Bellagroup A/S

Bellagroup nåede en milliard i omsætning i 2023

20.6.2024 16:43:51 CEST | Bellagroup A/S | Pressemeddelelse

Del

Bellagroup – som tæller Bella Center Copenhagen og Bella Arena, samt hotellerne Copenhagen Marriott Hotel, Crowne Plaza Copenhagen Towers og AC Hotel Bella Sky Copenhagen rundede en betydningsfuld milepæl i det forgangne forretningsår. Det viser den nyligt offentliggjorte årsrapport.

Foto: Bellagroup
Foto: Bellagroup

I 2023 nåede Bellagroup for første gang en samlet omsætning på 1 milliard kr. og et EBITDA på 65 millioner kr. på tværs af gruppens københavnske venues og hoteller. Det markante resultat afspejler virksomhedens stærke toplinjevækst og succesfulde, strategiske indsatsområder. 

På trods af udfordrende markedsforhold med fortsatte post-pandemiske udfordringer og politisk ustabilitet flere steder i Europa og resten af verden, formåede Bellagroup at styrke sin position inden for den nationale såvel som internationale hotel- og konferenceindustri. Dermed bød det forgangne år på væsentlig fremgang på tværs af forskellige forretningsområder.

Christian Folden Lund, administrerende direktør for Bellagroup, siger:

"Vores teams arbejder benhårdt på hver dag at levere gode gæsteoplevelser og bygge på forretningen. Derfor er det også med en vis stolthed, vi runder denne betydelige milepæl. Vi har fortsat et stort arbejde foran os, og jeg ser frem til, at vi på toppen af de nuværende, positive takter for alvor begynder at kunne mærke effekterne af de strategiske tiltag, der pt. er ved at blive rullet ud på tværs af Bellagroup."

Sammen med årsrapporten for 2023 har Bellagroup for nylig publiceret sin årlige Responsible Hospitality ESG-rapport. Den kortlægger et fortsat stærkt fokus på bæredygtighed med initiativer som CO2e-emissionskortlægning indenfor scope 1, 2 og 3, installation af en ny solcellepark på taget af Bella Center Copenhagen og implementering af ISO 14001/20121-certificeringer for miljøledelse og bæredygtige events som den første kombinerede venue- og hotelplatform i Danmark. 

Den fulde 2023-årsrapport for Bellagroup kan findes her.

Kontakter

Bellagroup A/S

Bellagroup er en af Danmarks største virksomheder inden for hoteller, konferencer, events og hospitality.

Venuedelen består af kongres-, event- og mødedestinationerne Bella Center Copenhagen, Bella Arena og Bella Sky Conference & Event, CIFF Village og International House. Bellagroups egenproducerede, store events tæller bl.a. CIFF - Copenhagen International Fashion Fair, Bogforum og Copenhagen Gaming Week.

Bellagroup driver tre hoteller med internationalt anerkendte brands: Crowne Plaza Copenhagen Towers, AC Hotel Bella Sky Copenhagen og Copenhagen Marriott Hotel med til sammen næsten 1.600 værelser

Følg pressemeddelelser fra Bellagroup A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Bellagroup A/S

De første Pokémon-fans er blevet forældre: Nu spiller de med deres egne børn11.6.2026 09:15:40 CEST | Pressemeddelelse

København er i denne weekend én af blot tre byer i verden, der sammen med Tokyo og Chicago danner ramme om Pokémon GO's 10-års jubilæum. Mens tusindvis af danske og internationale fans strømmer til Fælledparken og resten af hovedstaden for at fange virtuelle skabninger, peger spilkulturfestivalen Copenhagen Gaming Week og samlekortsplatformen Nordic Card Show på en bemærkelsesværdig udvikling: Pokémon er blevet Danmarks største generationsbro i gaming.

Bellagroup sætter ny standard for ansvarlig drift efter B Corp-certificering21.5.2026 11:01:06 CEST | Pressemeddelelse

Bellagroup offentliggør i dag sin ESG-rapport og årsrapport for 2025 – den første efter koncernen i fjor opnåede B Corp-certificering. Virksomheden, som tæller Bella Center Copenhagen og de tre hovedstadshoteller Copenhagen Marriott Hotel, Crowne Plaza Copenhagen Towers og AC Hotel Bella Sky, skærper nu sit fokus på at gøre bæredygtighed til en integreret del af driften.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye