Smooth

SMOOTH indleder priskrig med ny lancering

Del

SMOOTH åbner for kosmetiske behandlinger. De tilbyder nu også behandlinger som filler, botox, prp, prf, skinbooster og nanoneedling. Alt sammen udført af håndplukkede specialister, der bringer effektive teknikker samt dybdegående viden og erfaring med sig. Som glimmer på toppen bliver det gjort til demokratiske priser, for hos SMOOTH skal kosmetiske behandlinger ikke være ekskluderende.

Selima Utsijeva, founder og adm. direktør
Selima Utsijeva, founder og adm. direktør

SMOOTH er på en mission for at demokratisere skønhedsbehandlinger og lancerer derfor Aesthetics som nyeste skud på stammen. Selima Utsijeva, founder og administrerende direktør, er selv vokset op i en tjetjensk kultur, hvor pleje af ens udseende er en måde at føle velvære på i svære og kriseprægede tider. 

I Danmark oplever Selima Utsijeva, at der er stor variation i kvaliteten: 

“Vi er ikke lige så langt fremme rent teknisk som i udlandet, og vores priser er enormt ekskluderende. Det er virkelig dyrt at få lavet behandlinger af høj kvalitet. Det vil jeg gøre op med,” siger Selima Utsijeva 

Med fremdrift og innovation som modus er Aesthetics udviklet med et ønske om at udfordre status quo. Fokus er på kvalitet, transparens og sikkerhed. Alt fra teknikker til produkter er udvalgt med henblik på at hæve den danske standard.

Desuden har SMOOTH besluttet at skære mellemmanden fra. 

“Kvaliteten af produktet er en afgørende del af resultatet. Vi vil sikre os, at vores produkter er 100% sikre og rene - og det kan vi ved at købe dem direkte fra producenterne,” siger Selima Utsijeva. 

SMOOTH lancerer Aesthetics med intentionen om at gøre skønhed accessible. Derfor tilbyder de priser, der er op til 40% lavere end de større kæder, selvom de anvender nogle af de samme produkter. “Det kan vi, fordi vi tilbyder få, håndplukkede behandlinger, med mindre indkøb og spild, og har en lean virksomhedsstruktur med mindre bureaukrati,” beskriver Selima Utsijeva. 

“Det handler om at være inkluderende. Netop derfor vælger vi at prioritere demokratiske priser, høj kvalitet og naturlige resultater. Og det er her, vi adskiller os fra andre klinikker,” siger Selima Utsijeva.

SMOOTH lancerer Aesthetics og åbner for kosmetiske behandlinger 10. juni 2024 i sine klinikker i København, Aarhus, Aalborg og Odense.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Selima og det håndplukkede hold af kosmetiske sygeplejersker
Selima og det håndplukkede hold af kosmetiske sygeplejersker
Download

Links

Om SMOOTH

  • SMOOTH blev grundlagt i 2020 af Selima Utsijeva

  • I 2022 åbnede SMOOTH i Aarhus efter stor success i København

  • 2023 blev året, hvor SMOOTH åbnede for nye klinikker i både Aalborg og Odense - og dermed fik fodfæste i de fire største byer i Danmark

  • I oktober 2023 åbnede SMOOTH også for nye behandlinger med Shapes, deres innovative kropsbehandlinger. De kan nu favne bredere og i højere grad imødekomme kundernes behov. Et skridt tættere på at gøre livet lettere og lækrere for kvinder

  • I juni 2024 åbner SMOOTH for Aesthetics, deres kosmetiske behandlinger. Med høj kvalitet til lave priser placerer de sig banebrydende på markedet i øjenhøjde hos kunderne

  • SMOOTH er i dag en landsdækkende kæde med 7 klinikker

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye