Kræftens Bekæmpelse

139 undersøgelser blandt danske kræftpatienter: Markant social ulighed i alle aspekter af kræftforløbet

Del

Langt fra alle kræftpatienter har haft gavn af de mange forbedringer, der er sket på kræftområdet i Danmark de seneste 30 år. Forskere i Kræftens Bekæmpelse har foretaget en systematisk gennemgang af 139 undersøgelser blandt danske kræftpatienter, som samlet viser et entydigt billede af social ulighed i hele kræftforløbet.

Resultaterne fra de mange undersøgelser er samlet i en hvidbog, som i morgen torsdag fremlægges på en konference om social ulighed i kræft i Danmark arrangeret af Kræftens Bekæmpelse og kræftlægerne i De Multidisciplinære Cancer Grupper.

Hvidbogen viser samlet, at kræftpatienter med kort uddannelse, lav indkomst eller som bor alene, ikke i samme grad som bedre stillede kræftpatienter har gavn af de fremskridt, der er sket både i forebyggelse af kræft, diagnostik og behandling af kræft de seneste 30 år.

- Vi vidste godt, at der er et problem med social ulighed, men det er alligevel chokerende at se, hvor markant og entydigt problemet er i alle aspekter af et kræftforløb. Det kan vi ikke være bekendt i et velfærdssamfund, og det bliver vi nødt til at gøre noget ved, siger Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse.

Ulighed i hele kræftforløbet

Langt de fleste kræftformer rammer hyppigere mennesker med en kort uddannelse, lav indkomst samt personer, der bor alene. Der er social ulighed i forekomsten af de største livsstils- og miljømæssige årsager til kræft, nemlig tobaksrygning og kost. Der er social ulighed i, hvor fremskreden kræften er, når den bliver opdaget, i hvilken behandling man får, og i chancen for, at man kan vende tilbage til jobbet efter kræft. Og så er der en stor og stigende ulighed i overlevelsen efter kræft.

Blandt alle kræftpatienter, der fik deres kræftdiagnose i 2005-2009, var således kun 53 pct. af dem med den laveste indkomst i live efter fem år mod 69 pct. af kræftpatienter med den højeste indkomst.

- For alle kræftformer er overlevelsen steget siden slutningen af 1980’erne, og det er jo virkelig godt. Men for nogle kræftformer, blandt andet tyktarmskræft, er det sådan, at de 20 pct. rigeste nu overlever meget bedre, mens de 20 pct. fattigste har haft en langt mere begrænset forbedring i kræftoverlevelsen igennem de sidste 30 år, siger professor og overlæge Susanne Dalton, Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, der er medforfatter til hvidbogen.

Forskellige patienter har forskellige behov

Susanne Dalton står også i spidsen for det nye Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft, som Kræftens Bekæmpelse har etableret med 20 mio. kr. fra Knæk Cancer-indsamlingen 2018.

Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft har sat gang i en række forskningsprojekter, der blandt andet undersøger nye muligheder at organisere sundhedsvæsenet på, så alle patienter passer ind og får opfyldt deres behov for støtte i kræftforløbet.

- Nogle gange handler det om at give nogle patienter noget mere for, at alle i sidste ende får det samme. Rigtig mange patienter kan klare sig selv, og det er fint. Men måske skal man sætte ind med ekstra hjælp til ham, der ikke siger så meget og helst bare vil hjem hurtigst muligt. Vi bliver nødt til at finde ud af, hvordan vi gør det bedst muligt for alle grupper af patienter, siger Susanne Dalton.

Læs hvidbog: Social ulighed i kræft i Danmark

Fakta

Eksempler på social ulighed i kræft i Danmark

  • Unge kvinder og mænd, hvis mor havde en lang uddannelse, havde hhv. over 1,3 og 3 gange højere odds for at være vaccineret mod HPV, i forhold til unge kvinder og mænd med kort uddannelse.
  • Personer med kort uddannelse og lav indkomst diagnosticeres oftere med kræft i et fremskredent stadie. Særligt for livmoderhalskræft, hvoraf en del, men ikke hele uligheden kan forklares af forskelle i screeningsdeltagelse.
  • Personer med lav socioøkonomisk position har oftere andre samtidige sygdomme. Særligt for prostatakræft og kræft i tyk- og endetarm er dette forklaringen på en stor del af den sociale ulighed i overlevelse.
  • Kortuddannede patienter med akut myeloid leukæmi har 32 pct. mindre odds for at modtage intensiv behandling, og kortuddannede lungekræftpatienter har 25 pct. mindre odds for at modtage standardbehandling i forhold til patienter med en lang uddannelse.

Kilde: Hvidbog: Social ulighed i kræft i Danmark

Fakta

Konference om ulighed i kræft

Kræftlægerne i DMCG og Kræftens Bekæmpelse sætter torsdag 7. marts fokus på den sociale ulighed i kræft på en konference på Christiansborg. Her inviterer arrangørerne sundhedsvæsenets parter og politikere til sammen at finde løsninger på problemerne med ulighed i kræft.

Kontakter

Presse- og kommunikationsrådgiver
Lise Bondesen
Kræftens Bekæmpelse
3132 6353

Information om Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse
Strandboulevarden 49
2100 Kbh Ø

http://www.cancer.dk

Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse

Jytte Møller, Roskilde, nyt medlem af Kræftens Bekæmpelses hovedbestyrelse27.5.2019 11:17:38 CESTPressemeddelelse

Pensioneret sygeplejerske og sundhedschef Jytte Møller, Roskilde, er af repræsentantskabet i Kræftens Bekæmpelse valgt som nyt medlem af Kræftens Bekæmpelses hovedbestyrelse. Jytte Møller, der også er næstformand i Kræftens Bekæmpelses regionsudvalg i Region Sjælland, vil bl.a. arbejde for, at der kommer flere lokale tilbud til kræftramte og deres pårørende, samt for en styrket indsats i forhold til senfølger efter kræft.

Henning Due Lorentzen, Fredericia, nyt medlem af Kræftens Bekæmpelses hovedbestyrelse27.5.2019 11:13:21 CESTPressemeddelelse

Pensioneret politiassistent Henning Due Lorentzen, Fredericia, er af repræsentantskabet i Kræftens Bekæmpelse valgt som nyt medlem af Kræftens Bekæmpelses hovedbestyrelse. Henning Due Lorentzen har været byrådsmedlem i Fredericia, han har været medarrangør af Stafet for Livet i Fredericia siden starten og har arbejdet frivilligt i en række andre sammenhænge. Som hovedbestyrelsesmedlem i Kræftens Bekæmpelse vil Henning Due Lorentzen fokusere på lighed i sundhed, den frivillige lokale indsats samt på økonomien i Kræftens Bekæmpelse.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum