfor den nuværende honorering, mens klinikker med en stor andel af sårbare borgere og borgere med multisygdom får reduceret patientantallet, så der sikres en omfordeling af ressourcer efter sundhedsbehov. Dette vil komme landdistrikterne til gavn.
- Der skal være en ordentlig lægedækning i hele Danmark, og indenfor den ser vi meget gerne en differentieret honorering af lægerne, hvor de får mere tid med den enkelte patient. Det kan være med til, at det bliver mere attraktivt at dække land-, ø- og yderkommuner, hvor man ofte har flere og mere behandlingskrævende patienter, understreger Steffen Damsgaard.
Sundhedscentre styrker den nære sundhed
Anbefalingerne fra Sundhedsstrukturkommissionen italesætter også vigtigheden af sundhedscentre til gavn for den nære sundhed. Her ser Landdistrikternes Fællesråd gerne, at man er meget ambitiøs med antallet af disse.
- Vi ser gerne, at der i princippet kommer sundhedscentre i alle land- og yderkommuner, hvor man ikke altid skal ind på et akutsygehus, men kan få hjælp nært til det der ikke er svært, siger Steffen Damsgaard.
Sundhedsstrukturkommissionen har foreslået forskellige modeller til organisering af fremtidens sundhedsvæsen. For Landdistrikternes Fællesråd er det vigtigt, at en omorganisering bidrager til et land i bedre geografisk balance jf. regeringsgrundlaget, og ikke medfører større centralisering af sundhedsvæsenet.
- Der er fortsat behov for et niveau med folkevalgte, som tager et ansvar for de overordnede tværgående opgaver indenfor sundhedsområdet, herunder supersygehusene, som ikke ligger indenfor kommunerne. Det er vigtigt, så vi ikke får mere centralisering ind mod staten, afslutter Steffen Damsgaard.
Regeringen vil på baggrund af anbefalingerne komme med et sundhedsudspil senere på året.
Nøgleord
Kontakter
Helle VendelboPressechefLanddistrikternes Fællesråd
Tlf:31718938hve@landdistrikterne.dkFølg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Løft i kommunernes økonomiaftale – men behov for mere27.5.2025 15:17:27 CEST | Pressemeddelelse
Set i lyset af en stærk dansk økonomi, burde kommunernes økonomiaftale for 2026 i højere grad sikre de økonomisk pressede land- og yderkommuner bedre, mener Landdistrikternes Fællesråd. Organisationen efterlyser desuden en flerårig løsning, hvis skævvridningen mellem land og by ikke skal blive større i de kommende år frem mod en ny tilskuds- og udligningsreform.
Landdistrikter: Lukkelovsaftale giver nye muligheder til butiksliv i mindre hovedbyer og centerbyer27.5.2025 10:52:42 CEST | Pressemeddelelse
Ny lukkelovsaftale vil skabe større fleksibilitet, så butikker i mindre hovedbyer og centerbyer får mulighed for at holde åbent på de sidste lukkedage. Landdistrikternes Fællesråd håber, at det medvirker til mere levende bymidter, særligt til glæde for gæster og turister. Organisationen finder det også vigtigt, at ændringen kun omfatter butikker placeret i bymidten eller lokalcenteret - og ikke butikker i storcentre og stormagasiner.
Landdistrikter: Kommunernes økonomiaftale bør sikre velstand til hele landet26.5.2025 14:33:46 CEST | Pressemeddelelse
Kommunernes økonomiaftale for 2026 er på trapperne, og for Landdistrikternes Fællesråd er det vigtigt, at de særligt vanskeligt stillede kommuner får et tiltrængt økonomisk løft. Organisationen opfordrer desuden til at hæve særtilskudspuljen til 1 milliard kroner.
Landdistrikternes Fællesråd: Ny bestyrelse med både nyvalg og genvalg16.5.2025 12:45:17 CEST | Pressemeddelelse
På Landdistrikternes Fællesråds generalforsamling den 16. maj i Skive var der valg til bestyrelsen. Der blev valgt to nye bestyrelsesmedlemmer, samt genvalg til fem nuværende bestyrelsesmedlemmer. Dermed går organisationen endnu et år i møde med et stærkt mandat i ryggen.
Landdistrikter: Rigide regler for pengeinstitutters udlån bremser erhvervsudvikling og bolighandler16.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Landet over kæmper lokalsamfund i landdistrikterne for at skabe erhvervs- og boligudvikling, men meget stramme regler for pengeinstitutters kreditvurdering spænder ben for udlån, selvom økonomien og tilbagebetalingsevnen er sund hos virksomheden eller den potentielle boligkøber, erfarer Landdistrikternes Fællesråd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum