AGF og OMBOLD afholder to festlige fodbolddage til fordel for udsatte aarhusianere
Superligaklubben fra smilets by, AGF, og NGO’en, OMBOLD, er gået sammen om to festlige fodboldevents i Aarhus, der skal støtte udsatte borgere i byen. Begge begivenheder sætter fokus på fællesskab, inklusion og glæden ved fodbold.
Den 14. juni afholder OMBOLD og AGF en festlig sponsorcup, hvor virksomheder og organisationer dyster mod hinanden i en sjov og engagerende fodboldturnering. Overskuddet fra turneringen går ubeskåret til OMBOLDs positive og forandringsskabende fodboldindsatser, der er målrettet udsatte aarhusianere.
- Vi mener, at vi er forpligtet til at udvide vores fællesskab og inkludere dem, der måske ikke naturligt finder vej til det, og tilbyde en hjælpende hånd til dem, der har mest brug for det. Det er netop derfor, vi har indgået et samarbejde med OMBOLD om sponsorcuppen den 14. juni, der støtter OMBOLDs fodboldaktiviteter for udsatte borgere i Aarhus, og det første Aarhusmesterskab for mennesker i udsatte positioner den 15. juni, udtaler Jakob Nielsen, direktør i AGF.
Aarhusmesterskab for mennesker i udsatte positioner
Dagen efter sponsorcup afvikler AGF og OMBOLD endnu et festligt fodboldarrangement. Den 15. juni står den nemlig på historiens første Aarhusmesterskab for mennesker i udsatte positioner. Dette mesterskab giver deltagerne mulighed for pause hverdagens bekymringer og nyde fodboldens glæder i et støttende fællesskab.
- Vi er stort set med til alle OMBOLD-mesterskaber. Når jeg er med til mesterskaberne, glemmer jeg hverdagens problemer for en stund. Det er rart bare at kunne lege lidt med bolden, men jeg glæder mig allermest til at være sammen med alle de mennesker, som jeg har kæmpet med og mod i årevis til OMBOLds stævner. Og når der endelig er kommet et mesterskab her i Aarhus, så skal vi selvfølgelig med, og hele holdet glæder sig helt vildt, fortæller Viggo Andreassen, tidl. spiller på hjemløselandsholdet og nuværende spiller for Aarhus Street Soccer.
OMBOLDs direktør, Martin S. Pedersen, ser også frem til det første Aarhusmesterskab i OMBOLDs historie, og understreger samtidig vigtigheden af idrætsarrangementer, der er målrettet udsatte mennesker.
- Vi ved, at vores fodboldfællesskaber kan være med til at skabe positive livsforandringer for vores spillere, der ofte har en masse problemer at slås med. Vi har i mange år drømt om at afholde et mesterskab i Aarhus, og nu lykkedes det endelig med stor hjælp fra AGF. Vi glæder os til at byde velkommen til det første Aarhusmesterskab i OMBOLDs historie. Det kan kun blive en skøn dag med lokale spillere og spillere, der har taget turen hele vejen fra den anden ende af landet. Det viser, at udsatte mennesker både kan og vil være en del af idrætsfællesskaber, hvis rammerne er tilpasset til deres behov.
Stor lokalpolitisk opbakning
Det åbne Aarhusmesterskab ”sparkes” i gang med en åbningstale fra Rådmand for Kultur og Borgerservice, Rabih Azad-Ahmad. Men rådmanden er ikke den eneste lokalpolitiker, som spiller en vigtig rolle ved mesterskabet.
Kl. 13.00 vil et hold bestående af lokale byrådspolitikere nemlig indtage banen til en showkamp mod et udvalgt hold af lokale OMBOLD-spillere. Den store opbakning til arrangementet fra lokalpolitikerne i Aarhus spiller godt sammen med politikernes øgede fokus og prioritering af idrætstilbud i Aarhus til mennesker i udsatte positioner.
Praktisk information
Sponsorcup:
- Dato: 14. juni
- Tid: 14.00 til 18.00
- Sted: Parkeringspladsen, P2, ved Ceres Park. Det er den parkeringsplads, der ligger op ad Jyllands Allé.
Det åbne Aarhusmesterskab for udsatte mennesker:
- Dato: 15. juni
- Tid: 10.00 til 16.00
- Sted: Parkeringspladsen, P2, ved Ceres Park. Det er den parkeringsplads, der ligger op ad Jyllands Allé.
Alle er velkomne til at kigge forbi og opleve fodboldfesten.
Kontakter
Kasper SusaaKommunikationsansvarlig
Tlf:+45 51 35 91 60kasper@ombold.dkOmbold
NGO’en OMBOLD er med hjemløselandsholdet i spidsen et forandringsskabende og inkluderende fodboldfællesskab for socialt udsatte mennesker. Fodboldfællesskabet danner grobund for positiv udvikling i forhold til fysisk og mental sundhed, og gennem fællesskabet skaber spillerne nye venskaber og forøget livskvalitet.
Under mottoet ‘Fodbold, Fællesskab og Forandring’ har OMBOLD siden 2003 engageret og aktiveret mere end 20.000 voksne, som ikke naturligt opsøger eller er en del af almindelige idrætsforeninger, via vores åbne lokale træninger, stævner og AsfaltLigaen.
Følg pressemeddelelser fra Ombold
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ombold
Nyt udvidet partnerskaber mellem OMBOLD og Aalborg Kommune skaber flere idrætsmuligheder for udsatte borgere3.12.2024 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Gennem et 3-årigt pilotprojekt, støttet af Den A.P Møllerske Støttefond, udvider OMBOLD og Aalborg Kommune samarbejdet om at styrke fællesskaber og skabe idrætsmuligheder for udsatte borgere.
Ny aftale: DBU lokalunioner og OMBOLD fortsætter samarbejdet om at inkludere flere udsatte mennesker i fodboldfællesskaber28.11.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
DBU lokalunioner og OMBOLD har indgået en aftale om at arbejde for et mere inkluderende foreningsliv for udsatte mennesker. Det er en vigtig aftale, som udsatte mennesker i hele Danmark kan få glæde af.
Fodboldsstævne for udsatte i Helsingør skal få endnu flere til at spille fodbold25.11.2024 09:17:14 CET | Pressemeddelelse
Den 27. november byder Helsingør velkommen til et helt særligt fodboldstævne, hvor udsatte mennesker mødes til en dag fyldt med fællesskab, kampgejst og boldglæde. Bag arrangementet står Helsingør Kommune, Snekkersten IF og NGO’en OMBOLD, som understøtter idrætsfællesskaber for mennesker i udsatte positioner.
Badminton skal skabe fællesskab og positive livsforandringer for udsatte i nyt samarbejde mellem OMBOLD og Københavns Badminton Klub14.11.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
I et nyt ambitiøst idrætssamarbejde mellem OMBOLD og Københavns Badminton Klub (KBK) får udsatte voksne i København mulighed for at spille badminton og bruge sporten som en vej til at blive en del af et positivt fællesskab og dermed skabe positive livsforandringer.
Udsatte borgere i Haderslev inviteres ind i fællesskabet i lokal fodboldklub30.9.2024 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udsatte borgere i Haderslev Kommune, der fx kæmper med hjemløshed, misbrug og psykisk sårbarhed, får nu mulighed for at blive en del af et positivt fodboldfællesskab i Haderslev Fodboldklub (HFK). Haderslev Kommune, Haderslev Fodboldklub og OMBOLD har etableret et nyt og gratis fodboldtilbud til borgere, som er i udsatte positioner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum