Fik drømmeopkaldet fra Danske Spil: ”Hej, jeg vil bare sige, at du har vundet en million”
22.6.2024 08:30:00 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
En ældre mand fra Århus troede ikke sit eget held, da han for nyligt - midt i en træls bilkø – blev ringet op og fik overleveret en rigtigt god nyhed fra Danske Spil: Han havde vundet 1.000.000 i Lottos Supermillionærchancen.

Når man sidder fast i en helt stillestående kø på omfartsvejen, er det ikke sikkert, at man lige er i humør til at snakke, når mobilen ringer fra et ukendt nummer. Så da en ældre mand fra Århus for nyligt oplevede præcis det, så var han langt fra indstillet på gode nyheder.
”Det var en forfærdelig trafik, da han ringede, så jeg bad ham ringe lidt senere, men så skyndte han sig at sige: ’Hej, jeg vil bare sige, at du har vundet en million’,” fortæller manden fra Århus, som selv er den første til at indrømme, at han måske burde have været lidt mere modtagelig for den gode nyhed.
”Det sjove er faktisk, at jeg allerede havde læst et eller andet sted, at der var en fra Århus, der havde spillet online og vundet en million. Og der tænkte jeg bare: ’Pokkers, det kunne lige så godt have været mig!’ Og så tænkte jeg ikke mere på det, så det kom helt bag på mig, da ham fra Danske Spil så ringede til mig,” fortæller manden.
Om de så startede med at tro på det eller ej, så er manden og hans kone nu 1.000.000 kroner rigere, men det kommer vist ikke til at betyde det helt store i parrets hverdag. En del af gevinsten er sendt videre til børn og børnebørn, og derudover skal der lappes lidt hist og her på huset, som efterhånden har en del år på bagen.
Det medgiver manden gerne, at han også selv har, men alligevel er han ikke meget for at bruge alt for mange penge på sig selv.
”Det kan godt være, at vi tager en tur til Sønderjylland med overnatning, men ellers har vi ikke de store planer,” siger manden stille og roligt.
Han kan godt selv høre, at det umiddelbart kan virke en smule kedeligt, at han ikke skejer mere ud, når han nu har vundet en hel million. Men det er nu engang sådan, at han har lyst at gøre.
”Det kan da godt være, at folk tænker: ’Hold da op, han har vundet en million, hvorfor rejser han ikke jorden rundt?’ Men der har jeg været,” konstaterer manden tørt.
Den ældre mand fra Århus har oplevet noget, som for ham er helt unikt, men faktisk bliver over 300 danskere hvert år millionærer med Danske Spil via Lotto, Quick og Eurojackpot.
Om Lotto
Lotto tallene trækkes hver lørdag aften, og det er de blevet uden afbrydelse siden 7. oktober 1989. Førstepræmiepuljen er altid på mindst 8.000.000 kroner.
Den højeste Lotto gevinst nogensinde blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kroner.
Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti – i september 2023 omdøbt til Millionærchancen - som betyder, at der fast hver lørdag bliver trukket lod om to gange 1.000.000 kroner blandt alle ugens spillede rækker.
Om Millionærchancen
Millionærchancen gik fra 2015 til og med august 2023 under navnet Millionærgarantien, men den gør stadig det samme: Garanterer, at der hver eneste uge findes to heldige danskere, der vinder 1.000.000 kroner. De to millionærer findes ved lodtrækning blandt samtlige ugens spillede rækker - uanset om der er gevinst på rækken. Derudover så trækkes der sidste lørdag i måneden lod om 5 x 1.000.000 på alle månedens spillede rækker - så husk at gemme din kupon, også selv om der ikke skulle være gevinst i første omgang.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Var ved at luge ukrudt - vandt 12 millioner på Lotto12.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En mand fra Østjylland hjalp nogle venner med lidt havearbejde, da Danske Spil ringede ham op og fortalte, at han havde vundet 12.000.000 kroner: ”Så stoppede havearbejdet rimeligt prompte!”
Vinder i Keno og opretter ’festfond’ for familien9.9.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Bryllupper, sølvbryllup, rund fødselsdag og en konfirmation – en kvinde fra Roskilde vinder 1,1 million i Danske Spils talspil, Keno, og øremærker straks penge til familiens fester de næste mange år.
Fik million fra Klasselotteriet i bryllupsgave7.9.2026 10:34:50 CEST | Pressemeddelelse
En kvinde fra Viborg kan se tilbage på en vanvittig uge, hvor ALT flaskede sig: ”Jeg vil næsten skamme mig, hvis jeg får mere held!”
Dansker napper førstepræmiepuljen: Vinder 12 millioner skattefrie kroner6.9.2026 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Én heldig dansker ramte alle syv rigtige ved lørdagens trækning i Lotto og kan nu se frem til 12 millioner skattefrie kroner. Trækningen finder yderligere to millionærer – se hvor i landet her.
Vinder million i Lotto – så er der bedre råd til amerikanerbilen5.9.2026 09:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Mand fra Egedal Kommune vinder i Lotto og køber straks en elbil til hverdagsbrug: Så føler han, at han bedre kan tillade sig at køre rundt i amerikanerbilen i weekenden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum