Ja tak til bedre sammenhænge for patienterne både på og udenfor sygehusene
Regeringen og Folketinget bør lytte til Sundhedsstrukturkommissionens anbefaling om at bringe psykiatrien tættere på resten af sundhedssystemet. Vigtigst er det, at den enkelte patient oplever en større sammenhæng i deres egne forløb gennem systemet, mener Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade.
Psykiatrien skal integreres organisatorisk med det samlede sygehusvæsen, for at understøtte en styrket sammenhæng for den enkelte og et løft af kvaliteten i den tværgående indsats for mennesker med psykiske lidelser.
Sådan lyder den ene af de seks anbefalinger, som Sundhedsstrukturkommissionen netop har offentliggjort.
Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade glæder sig over, at kommissionen også har fokus på psykiatriske patienter.
”Det er godt set af Sundhedsstrukturkommissionen, at der for psykiatriske patienter er behov for, at psykiatrien og det øvrige sundhedssystem bliver integreret med hinanden. Igen og igen har vi set, at psykiatrien taber i konkurrencen om ressourcerne. Jeg håber derfor især, at regeringen vil lytte til denne del af kommissionens anbefalinger, når de laver deres udspil til en sundhedsreform,” siger Laila Walther, direktør for Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade.
Succes afhænger af, om den enkelte patient oplever sammenhæng
Kommissionen efterlyser i sin rapport også en større sammenhæng på tværs af sektorer for den enkelte patient. Sundhedsminister Sophie Løhde kvitterede ligeledes på pressemødet for anbefalingerne ved at sige, at alt for mange patienter falder mellem to stole.
”Det kender vi desværre kun alt for godt på spiseforstyrrelsesområdet. Der er alt for mange, der udskrives uden at blive grebet af kommunen, og det fører til genindlæggelser,” siger Laila Walther. Hun tilføjer:
”Jeg vil opfordre regeringen og Folketinget til at holde fokus på, hvilken forskel de kan gøre for patienterne. Når der om nogle år skal måles på sundhedsreformens succes, bør det afhænge af, om den enkelte patient oplever sammenhængende forløb mellem sygehusene og det øvrige sundhedssystem. Uanset hvordan ansvaret for patienterne fordeles fremover, bør den enkelte myndigheds ansvar følges op af ensartede standarder og klare krav til, hvilken service patienterne og borgerne kan forvente at modtage,” siger Laila Walther.
Nøgleord
Kontakter
Janne BruvollKommunikations- og fundraisingchef
Tlf:51177578janne@spiseforstyrrelse.dkLaila WaltherDirektør
Tlf:40452370lw@spiseforstyrrelse.dkOm Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade
Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade arbejder for at forebygge spiseforstyrrelser og selvskade og forbedre vilkårene for de ramte og deres pårørende.
Hvert år rådgiver og støtter vi mere end 5.000 mennesker, der har brug for hjælp, og vi har rådgivninger i København, Aarhus, Odense og Aalborg.
Følg pressemeddelelser fra Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade
Rekordmange søger hjælp hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade11.2.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Aldrig før har så mange søgt hjælp hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade som i 2024. Rådgivningen har haft over 6.700 samtaler – en stigning på 22 % sammenlignet med sidste år. Foreningen har netop udvidet åbningstiderne i sin chatrådgivning, så endnu flere kan få hjælp.
Tidligere ‘Bachelorette’-deltager lancerer podcast sammen med patientforening21.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan føles det at bære på en hemmelighed, der fylder hele ens liv? Og hvad sker der, når man endelig siger det højt? Det ved Lissa Paustian alt om. I den nye podcast Sig det højt giver hun stafetten videre til modige gæster, der åbner op om deres kamp med spiseforstyrrelser og selvskade. Podcasten er lavet i samarbejde med Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade.
Niels Brock-elever konkurrerer om at skabe den bedste kampagne mod spiseforstyrrelser og selvskade20.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan når vi de unge, der dagligt kæmper med spiseforstyrrelser og selvskade? Det er spørgsmålet, som Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade og Niels Brock vil finde svar på med en ny kampagnekonkurrence, hvor elevernes kreativitet skal bryde tabuer og åbne dialog om mentale udfordringer blandt unge.
Patientforening styrker indsatser for at forebygge spiseforstyrrelser og selvskade17.12.2024 15:39:41 CET | Pressemeddelelse
Takket være en donation fra Sagitta Charity Foundation kan Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade inspirere endnu flere børn og unge til at stå imod urealistiske kropsidealer.
Nyt tilbud giver specialiseret støtte til familier med børn med tvangsoverspisning4.11.2024 10:49:54 CET | Pressemeddelelse
Når tvangsoverspisning rammer et barn, rammer det hele familien. Nu kan familier i hovedstadsområdet få specialiseret støtte til at håndtere de følelsesmæssige udfordringer hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum