Mænds Sundhedsuge: PensionDanmark tager kampen op mod ulighed i sundhed
Blandt PensionDanmarks medlemmer er mænd i øget risiko for kritisk sygdom, og de benytter sig mindre af deres sundhedsordning end kvinder. Derfor sætter PensionDanmark spot på ulighed i sundhed i anledning af Mænds Sundhedsuge.
De mandlige medlemmer i PensionDanmark går mindre til lægen, mindre til psykolog, fysioterapi og kiropraktik. De er i højere risiko for at få en kritisk sygdom, og de benytter sig generelt mindre af PensionDanmarks sundhedsordning end kvinderne. Og det kan få alvorlige konsekvenser. Derfor skyder PensionDanmark nu en ny kampagne i gang i anledning af Mænds Sundhedsuge. Her rækker PensionDanmark ud til godt 120.000 mandlige medlemmer over 50 år, som er i øget risiko for kritisk sygdom, og som benytter sundhedsordningen meget lidt.
”I PensionDanmark har vi en bred sundhedsordning, der bidrager til forebyggelse og behandling for alle PensionDanmarks medlemmer. Derfor vil vi med denne kampagne gerne nå nogle af de mænd, der ikke altid har deres fysiske og mentale helbred som førsteprioritet. På den måde kan vi bidrage til deres sundhed og trivsel gennem hele livet,” siger Flemming Tovdal Schmidt, direktør for Kunder, kundeservice og IT i PensionDanmark.
Nye metoder til at nå mændene
Syv ud af ti medlemmer hos PensionDanmark er mænd, og for at imødegå uligheden blandt mænd og kvinder har PensionDanmark iværksat en række tiltag, der skal få flere mænd til at benytte sig af sundhedsordningen. Og det har givet pote:
”Som en del af vores sundhedsordning tilbyder vi Online Læge, -Psykolog og senest også Online Fysioterapi. Her ser vi blandt andet, at forskellen i mænd og kvinders brug af f.eks. psykologhjælp er betydelig mindre blandt PensionDanmarks medlemmer end i det offentlige system. Kigger vi på den målgruppe, der matcher de typiske medlemmer i PensionDanmark, benytter kvinder sig af psykolog mere end tre gange så meget som mænd i det offentlige, mens det i PensionDanmarks tilfælde kun er to gange så meget. Det skyldes en lang række af nye digitale tilbud, som gør det nemmere for mænd at tilgå de forskellige tilbud," fortæller Flemming Tovdal Schmidt og fortsætter:
”Samtidigt forsøger vi som noget nyt at bruge Mænds Sundhedsuge til at rette direkte henvendelse til mandlige medlemmer +50 år, som vi kan se anvender deres sundhedsordning relativt mindst sammenlignet med vores kvindelige medlemmer.”
Og der skal netop nye metoder i brug, hvis vi skal skabe større lighed i sundhedssystemet, fortæller Svend Aage Madsen, forskningsleder på Rigshospitalet og formand for Forum for Mænds Sundhed:
”Vi har over en lang årrække ikke knækket koden til større lighed i sundhed, og mænd går fortsat mindre til lægen, er generelt mere udsatte i sundhedssystemet og har en markant større dødelighed af stort set alle sygdomme end kvinder. Det gælder især for mænd med ingen eller kort uddannelse, og derfor er det vigtigt at afprøve nye metoder og tilgange til denne målgruppe.”
Mænds Sundhedsuge er et initiativ af Forum For Mænds Sundhed, der i uge 24 hvert år sætter fokus på ulighed i sundhed. I uge 24 kan man over hele landet deltage i arrangementer om mænds sundhed. Se arrangementerne her.
Fakta om mænds sundhed i PensionDanmark:
- Risikoen for at medlemmerne rammes af en af de sygdomme, der giver udbetaling ved visse kritiske sygdomme i PensionDanmarks pensionsordning, er relativt ens for mænd og kvinder indtil de når 50-årsalderen. Derefter er mændenes risiko højere end kvindernes. 50-59 årige: Gns. over aldrene er 0,89 pct. for kvinder og 1,17 pct. for mænd (gns. over 2020-2022). Desuden er mandlige medlemmer i PensionDanmark over 50 år også i markant højere risiko for at blive ramt af en kritisk sygdom, end det er tilfældet for mandlige kunder i forsikringsbranchen som helhed. 50-59 årige: Gns. over aldrene er 0,94 pct. for branchen (2021) 1,17 pct. for PensionDanmark (gns. over 2020-2022).
- Mænd benytter sig i mindre grad end kvinderne af PensionDanmarks tilbud om fysioterapi og kiropraktik (For mænd over 40 år benytter 14 pct. sig af ordningen, hvor det gælder for 18 pct. af kvinderne i samme aldersgruppe). Forskel er 4 procentpoint (2022). Kvinder bruger ordningen en fjerdedel mere end mænd.
- Mænd anvender Hurtig Diagnose i mindre grad end kvinderne (For 50-59-årige mænd benytter omkring 2,4 pct. Hurtig Diagnose, hvor det gælder for godt 3,3 pct. af kvinderne). Forskel er 0,9 procentpoint. Kvinder bruger ordningen over en tredjedel mere end mænd (2022).
- Mænd benytter sig i mindre grad af Online Psykolog end kvinderne (0,9 pct. af omfattede mænd gør brug af Online Psykolog mens det gælder for 1,76 pct. af kvinderne). Kvinderne anvender Online Psykolog mindre end dobbelt så meget som mændene mens kvinder i hele befolkningen anvender psykologhjælp omkring tre gange så ofte som mændene, når man kigger på den gruppe, der ligner et typisk PensionDanmark medlem (2023).
PensionDanmarks Sundhedsordning
Som medlem i PensionDanmark får man adgang til en række tilbud i PensionDanmarks sundhedsordning:
- Behandlinger hos en fysioterapeut eller kiropraktor
- Hurtig Diagnose – hvis man er blevet henvist til en speciallæge fra egen læge
- Online Læge og Online Psykolog
- Online Fysioterapeut
- Genoptræning efter en operation, eller hvis en scanning viser, at der er behov for genoptræning
- Online sundhedstest med eventuelt tilbud om efterfølgende sundhedsrådgivning
- Guide til sundhedsvæsenet, vejledning i rettigheder og regler
Kontakter
Cecilie Idun AndersenKommunikationskonsulentPensionDanmark
Tlf:31930573cia@pension.dkPensionDanmark
PensionDanmark A/S administrerer overenskomst- og virksomhedsaftalte arbejdsmarkedspensioner, sundhedsordninger og uddannelsesfonde for over 827.000 medlemmer beskæftiget i 21.200 private og offentlige virksomheder. PensionDanmark er et kundeejet selskab, hvor hele overskuddet går til medlemmerne. De samlede indbetalinger udgjorde 15,8 mia. kr. i 2023. Balancen er 330 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra PensionDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PensionDanmark
Nyt partnerskab vil udvikle branchestandard for byggeriets påvirkning af biodiversitet6.12.2024 10:09:37 CET | Pressemeddelelse
AP Ejendomme, PensionDanmark Ejendomme og Planetary Responsibility Foundation går sammen om at opstille målemetoder for byggeriets påvirkning af biodiversiteten med særlig fokus på påvirkninger fra hele værdikæden. Målet er at skabe en fælles standard til byggebranchen.
Ny bypark og erhvervsbyggeri på tegnebrættet i Nordhavn28.11.2024 11:31:06 CET | Pressemeddelelse
En ny bypark og et kontorbyggeri er i støbeskeen på Marmormolen i Nordhavn, hvis det står til projektselskabet Harbour P/S. Nu påbegyndes arbejdet med en ny lokalplan.
Nyt friplejehjem på vej i Allerød Kommune9.10.2024 14:19:28 CEST | Pressemeddelelse
PensionDanmark og Allerød Kommune har indgået en udviklingsaftale om byggeriet af et nyt og moderne friplejehjem, der skal drives af Diakonissestiftelsen. Friplejehjemmet forventes at være klar om lidt over tre år.
PensionDanmark invests in the supercomputers of the future19.9.2024 11:29:54 CEST | Press release
With an investment in the American company Atom Computing, the members of PensionDanmark are now positioned to earn returns from the company's quantum computers, which hold significant commercial potential.
PensionDanmark investerer i fremtidens supercomputere19.9.2024 11:29:54 CEST | Pressemeddelelse
Med en investering i amerikanske Atom Computing er PensionDanmarks medlemmer nu positioneret til at få afkast fra selskabets kvantecomputere, som rummer et stort kommercielt potentiale.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum