Forbruget af antibiotika stiger: Luftvejsinfektioner og streptokokker trækker tallet op

Efter et fald i danskernes forbrug af antibiotika under covid-19-pandemien er forbruget igen på vej op. Det viser de første offentliggjorte tal fra overvågningsprogrammet DANMAP, som udføres af DTU Fødevareinstituttet og Statens Serum Institut (SSI).

Helt præcis var forbruget af antibiotika til mennesker i Danmark i 2023 6,6 % højere end i 2022. Antibiotika ordineret til luftvejsinfektioner faldt kraftigt under covid-19 pandemien i 2020 og 2021, men i 2022 og 2023 var den sædvanlige ’vintertop’ i antibiotikaforbruget højere end tidligere. Forklaringen er høje forekomster af virusinfektioner – en tidlig og mere alvorlig RS-virus og sæsoninfluenza – samt et udbrud af gruppe A streptokokker.

”Selv om det ikke er overraskende, at der sker en stigning i forbruget efter covid-19-pandemien, er der grund til at følge dette område nøje. Det er vigtigt, at lægerne ikke glemmer de principper, der gælder for antibiotikaudskrivning, nemlig at man udover at se på den enkelte patient også skal huske at tage hensyn til den potentielt tilstedeværende risiko for, at der udvikles antibiotikaresistens. For med et stigende forbrug af antibiotika kommer også risikoen for antibiotikaresistens og dermed for færre behandlingsmuligheder. Dette rammer sjældent patienten i den aktuelle behandling, men det kan udvikles over tid og kan ramme befolkningen,” forklarer overlæge Ute Wolff Sönksen fra Referencelaboratoriet for Antibiotikaresistens på Statens Serum Institut.

Større forbrug blandt børn

Ikke mindst børn har fået ordineret mere antibiotika i de seneste to år. Blandt de 0-4-årige var forbruget i 2023 hele 298 behandlede patienter pr. 1000 indbyggere, hvilket er en stigning på 30 % sammenlignet med 2022. For de 5-9-årige blev der i 2023 behandlet 197 patienter pr. 1000 indbyggere sammenlignet med 122 patienter pr. 1000 indbyggere i 2022, hvilket er en stigning på 60 %.

”Hos børnene skyldes meget af forbruget eksempelvis mellemørebetændelse, halsbetændelse og andre luftvejsinfektioner, men også sårinfektioner såsom børnesår kan nogle gange medføre en antibiotisk behandling. En del af disse infektioner forekommer hyppigere, når vi er flere sammen, så som børn i institutioner. Derudover tyder meget på, at den nedsatte spredning af alle slags infektioner under nedlukningen medførte en mere modtagelig befolkning, som reagerer mere følsomt på de infektioner, der sidenhen har været i omløb,” siger Ute Wolff Sönksen.

Tallene fra DANMAP2023 viser også, at ældre på plejehjem i 2023 fik 90 % flere recepter på antibiotika end ældre borgere i eget hjem. Her var der tale om 1.819 recepter pr. 1000 indbyggere på plejehjem sammenlignet med 957 recepter pr. 1000 indbyggere i deres eget hjem.

Urinvejsinfektioner var hovedårsagen til den observerede forskel i behandlingsfrekvens. Dog er forbruget til ældre beboere på plejehjem faldet med 28 % fra 2017 til 2023, mens forbruget til ældre der bor i eget hjem er faldet med 16 %.

Et truet antibiotikamarked

Restordrer, hvor medicinen ikke kan fås fra producenten, er et stigende problem for forsyningen af antibiotika.  

”Et eksempel er, at lægemidlet nitrofurantoin til urinvejsinfektioner sidste år var utilgængeligt i flere måneder på grund af restordre. I samme periode steg forbruget af andre typer antibiotika til behandling af urinvejsinfektioner sammen med de såkaldte ekstra udleveringstilladelser, som betyder, at apoteket må søge om at sælge og udlevere et andet produkt end det oprindeligt ordinerede,” forklarer Ute Wolff Sönksen, og uddyber:

”Forsyningsvanskeligheder rammer alle lægemidler, men især indenfor antibiotika har vi set en markant stigning, da det kun er få medicinfabrikker, der producerer de aktive stoffer, der skal bruges i medicinen. Dette gør antibiotikaforsyningen sårbar.”

På trods af den generelle stigning i antibiotikaforbruget de seneste år er det dog 6,2 % lavere end forbruget i 2014. Siden toppen i 2011 har der i Danmark været mange initiativer til at nedbringe forbruget. Ute Wolff Sönksen forventer, at disse indsatser vil fortsætte og også bære frugt i fremtiden.

På sitet Danmap.org kan du finde hele det offentliggjorte kapitel: Antibiotikaforbruget hos mennesker

Vi deltager også på Folkemødet med en spændende debat om ”Når antibiotika bliver hverdag”. Så er du på disse kanter, er du velkommen i vores talt J32 kl. 16.15. Se hele vores program for Folkemødet 2024

Om DANMAP

DANMAP står for Danish Integrated Antimicrobial Resistance Monitoring and Research Programme. Siden 1995 har DANMAP-programmet overvåget forbruget af antibiotika til mennesker og dyr i Danmark samt forekomsten af antibiotikaresistens i bakterier fra mennesker, dyr og fødevarer. Den løbende overvågning varetages af Referencelaboratoriet for Antibiotikaresistens på Statens Serum Institut (SSI) og DTU Fødevareinstituttet. DANMAP offentliggør hvert efterår de samlede tal og data for området, men som noget nyt udkommer i år et udvalgt kapitel allerede i juni.