Hjerteforeningen efterlyser mod: Politikerne skal tage fat om nældens rod

Dagens udspil fra sundhedsstrukturkommissionen byder på en lang række interessante anbefalinger. Nu er det så op til politikerne at forhandle om de forskellige forslag og modeller, og det er forhandlinger, som Hjerteforeningen vil følge tæt. 

- Det er nogle interessante tanker og overvejelser, som kommissionen har gjort sig. Jeg bider blandt andet mærke i forslaget om en bedre fordeling af læger, så der kan blive gjort op med den store ulighed i sundhed, som desværre er en del af dagens Danmark, siger Anne Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen. 

Netop fordelingen af læger i såvel almen praksis som på sygehuse er i det nuværende sundhedsvæsen meget skæv.  

Således skal en hjertelæge i Region Sjælland eksempelvis dække 16 hjertepatienter, mens kollegaen i Region Hovedstaden kun skal dække 10. Det skyldes, at der forholdsmæssigt er 63 procent flere borgere med hjertesygdom i Region Sjælland, mens der samtidig er særdeles store rekrutteringsudfordringer i forhold til det nødvendige personale i denne region.

- Vi er nødt til at sikre, at flere læger kommer ud i de områder, hvor sygdomsbyrden faktisk er størst. Så jeg glæder mig over, at kommissionen anbefaler, at man laver incitamenter til at få flere læger til at søge uden for de store byer. Nu er det op til politikerne at have modet og gribe bolden, siger Anne Kaltoft. 

En anden af de udfordringer, som blev italesat under dagens præsentation, er den manglende sammenhæng mellem de forskellige sektorer i sundhedsvæsenet. Det er et emne, der er blevet diskuteret i årevis. Nu er det nødvendigt med politisk handling. 

- Mit håb er, at politikerne oven på dagens udspil tør tage fat om nældens rod og for alvor vil tage ansvar for, at der bliver skabt en bedre sammenhæng for patienterne på tværs af almen praksis, hospitaler og kommunale sundhedstilbud. Strukturer er ikke et mål i sig selv, men et middel til at sikre, at patienterne får den behandling, de har behov for, siger Anne Kaltoft. 

Det ses bl.a. ved, at tusindvis af patienter ikke får den rehabilitering, som ellers kan være af afgørende betydning for det liv, de skal leve med sygdommen efterfølgende. For hjertepatienter er det kun godt 47 procent, der deltager i en form for rehabilitering, efter de er blevet syge. Et tal, der skal stige betragteligt. 

Ydermere er antallet af danskere med multisygdom stærkt stigende, og fælles for mange af patienterne er, at de har komplekse forløb, hvilket giver udfordringer for sundhedsvæsenet og for patienterne selv. Det er vigtigt at sikre dem en nemmere vej gennem sundhedsvæsnet med en styrket tværfaglig behandling. 

- Dagens sundhedsvæsen er ikke gearet til at håndtere patienter med flere kroniske sygdomme på én gang, og især ved sektorovergangene er der problemer. Allerede nu er fire ud af ti danskere multisyge, og når det kommer til hjertepatienterne, er det faktisk to ud af tre, der har mindst en anden sygdom, pointerer Anne Kaltoft. 

Omkring 670.000 danskere lever med en hjerte-kar-sygdom. Hvert år rammes yderligere ca. 65.700. Mere end halvdelen over 55 år rammes. Hver femte dansker dør af en hjerte-kar-sygdom. Det er ca. 12.000 danskere i løbet af et år.