Beredskabet udfører øvelse i Limfjordstunnelen
Tirsdag 11. juni fra kl. 23.30 og nogle timer frem vil en fremrykningsøvelse finde sted i Limfjordstunnelen i Aalborg.

Vejdirektoratet gør opmærksom på, at der tirsdag aften fra kl. 23.30 og nogle timer frem er planlagt en beredskabsøvelse i Limfjordstunnelen i Aalborg.
Der er tale om en fremrykningsøvelse, der skal træne politi, brandvæsen og ambulance i at rykke frem i forbindelse med en hændelse i tunnelen.
Fremrykningsøvelsen sker ved, at de fysiske bomme ind til Limfjordstunnelen går ned i begge kørselsretninger, så trafikanterne er nødt til at holde for fuldt stop.
Mens trafikanterne venter foran indgangen til Limfjordstunnelen, rykker beredskabet frem via forskellige ruter, der er planlagt på forhånd. Beredskabet er fremme efter maksimalt 10 minutter, hvorefter de forlader området og der bliver åbnet for trafikken igen.
Når køen er afviklet, gentages øvelsen. Dette sker fem gange – hver gang med nye redningsveje.
Hele forløbet bliver filmet af en drone, så der kan klippes en undervisningsvideo sammen til brug af den daglige træning i de forskellige beredskaber.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som beredskabsøvelsen måtte medføre for trafikanterne.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Nøgleord
Kontakter
Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:20 61 26 64Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Vejdirektoratet inviterer til drop in-møde om nye cykelstier mellem Hammer Torup og Sydmotorvejen27.10.2025 12:59:13 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet inviterer mandag den 3. november til drop in-møde om de kommende cykelstier mellem Hammer Torup og Sydmotorvejen, der skal gøre det mere trygt og sikkert at tage cyklen. Her kan interesserede komme forbi og høre om projektet, der efter planen står færdig i oktober 2028.
Rasteplads Ejer Bavnehøj spærres midlertidigt i begge retninger23.10.2025 13:54:49 CEST | Pressemeddelelse
Begge rastepladser ved Ejer Bavnehøj på E45 Østjyske Motorvej lukker midlertidigt i slutningen af oktober og begyndelsen af november. Lukningerne sker som led i udbygningen af motorvejen, og trafikanter ledes ad skiltede omkørsler i området.
Midterværn udskiftes mellem Utterslev Mose og Gladsaxe23.10.2025 10:50:41 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet udskifter midterautoværnet på Hareskovvej og Hillerødmotorvejen fra Utterslev Mose til Gladsaxe.
Yderligere seks kilometer udvidet motorvej åbner i starten af november16.10.2025 12:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Trafikanter på E45 Østjyske Motorvej kan snart se frem til endnu en strækning uden vejarbejde. Den nordligste del af udbygningen mellem Skanderborg og Vejle står færdig med tre spor i hver retning tidligere end planlagt, og trafikanterne får dermed glæde af bedre fremkommelighed og færre gener på motorvejen gennem Østjylland.
Vestvejen ved Horsens spærres fra mandag til tirsdag på grund af nedrivning af bro ved Annasmindevej9.10.2025 10:29:30 CEST | Pressemeddelelse
Vestvejen syd for Horsens spærres i op til et døgn, når broen ved Annasmindevej rives ned som led i udbygningen af E45 mellem Vejle og Skanderborg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum