Beredskabet udfører øvelse i Limfjordstunnelen
11.6.2024 10:00:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Tirsdag 11. juni fra kl. 23.30 og nogle timer frem vil en fremrykningsøvelse finde sted i Limfjordstunnelen i Aalborg.

Vejdirektoratet gør opmærksom på, at der tirsdag aften fra kl. 23.30 og nogle timer frem er planlagt en beredskabsøvelse i Limfjordstunnelen i Aalborg.
Der er tale om en fremrykningsøvelse, der skal træne politi, brandvæsen og ambulance i at rykke frem i forbindelse med en hændelse i tunnelen.
Fremrykningsøvelsen sker ved, at de fysiske bomme ind til Limfjordstunnelen går ned i begge kørselsretninger, så trafikanterne er nødt til at holde for fuldt stop.
Mens trafikanterne venter foran indgangen til Limfjordstunnelen, rykker beredskabet frem via forskellige ruter, der er planlagt på forhånd. Beredskabet er fremme efter maksimalt 10 minutter, hvorefter de forlader området og der bliver åbnet for trafikken igen.
Når køen er afviklet, gentages øvelsen. Dette sker fem gange – hver gang med nye redningsveje.
Hele forløbet bliver filmet af en drone, så der kan klippes en undervisningsvideo sammen til brug af den daglige træning i de forskellige beredskaber.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som beredskabsøvelsen måtte medføre for trafikanterne.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Nøgleord
Kontakter
Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:20 61 26 64Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Kom til informationsmøde om vejprojekter på Mors27.3.2026 13:59:50 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet inviterer til informationsmøde om de kommende vejprojekter langs rute 26 på Mors. Mødet finder sted torsdag den 16. april 2026 kl. 16.00–18.30 i Midtmors Sport i Øster Jølby og kan også følges online.
Første tilsagn sendt ud i pulje til grøn omstilling af tung transport27.3.2026 12:00:00 CET | Nyhed
Vejdirektoratet har nu givet tilsagn til de første 47 virksomheder i årets pulje til grøn omstilling af tung vejtransport. Flere ansøgere får svar løbende.
Ny asfalt på E39 mellem Hjørring og Hirtshals27.3.2026 11:05:36 CET | Pressemeddelelse
Omkring 17 kilometer af motorvejen skal have ny asfalt. Arbejdet bliver udført fra mandag 13. april og seks uger frem.
Vejdirektoratet undersøger jordens egenskaber under Marselis Boulevard27.3.2026 08:48:48 CET | Pressemeddelelse
Efter påske vil trafikanter på Marselis Boulevard få en smagsprøve på det som venter, når Vejdirektoratet skal bygge Marselistunnelen. Det sker i forbindelse med, at Vejdirektoratets entreprenør skal foretage geotekniske undersøgelser, og det vil betyde midlertidige spærringer af vejbaner og cykelstier på strækningen.
Ny asfalt på E45 ved Aabenraa26.3.2026 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fra tirsdag 7. april og cirka otte uger frem udskifter Vejdirektoratet asfalten på Sønderjyske Motorvej ved Aabenraa. Arbejdet bliver udført i tre etaper og finder sted i aften- og nattetimerne af hensyn til trafikanterne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum