Billetsalget til NORD – Nordisk Litteraturfestival skydes i gang med sommerrabat
I hele juni kan du få 20 procent i rabat på din billet til NORD: Glæd dig til den 13. og 14. september, hvor NORD - Nordisk Litteraturfestival åbner dørene til en fantastisk litteraturfest på Kulturværftet i Helsingør. Billetsalget starter mandag den 10. juni. Køber du billetten i juni, får du 20 procent i rabat.

Fredag den 13. og lørdag den 14. september slår Kulturværftet i Helsingør for 9. gang dørene op til to mindeværdige dage med samtaler, interviews, oplæsninger, silent reading, cocktails by night, musik og performances.
Et udpluk af tidens mest toneangivende forfattere fra Norden stiller skarpt på litteraturen og dykker ned i samtidsrelevante tematikker, der giver mulighed for at reflektere over den verden, vi lever i.
Med sin nærhed til både det øvrige Norden og København er NORD blevet et naturligt omdrejningspunkt for mange og har på få år markeret sig som en af Danmarks vigtigste litteraturfestivaler – lige midt i Helsingør.
NORD suger de unge ind
De seneste år har NORD også arbejdet for at tiltrække det yngre publikum.
Det betyder blandt andet, at festivalen sidste år blev udvidet med et NORDspecial-program for gymnasielever og unge sjæle. Succesen gentages i år, hvor NORD skydes i gang om fredagen med forfattersamtaler, der centrerer sig om temaer som venskaber, forholdet mellem Danmark og Grønland og ny, dansk lyrik.
Fredag vil der både være mulighed for at købe billet til dagens første programdel bestående af fire programpunkter og til Late Friday, som byder på to programpunkter ud på eftermiddagen med mulighed for at afslutte dagen med fællesspisning og cocktails.
Lørdagens program byder sædvanen tro på forfattersamtaler, interviews og kunstneriske performances fra tidlig morgen til aften.
Et program med store forfatternavne
På NORD-programmet i år er forfattere som Naja Marie Aidt (DK), Dy Plambeck (DK), Trude Marstein (N), Svend Åge Madsen (DK), Anders Søgaard (DK), Niviaq Korneliussen (G), Mathilde Walter Clark (DK), Therese Bohman (S), Frode Grytten (N) og mange, mange flere.
Forfatternavne offentliggøres drypvis. Følg NORD på de sociale medier og på nordfestival.dk.
Billetter til NORD – Nordisk Litteraturfestival 2023 kan købes på billetten.dk og/eller nordfestival.dk
Helsingør Kommunes Biblioteker og Kulturværftet står bag NORD – Nordisk Litteraturfestival, der sædvanen tro finder sted på Kulturværftet i Helsingør.
Kontakt:
Kommunikationsmedarbejder Helsingør Kommunes Biblioteker, Hanne Lykke Andersen, mail; haand@helsingoer.dk, tlf. 4186 9104
Nøgleord
Kontakter
Anne BorgPresse, Kommunikation og Marketing
Tlf:+45 41 86 94 23abo03@helsingor.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Sommerferie for familier i Kulturhavn Kronborg18.6.2025 12:05:15 CEST | Pressemeddelelse
Fra billedskole, bæredygtighed og teater i byens gader til bøger, Pokemon-byt og blærede biler: hele Kulturhavnen i Helsingør kommer også denne sommer til at summe af aktiviteter for børn og familier, når Kulturværftet, Helsingør Kommunes Biblioteker, Museum Helsingør og Helsingør Teater inviterer til kreativitet, leg, oplevelser og læring.
Når stilheden kalder: Camp Vild inviterer til langsom sommer i Helsingør11.6.2025 14:06:42 CEST | Pressemeddelelse
Mens resten af landet pakker taskerne til lufthavnen og fylder kalenderen med planlagt rekreation, åbner Kulturværftet i Helsingør for noget radikalt anderledes: stilhed, nærvær og en invitation til at lade sig forvilde med vilje.
Synthpop-ikonet Howard Jones giver eksklusiv koncert på Kulturværftet til november3.6.2025 10:22:09 CEST | Pressemeddelelse
Til november slår Kulturværftet dørene op for et vaskeægte ikon fra 1980’ernes internationale musikscene. Howard Jones – kendt for sine iørefaldende hits og pionerarbejde inden for elektronisk popmusik – giver en eksklusiv koncert i Helsingør.
Nedtællingen er i gang: Sommerens store musikfest i Helsingør nærmer sig27.5.2025 10:26:38 CEST | Pressemeddelelse
Om en måned forvandles havnefronten i Helsingør til et musikalsk samlingspunkt for hele Nordsjælland. Lørdag den 28. juni inviterer Kulturværftet igen til årets helt store sommerkoncert med fire af Danmarks mest aktuelle og elskede navne: Jada, Malte Ebert, Pil og Lamin. Der er lagt op til en magisk aften med pop, soul og hiphop – og det hele foregår i unikke omgivelser ved Kronborg og Øresund.
Beats, bars og bangers: Kulturværftets KUTO Club føjer flere artister til årets store udendørskoncert i Helsingør fredag den 22. august 202520.5.2025 10:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Faza, Mas, Ozzy, Mille og Zuloo gør TopGunn og Kundo selskab i lineup’et til sensommerens store musikbegivenhed på havnefronten ved Kulturværftet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum