KLAUSULERET: Øget finansiering af mere, bedre og større natur kan redde Danmarks biodiversitet
Biodiversiteten er forsat under stort pres i både Danmark og globalt på grund af menneskelige aktiviteter. Vi ved, hvad der skal til for at vende tabet af biodiversitet i Danmark til fremgang, men det kræver en markant øget finansiering. Derfor skal både den offentlige og den private sektor bidrage. Det er konklusionerne i en ny rapport fra Biodiversitetsrådet om den fremtidige finansiering af Danmarks biodiversitetsindsats.
”Vi fylder, forbruger og forurener for meget, og det har store konsekvenser for biodiversiteten og klimaet. Der er brug for at vi reducerer presset på biodiversiteten og ændrer i anvendelsen af vores arealer, så vi får store, sammenhængende og beskyttede områder i Danmark,” siger forperson for Biodiversitetsrådet, Signe Normand.
Vi skal investere mere i at skabe plads til biodiversitet
Der er et markant gab mellem det økonomiske behov og den nuværende finansiering af biodiversitetsindsatsen i Danmark. Biodiversitetsrådet anbefaler derfor, at finansieringen af indsatser, der skaber mere plads af høj kvalitet for biodiversitet, øges markant.
“Vi anslår i Biodiversitetsrådet, at der er et finansieringsbehov på mindst to milliarder kroner om året alene til at beskytte og genoprette landbaserede og ferske økosystemer i Danmark. Dertil kommer et tilsvarende stort behov for at finansiere beskyttelse og genopretning af de marine økosystemer, så der er virkelig tale om, at der skal findes flere penge til biodiversiteten,” uddyber Signe Normand.
Biodiversitetsrådet anbefaler, at de danske politikere laver en samlet plan for anvendelsen af arealer, som tager hensyn til både biodiversitet, vandmiljø og klima, og som samtidig inkluderer en klar finansieringsstrategi.
“Der er brug for en national ramme for, hvordan både offentlige og private midler skal bruges til at beskytte og genoprette biodiversiteten, og som definerer hvilke arealer, der har størst mulig positiv effekt på biodiversiteten. Både det offentlige og den private sektor skal reducere og kompensere for deres negative biodiversitetspåvirkninger og investere langt mere i biodiversitetsindsatser, der kan bidrage til at lukke finansieringsgabet,” siger Signe Normand.
Danske virksomheder spiller en nøglerolle
Biodiversitetskrisen kan ikke kun løses på de offentligt ejede arealer, private aktører skal også inddrages. Den private sektor skal først og fremmest fokusere på at reducere sin negative påvirkning på biodiversiteten mest muligt. Derudover bør den også bidrage til genopretning, og med de rette rammevilkår kan den bidrage betydeligt her.
“Virksomheder og finansielle institutioner kan spille en stor og vigtig rolle i at vende tabt biodiversitet ved at investere i større biodiversitetsprojekter, som understøtter nationale indsatser. Derudover bør virksomhederne finansiere større biodiversitetsprojekter, i Danmark eller globalt, alt efter hvor deres negative påvirkninger af biodiversiteten er størst. Men det kræver incitamentsstrukturer der fremmer, at virksomhederne investerer i sådanne indsatser” slutter Signe Normand.
For at understøtte privates bidrag til den nationale biodiversitetsindsats, anbefaler Biodiversitetsrådet, at staten sikrer at virksomhederne kan bidrage gennem et nationalt system, med et tilhørende register for biodiversitetsfremmende tiltag, så der bliver nemt at bidrage og dokumentere bidragene.
Læs den klausulerede rapport her
RAPPORTEN "FINANSIERING AF DANMARKS BIODIVERSITETSINDSATS" ER KLAUSUSLERET TIL ONSDAG D. 12. JUNI KL. 13.OO, OG MÅ HEREFTER OFFENTLIGGØRES.
Rapporten vil herefter være tilgængelig på www.biodiversitetsraadet.dk
Om rapporten:
Rapporten ”Finansiering af Danmarks biodiversitetsindsats” indeholder Biodiversitetsrådets overvejelser og anbefalinger i arbejdet med at afdække, hvordan en væsentligt styrket biodiversitetsindsats i Danmark finansieres væsentlige finansieringsmæssige forhold. Rapporten tager et biodiversitetsfagligt afsæt, og peger på de muligheder, henholdsvis den offentlige og private sektor har for at bidrage. Rapporten peger frem mod rådets årsrapport, der udkommer i efteråret 2024, hvori flere af emnerne vil blive behandlet og udfoldet yderligere.
Konference d. 12. juni:
Rapporten offentliggøres på konferencen “Finansiering af Danmarks biodiversitetsindsats”, der afholdes på Eigtveds Pakhus d. 12. juni kl. 13.00. Pressen er inviteret til at deltage.
Nøgleord
Kontakter
Tina Fruelund
Tlf:29219632tf@biodiversitetsraadet.dkBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra Biodiversitetsrådet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Biodiversitetsrådet
Biodiversitetsrådet: Syv virkemidler kan skabe mere plads til beskyttet natur i Danmark6.9.2024 08:07:43 CEST | Pressemeddelelse
Biodiversitetsrådet lancerer et dynamisk virkemiddelkatalog for biodiversitet, der kvalificerer syv virkemidler, der kan bidrage til at vende tabet af biodiversitet i Danmark til fremgang. Kataloget kan hjælpe til prioritering af indsatser ud fra biodiversitetshensyn og vurderet ud fra andre samfundseffekter.
Biodiversitetsrådet er sikret videreførelse i 2025 med finanslovsudspil30.8.2024 17:27:23 CEST | Pressemeddelelse
Biodiversitetsrådets bevilling er blevet videreført i regeringens finanslovsforslag for 2025 med 4,3 millioner kroner. Det bliver dermed muligt at fortsætte indsatsen med at kvalificere debatten om biodiversitet og levere forskningsbaserede analyser og anbefalinger. En indsats, der ellers ville være slut med udgangen af året.
Grøn Trepart: Vigtigt, at biodiversiteten har fået plads25.6.2024 09:33:27 CEST | Pressemeddelelse
Den nye grønne trepartsaftale fokuserer på natur og biodiversitet, og det er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Nu haster det med at få sat det egentlige arbejde i gang!
Biodiversitetsrådet inviterer til konferencen "Finansiering af Danmarks biodiversitetsindsats" onsdag d. 12. juni kl. 13.0011.6.2024 12:47:38 CEST | Presseinvitation
Biodiversitetsrådet inviterer pressen til at deltage i konferencen "Finansiering af Danmarks biodiversitetsindsats", der fokuserer på hvordan vi sikrer, at der er penge nok til biodiversitetsindsatsen, og hvilken rolle den offentlige og private sektor spiller. Til konferencen offentliggører Biodiversitetsrådet en række anbefalinger til, hvordan den danske biodiversitetsindsats kan finansieres. økonomiske løsninger for at styrke biodiversiteten i Danmark. Rapporten "Finansiering af Danmarks Biodiversitetsindsats" offentliggøres onsdag kl. 13, og bliver udsendt klausuleret til pressen tirsdag aften.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum