Sådan påvirker ekstremt vejr flere danskeres rejseplaner denne sommer
Kæmpehagl og skovbrande påvirkede mange danskeres ferie sidste år. En ny undersøgelse fra Europæiske ERV viser, at flere vælger at tage på ferie udenfor højsæsonen eller fravælger bestemte rejsemål, når de skal rejse denne sommer.
De fleste husker godt, hvordan vejret påvirkede flere danskeres sommerferie sidste år. For nogle danskere var det kæmpehagl i Italien, som satte en stopper for ferien og forårsagede store bilskader. Andre danskere måtte afbryde ferien og blev evakueret pga. voldsomme skovbrande i Grækenland. Alt sammen konsekvenserne af det ekstreme vejr.
Men har det ekstreme vejr egentlig påvirket, hvordan mange påtænker at rejse denne sommer? I en ny undersøgelse foretaget af Europæiske ERV har det ekstreme vejr haft en indflydelse på, hvornår flere danskere rejser, og hvilket rejsemål de vælger. Her er der 14 %, som vil rejse udenfor højsæsonen i sommeren, og 14 % som vil rejse til destinationer, som er mindre påvirket af det ekstreme vejr. Nogle dropper helt at rejse til udlandet, og i stedet planlægger at rejse i Danmark, dette svarer 5 % af de adspurgte i undersøgelsen. I undersøgelsen er der desuden 5 %, som ønsker at blive hjemme, og 7 % som ikke ved, om det ekstreme vejr påvirker deres rejseadfærd denne sommer. For ca. halvdelen af de adspurgte i undersøgelsen har det ekstreme vejr dog ikke påvirket deres rejseplaner.
- Det kan have været egne oplevelser, nyheder eller beretninger fra andre, som måske har gjort indtryk og som har betydning for, hvorfor nogle danskere forventer at rejse anderledes i år. Det er ikke overraskende, at nogle vil rejse udenfor højsæsonen, hvor der ofte er lavere temperaturer og derfor også kan være lavere risiko for f.eks. skovbrande. Det vil være nogle, som måske er blevet overrasket over sidste sommer og derfor har valgt destinationer, hvor klimaet er mindre påvirket af ekstremt vejr. Nogle vil måske også vente at se, hvordan vejret udvikler sig på bestemte destinationer i sommerferien, før de tager en beslutning om, hvorvidt de ønsker at rejse afsted, siger Peter Steen Olsen, økonomidirektør og talsmand for Europæiske ERV.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført blandt 543 danskere, der modtager Europæiske ERV’s nyhedsbrev i starten af maj 2024.
Påvirker ekstremt vejr dine rejseplaner til sommer? | |
Nej, det påvirker ikke mine rejseplaner | 53 % |
Jeg bliver hjemme | 5 % |
Jeg rejser udelukkende indenfor landets grænser |
5 % |
Jeg vil rejse færre gange |
1 % |
Jeg vil tage på kortere ferier | 1 % |
Jeg vil rejse udenfor højsæsonen til sommer | 14 % |
Jeg vil rejse til destinationer, som er mindre påvirket af ekstremt vejr |
14 % |
Ved ikke |
7 % |
Nøgleord
Kontakter
Peter Steen OlsenNordisk CFO og talsmand for Europæiske ERV
Tlf:23451154pst@europaeiske.dkBilleder
Om Europæiske ERV
Europæiske ERV er Danmarks største og ældste rejseforsikringsselskab. Vi er del af den tyske forsikringsgruppe ERGO, som har mere end 37.000 ansatte på verdensplan. Vi har stået for tryggere rejser i mere end 100 år til en stor del af alle danske turister, erhvervsrejsende og deres arbejdsgivere, som har betroet os at stå for deres rejseforsikringer. Takket være mange års erfaring og specialudviklede rejseforsikringer kan vores kunder roligt tage af sted – og være trygge før, under og efter deres rejse. Sammen med vores svenske afdeling har vi mere end 1,2 millioner kunder og 7 millioner kortkunder. Læs mere på erv.dk.
Følg pressemeddelelser fra Europæiske ERV A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Europæiske ERV A/S
Se listen: Top 3 skader på sommerrejsen29.8.2024 08:26:33 CEST | Pressemeddelelse
Rigtig mange danskere holdt sommerferie i juni og juli måned. Det har helt sikkert betydet både afslapning, hygge og spændende aktiviteter for mange. Det har desværre også været nogle, der har være uheldige på deres rejse i sommeren.
Ronald Kraule er ny administrerende direktør for Europæiske Rejseforsikring A/S fra 1. juli1.7.2024 06:57:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag d. 1. juli 2024 bliver direktionen for Europæiske Rejseforsikring A/S omstruktureret. Ronald Kraule overtager rollen som administrerende direktør.
Disse ting er flere danskere nervøse for vil ske på sommerrejsen19.6.2024 08:04:25 CEST | Pressemeddelelse
I en ny undersøgelse foretaget af Europæiske ERV er der flest som frygter sygdom, flystrejke og/eller tyveri på ferien denne sommer.
Undersøgelse: Her planlægger mange danskere at holde sommerferie6.6.2024 09:12:58 CEST | Pressemeddelelse
Mange planlægger at rejse i årets sommerferie. Grækenland og Spanien er favorit-destinationer, det viser en ny undersøgelse fra Europæiske ERV.
Undersøgelse: Hvor mange danskere tjekker egentlig rejseforsikringen inden rejsen?10.4.2024 09:27:10 CEST | Pressemeddelelse
Det kan blive en dyr regning, hvis man rejser afsted uden at tjekke sin rejseforsikring, og hvordan man er dækket. Ca. halvdelen af danskerne tjekker deres rejseforsikringer, mens 20 % som har en årsrejseforsikring, ikke undersøger dækningerne, inden de rejser. Det viser en undersøgelse, som Kantar Media har foretaget for Europæiske ERV.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum