Nyt foreningssamarbejde i Brønderslev: Lokale foreninger skal bidrage til at løfte børne- og ungeidrætten i Danmark
13.6.2024 06:30:00 CEST | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
DIF fortsætter med at finde spydspidsforeninger, der skal tegne ’Fremtidens Idræt for Børn og Unge’ i det historiske partnerskab med A.P. Møller Fonden. Foreningerne er sat sammen til lokale klynger, og i Brønderslev skal Klokkerholm Idrætsforening, Øster Brønderslev Idrætsforening og Brønderslev Skytteforening samarbejde om at udvikle deres børne- og ungemiljøer.

Med flere end 800.000 medlemmer under 18 år er Danmarks Idrætsforbund (DIF) den største børne- og ungeorganisation i Danmark.
For at skabe endnu bedre idrætsmiljøer for børn og unge har DIF med støtte fra A.P. Møller Fonden startet ’Fremtidens Idræt for Børn og Unge’, og er nu i gang med at ansætte en række børne- og ungeansvarlige, der skal hjælpe foreninger til at styrke arbejdet med børn og unge. Blandt andet i Brønderslev, hvor Klokkerholm Idrætsforening, Øster Brønderslev Idrætsforening og Brønderslev Skytteforening er udvalgt til at være såkaldte spydspidsforeninger i projektet.
Foreningerne udtaler: ”Vi har et fantastisk samarbejde med Brønderslev Kommune om alt fra skoler og SFO’er til seniorer. Vi har på tværs af vores tre foreninger mange forskellige aktiviteter, og vi er gode til at prøve nye tilpassede aktiviteter af. Et eksempel er i fodbold, hvor der er startet ‘små fødder’, der er en aktivitet startet af forældre uden den store fodbolderfaring. Det er en tilpasset variant, der er nemt for børn at gå til,”
Fortsat uforløst potentiale
Hos DIF er der store forventninger til det kommende udviklingsarbejde i Brønderslev.
”Klyngen er interessant, fordi vi dels har nogle flerstrengede foreninger, som meget gerne vil udvikle sig yderligere på tværs af deres afdelinger, og som gerne vil eksperimentere med nye tiltag, som kan styrke deres rolle som lokalt samlingspunkt. Dertil også fordi vi får muligheden for at tilføre nogle nicheidrætter en udviklingsressource, som de ellers ikke selv ville kunne fremskaffe. Det gør det muligt at blive klogere på, hvordan man kan udvikle og samarbejde om idrætten for børn og unge inden for både store og mindre idrætter. ” siger Martin Bro, der er faglig leder for de børne- og ungeansvarlige.
Et generelt løft børne- og ungeområdet er noget, som kræver flere gode kræfter i foreningerne:
“Vi kommer til at have fokus på frivillighedsområdet. Vi har mange aktiviteter, så det kræver mange hænder, hvis vi skal blive ved med at løbe med de mange idéer. Vi håber, at den nye børne- og ungeansvarlige gør en forskel på medlemstal og aktiviteter for hele byen Derudover skal vi nu til at blive mere konkrete på, hvad det er, vi gerne vil have løst,” udtaler foreningerne.
Fakta om spydspidsarbejdet:
- I 2023 og 2024 udpeges et antal foreninger til at være spydspidsforeninger, hvor der skal udvikles og opsamles viden om de succesfulde børne- og ungemiljøer
- Foreningerne sættes sammen af 2-3 foreninger lokalt, der skal samarbejde om udviklingen
- Aktuelt er der 7 klynger i gang i Region Midtjylland og 5 i Region Sjælland, mens der i løbet af 2024 vil blive lavet klynger i Region Nordjylland, Region Syddanmark og Region Hovedstaden.
- Hver foreningsklynge får tildelt en børne- og ungeansvarlig, der skal stå for at drive udviklingsarbejdet og sørge for erfaringsdeling
- I Brønderslev er det Klokkerholm Idrætsforening, Øster Brønderslev Idrætsforening og Brønderslev Skytteforening som skal samarbejde om en børne- og ungeansvarlig.
Fakta om Fremtidens Idræt for Børn og Unge:
- A.P. Møller Fonden har bevilget 85 mio. kr. til projektet ’Fremtidens idræt for børn og unge’, der er udviklet af og drives af Danmarks Idrætsforbund.
- ‘Fremtidens idræt for børn og unge’ er et ambitiøst og omfattende projekt, som løber over de næste fem år.
- Danmarks Idrætsforbund er paraplyorganisation for 62 danske specialforbund.
- Under Danmarks Idrætsforbund er der i runde tal 6.000 børne- og ungdomsforeninger og 800.000 medlemmer under 18 år.
- Projektindsatserne er mange under følgende overskrifter: øge kapaciteten, trænerløfte og trivsel, involvering og rekruttering samt synlighed og videndeling.
- Se mere om programmet: www.dif.dk/bornogunge
Nøgleord
Kontakter
Jonas HjortdalPolitisk kommunikationskonsulent
Tlf:60559849johj@dif.dkDIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.500 idrætsforeninger og knap 2,1 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Stort studie: DIF get2sport-foreninger løfter trivsel og faglighed hos børn og unge i udsatte boligområder28.9.2026 17:43:29 CEST | Pressemeddelelse
Ny stor rapport har kortlagt data fra medlemmer i DIF get2sport-foreninger i udsatte boligområder sammenlignet med jævnaldrende uden for foreningerne i perioden 2018-24. Undersøgelsen viser en højere trivsel i skolen, flere blandt de foreningsaktive gennemfører folkeskolen og markant flere begynder på en ungdomsuddannelse.
Indstil en frivillig til kæmpe pris24.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvem er Årets Frivillig i landet her? Det er nu muligt at indstille frivillige fra foreningslivet til den prestigefyldte pris AL Sydbank og DIF’s Årets Frivillig
Åben for indstillinger: Kender du Danmarks bedste holdkammerat?22.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
A.P. Møller Fonden og DIF’s Årets Holdkammerat bliver kåret til Sport 2026 i Herning i januar. Der er nu åbnet for, at både holdkammerater, trænere, frivillige, forældre eller andre kan indstille til prisen.
Sporten samles i særlig hyldest: Her hyldes danske veteraner den kommende måned18.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den næste måned hyldes Danmarks tidligere udsendte og deres pårørende på sportens største scener, når der afvikles Veteran Match. En hyldest, der til 57 ligakampe vil frembringe stærke følelser hos både veteraner, pårørende og publikum.
DIF: Bevægelse og indlæring hænger tæt sammen11.9.2026 13:57:23 CEST | Pressemeddelelse
Nye dårlige målinger i PISA-undersøgelsen giver god grund til at samles og knække koden til bedre indlæring. DIF, Danmarks Idrætsforbund, deler gerne ud af al den indsamlede viden, der viser, at hvis bevægelse er en naturlig del af undervisningen bliver trivsel og indlæring bedre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum