Danskernes interesse for boligkøb stiger for fjerde måned i træk
Flere har i maj 2024 fået et lånetilbud til boligkøb end året før. Det er typisk for det sene forår, at flere går med boligkøb i tankerne – det har de fortsat høje renter på boliglån ikke ændret på. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
Danskerne har i maj måned indhentet 4.515 lånetilbud til køb af ejerboliger og sommerhuse – det er godt 10 pct. flere end i samme måned sidste år. Dermed fortsætter den stigende interesse for lån til køb af ny bolig, som vi har set siden starten af året.
”Vi ser typisk, at interessen for boligkøb stiger, når sommeren nærmer sig. Det er også tilfældet i år. Og noget tyder på, at de fortsat højere renter på boliglån, sammenlignet med for få år siden, ikke har lagt en dæmper på danskernes drømme om nyt hjem eller sommerhus. Samtidig er der snart gået et halvt år, siden det nye boligskattesystem trådte i kraft, og dermed er der også kommet en bedre afklaring på, hvad det helt konkret koster at købe drømmeboligen. Det kan også have medvirket til den stigende aktivitet på boligmarkedet,” siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark og fortsætter:
”Interessen for boligkøb er dog stadig lavere end i de sidste måneder i 2023, hvor vi så en tendens til, at mange danskere afsøgte mulighederne for at købe ny bolig, før det nye boligskattesystem trådte i kraft. For med det nye boligskattesystem fulgte der en skatterabat med, hvis boligskatten steg, og hvis boligen blev overtaget, inden de nye regler trådte i kraft.”
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.
Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Høringssvar: Implementering af ”stop-the-clock direktivet” i dansk regulering30.6.2025 15:30:46 CEST | Nyhed
Direktivnær implementering hilses velkommen, men tidligere indført dansk overimplementering bør samtidig udgå.
Høringssvar om forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.fl.27.6.2025 14:04:55 CEST | Nyhed
Finans Danmark har afgivet høringssvar til samlelovsforslag OKT 2025.
Ny Dankort aftale: Bankerne bakker op om et betalingsmarked med frit valg og fair konkurrence26.6.2025 14:16:57 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov (S) har i dag præsenteret en politisk aftale om Dankortets fremtid. Aftalen omfatter udvikling af nye funktioner som saldokontrol og erhvervskort. Bankerne bakker op og understreger vigtigheden af kundernes frie valg af betalingsløsninger samt en gennemsigtig, markedsbaseret udvikling af betalingsinfrastrukturen med plads til alternativer som MobilePay og nye løsninger. En stærk konkurrence fremmer innovation til gavn for samfundet i en tid med fokus på strategisk autonomi.
Bankerne og Offerrådgivningen indgår samarbejde for at hjælpe ofre for digital svindel26.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det kan være både grænseoverskridende og ubehageligt at blive udsat for digital svindel. Og for nogle kan det udgøre en stor psykisk belastning, som påvirker ens evne til at fungere i hverdagen. Derfor kan det i mange sammenhænge være godt at tale med andre end sin bankrådgiver. For at gøre dette lettere har Finans Danmark indgået et samarbejde med Offerrådgivningen om muligheden for at henvise bankkunder, der har brug for en ekstra samtale, til Offerrådgivningens rådgivere. Offerrådgivningen har døgnåbent og udføres af offerrådgivere, der har gennemgår en specialiseret uddannelse. Finans Danmark stiller efteruddannelse til rådighed for offerrådgiverne for at støtte dem i at håndtere de svære samtaler om digital svindel. Samtidig har Finans Danmark aftalt med Styrelsen for Samfundssikkerhed, at bankerne også systematisk henviser til den offentlige Cyberhotline.
Hurtige handler og højere priser præger ejerlejlighedsmarkedet20.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Årets første kvartal bød på flere ejerlejlighedshandler end året før. I alt skiftede 4.081 ejerlejligheder ejer, hvilket især skyldes øget aktivitet i Hovedstaden, hvor en større andel af ejerlejlighederne blev solgt inden for de første to uger. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum