Markant flere sommerhus til salg
12.6.2024 07:00:00 CEST | Finans Danmark | Pressemeddelelse
Ved indgangen til årets første sommermåned er der både gode og dårlige nyheder til dem, der vil købe et sommerhus i Danmark. Der er nemlig en del flere sommerhuse til salg, end der var for et år siden – til gengæld er de blevet dyrere de fleste steder i landet. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
Ved begyndelsen af juni var der 6.106 sommerhuse til salg på landsplan, og det er 34 pct. flere end for et år siden. Samtidig er prisen pr. kvadratmeter 4 pct. højere end i starten af juni 2023. Derfor koster et gennemsnitligt sommerhus på 85 kvadratmeter nu 2,4 millioner kroner.
”Siden 2020 har der været relativ få sommerhuse til salg. Mange forventede, at antallet af sommerhuse skulle stige igen i takt med, at samfundet åbnede efter Covid-19, og danskerne kunne komme ud og rejse igen. Det er dog først siden årsskiftet, at vi ser en markant stigning i antallet af sommerhuse til salg,” siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark, og forsætter:
”Det er meget almindeligt, at flere sætter deres sommerhuse til salg i løbet af årets første halvdel. Selvom vi har set en stigning i udbuddet af sommerhuse siden februar, ligger vi stadig et stykke under niveauet for tidligere år. Faktisk er der næsten 5.100 færre sommerhuse på markedet end for fem år siden, og det kan være med til at holde priserne oppe.”
Store stigninger i udbuddet på Fyn og i Nordsjælland
Særligt på Fyn og i Nordsjælland er der flere sommerhuse at vælge i mellem. Der er henholdsvis 63 pct. og 42 pct. flere til salg end året før. De fynske sommerhuskøbere kan dog forvente at skulle betale 7 pct. mere pr. kvm sammenlignet med sidste år, mens købere i Nordsjælland slipper med 2 pct. mindre pr. kvadratmeter for et sommerhus.
”Nordsjælland er det dyreste sommerhusområde i landet. Det kan være dyrere at finansiere et køb med det nuværende renteniveau. Det, sammen med det øgede udbud, kan være en af grundene til, at vi har set de faldende udbudspriser,” siger Ane Arnth Jensen.
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.
Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Rådet for Afkastforventninger offentliggør nye afkastforventninger for 1. halvår 20272.11.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Rådet for Afkastforventninger har opdateret sine forventninger til afkast, risiko og inflation for 1. halvår 2027.
Rekordlav andel af boligejernes ydelser ender i restance30.10.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Finans Danmark har netop offentliggjort de nyeste tal for, hvor stor en del af boligejernes ydelser der ikke er blevet betalt senest 3½ måned efter termin. Opgørelsen dækker både parcel- og rækkehuse, ejerlejligheder samt fritidshuse.
Finans Danmark advarer: Faresignaler hos fire ud af ti finfluencere22.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere end hver tredje unge investor har fulgt råd fra finfluencere på sociale medier. En undersøgelse viser imidlertid mange brodne kar, og Finans Danmark advarer mod profiler, der lokker med luksusliv, falske følgere og hurtige gevinster.
Boligkøbere optager flere lån – og fast rente er igen i fremgang21.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne optog 16.200 nye lån til køb af ejerboliger i tredje kvartal 2026 – det højeste antal siden tredje kvartal 2021. Fremgangen var størst i Nordjylland, Østjylland og Nordsjælland, mens antallet faldt i København by. Samtidig vælger flere boligkøbere igen fast rente - andelen af fastforrentede lån er steget med 7,1 procentpoint på et år. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
Flere kvinder investerer – men afstanden til mændene vokser21.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er 132.000 flere mandlige end kvindelige investorer i Danmark. Trods rekordstor investeringslyst er det markante kønsgab ikke blevet lukket. Tværtimod er forskellen målt i antal personer blevet lidt større, viser nyeste tal.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum