Dyrlæge: Undgå at motionere din hund i varmen
Om ikke så længe kommer de meget høje sommertemperaturer, som mange danskere sukker efter for tiden, og mange af os ser frem til at tilbringe mere tid udendørs med vores firbenede venner. Men kombinationen af høj aktivitet og høje temperaturer kan være direkte farlig for din hund, advarer chefdyrlæge Mogens Brix Koldkjær fra Agrias digitale dyrlægerådgivnings service.

Vi lægger ud med et tankeeksperiment: Forestil dig en rigtig varm sommerdag – en af den slags, hvor luften står stille, og varmen slår imod dig, når du åbner døren fra dit velisolerede hus. Du kan se varmedisen flimre over asfalten, og sveden pibler allerede frem på din pande.
Forestil dig at være iført skidragt, mens dine fødder er nøgne. Og forestil dig så, at du bliver bedt om at løbe – hen over den sorte asfalt, igennem varmedisen, mens solen skinner fra en høj, blå himmel. Men du skal ikke bare løbe – du ligefrem spurte, frem og tilbage, mange gange, for at hente den samme tennisbold igen og igen, eller du skal forsøge at fange et par børn, der løber rundt i badetøj i haven og skyder med vandpistoler.
- Det er ikke bare fysisk hårdt – det kan være direkte farligt, hvis du er hund, siger Mogens Brix Koldkjær. Som dyrlæge, der samtidig er tilknyttet som chefdyrlæge ved Agrias digitale dyrlægerådgivning, oplever han hvert år, hvordan varmen kan udgøre en risiko for vores firbenede venner.
Hvornår bliver varmen farlig?
- Når vi mennesker får det varmt, regulerer kroppen vores temperatur ved at udvide blodkarrene i huden. Mennesket har helt op til fire millioner svedkirtler fordelt overalt på kroppen, som afgiver sved til huden. Når væsken fordamper derfra, fjernes varme fra kroppen. Vores hunde kommer af med den overskydende varme gennem sine slimhinder i ørerne, anus og trædepuderne, men den største varmeudledning foregår igennem munden, forklarer dyrlægen og beskriver, hvordan man på varme dage ofte kan se hunden ligge helt stille og puste hurtigt med åben mund og tungen ude:
- Når luften passerer hurtigt og hyppigt hen over hundens svælg, afgiver hunden varme. Men hvis luftens temperatur og hundens egen kropstemperatur nærmer sig hinanden - eller hvis hunden motioneres og derved selv udvikler varme – bliver det svært, hvis ikke umuligt for den at komme af med varmen.
Nogle hunde klarer varmen bedre end andre, og man kan endda opleve sin sorte hund vælge at lægge sig midt på plænen og se ud til at nyde solens stråler, fortæller Mogens Brix Koldkjær. Han tilføjer:
- Det afhænger af race, pelsens farve og tykkelse, hundens alder og dens generelle helbredstilstand. Hunderacer med korte snuder har det ekstra hårdt, fordi deres luftveje er forsnævrede, men også overvægtige hunde, hunde med tæt, tyk og mørk pels samt hunde med højt stressniveau er særligt udsatte i varmen, og det er alt sammen faktorer, du skal tage med i betragtning, hvis hunden skal opholde sig udendørs på en varm dag, forklarer dyrlægen.
Alle hunde kræver aktivitet hver dag
Mogens Brix Koldkjær understreger, at det er en afvejning, alle hundeejere bør lave, for alle hunde, uanset race og størrelse, kræver aktivering og bevægelse hver dag for at have det godt. Dyrlægen anbefaler dog at skrue ned for ambitionsniveau og tempo og evt. skifte de mest intense aktiviteter ud i varmen.
Men faktisk er det ikke kun temperaturen, der har betydning for, hvor megen aktivitet din hund kan håndtere hen over sommeren:
- Luftfugtigheden har også betydning, for jo højere luftfugtighed, der er i omgivelserne, jo sværere er det for hunden at komme af med den overskydende varme.
Det er dog ikke kun overdreven aktivitet, der kan være risikofyldt for vores firbenede venner, præciserer Agrias dyrlæge.
- Hvis hunden udsættes for direkte solpåvirkning uden mulighed for at søge skygge, lukkes inde i et varmt rum, f.eks. en bil eller et rum med store vinduer, eller hvis den mangler adgang til vand, risikerer den dehydrering og overophedning i form af hedeslag, siger Mogens Brix Koldkjær, der forklarer, at hvis hundens krop bliver for varm, vil det i sidste ende kunne påvirke organerne og i værste tilfælde føre til dødsfald.
Vand må der til
For at forebygge hedeslag anbefaler dyrlægen gåture i de køligere timer tidligt om morgenen eller sent om aftenen samt at sørge for rigeligt med væske, og han anbefaler at undgå at lade hunden gå på den varme asfalt samt at undgå intens motion, f.eks. boldkast, løb og leg i døgnets varmeste timer.
- Mange hunde er vilde med at lege i vand, så et badebassin kan være en aktivitet, der samtidig holder dem kølige, siger dyrlægen.
Men hvis din hund trods alle forholdsregler får hedeslag, er det vigtigt at handle hurtigt, understreger Mogens Brix Koldkjær:
- Bring hunden ind i skyggen, tilbyd den vand, køl den ned med tempereret vand og kontakt straks dyrlægen for yderligere anvisninger.
Hundens symptomer på overophedning
- Kropstemperatur over 39,5 grader
- Intens halsen og hængende tunge
- Mørk røde slimhinder
- Høj puls sat i relation til hundens størrelse
- Uro og nedstemt adfærd
- Slingrende gang og desorientering
- Opkast eller pludselig diarré
- Kramper.
Kontakter
Anne OrholtKommunikationsrådgiverOrholt Media
Tlf:+ 45 2897 1907orholt@icloud.comLotte EversMarketingchefAgria Dyreforsikring
Tlf:2878 3270lotte.evers@agria.dkBilleder

Om Agria Dyreforsikring
Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år og skal, med specialistkundskab og engagement, udvikle og sælge tryghed for dyr og mennesker. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel gnavere, miniature grise, reptiler og racefugle. De fleste af virksomhedens medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle dyrehold, dyrehelbred og bidrager til veterinærmedicinsk forskning. Agria Dyreforsikring er en filial af Försäkringsaktiebolaget Agria (publ) (Agria Djurförsäkring). Ud over Danmark har Agria også virksomhed i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Irland og England.
Følg pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Hver tredje kat rammes af nyresygdomme27.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kroniske nyresygdomme er den hyppigste årsag til alvorlig sygdom blandt katte: Ca. hver tredje kat over ti år rammes af nyrelidelser. Se her, hvilke symptomer du skal holde øje med hos din kat.
Forskning: Minimerer stress og smerter hos hunde og ejere25.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det kan være udfordrende for den almindelige hundeejer at vurdere, om en hund har ondt eller er stresset. En gruppe forskere vil nu undersøge, hvordan hundens personlighed påvirker dens reaktioner på smerte og stress og desuden måle, hvordan en hund kan blive påvirket af dens ejer.
Velfærdsdebatten påvirker danske hesteejere22.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De seneste års afsløringer om overgreb, mishandling og mangel på etiske værdier i hesteverdenen har betydet, at engagementet i hesterelaterede opslag på sociale medier samt fysisk deltagelse i større begivenheder i hesteverdenen er faldet. Samtidig er danskernes holdning til eliteryttere blevet mere kritisk, mens debatten dels har ført til forbedret udstyr samt ændrede måder at træne og pleje hestene på, viser ny undersøgelse.
Fatal nysgerrighed: Her er hjemmets skjulte farer for din kat21.8.2025 16:00:04 CEST | Pressemeddelelse
Din kat er nysgerrig og stikker næsen i alt, hvad den kan komme til. Se her, hvilke almindelige fødevarer, planter og husholdningsartikler du skal være opmærksom, når du kattesikrer dit hjem.
Maveproblemer: 62% af hundeejerne kan spare dyrlægebesøget1.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I juni var mave-tarmlidelser den mest almindelige årsag til, at hundeejere kontaktede dyrlægen hos Agria. Men 62 procent af disse hundeejere undgik dyre klinikbesøg og den dertilhørende stress for både hund at ejer, fordi de kunne nøjes med at søge dyrlægerådgivning i hjemmet via en digital dyrlægetjeneste.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum