Ny rapport: Over halvdelen af alle Danmarks drikkevandsboringer er inficeret med pesticider

Problemet med PFAS og pesticider i grundvandet er, at de er svære at finde og dyre at fjerne. Rensetiden for forurenet grundvand er mellem 30 til 60 år, før det er rent nok som drikkevand igen. Derfor kræver udfordringen handling allerede nu, for at sikre fremtidige generationer adgang til rent drikkevand. I Foreningen af Rådgivende Ingeniørers (FRI) seneste State of the Nation 2024-rapport ”Vand & Miljø” peger eksperterne på særligt to grundvandsløsninger som led i en samlet vandstrategi for Danmark. For det første skal Danmark investere i avancerede vandrensningssystemer til vandværkerne, der kan rense det forurenede grundvand løbende. For det andet skal vi beskytte de grundvandsdannende områder i Danmark gennem fredninger, så fremtidig nedsivning kan forhindres.

”Rent grundvand er helt essentielt for vores samfund. Selv med investeringer i avanceret vandrensning og beskyttende tiltag som fx grundvandsparker, vil det tage mellem 30 til 60 år, før vi igen har rent drikkevand i mange af de drikkevandsboringer, der er ramt af forurening i dag. Den danske vandforsyningsinfrastruktur, der leverer vand til danskerne, får i vores rapport karakteren 2,5. Det er kritisk. Det er den laveste karakter målt i vores beregninger af dansk infrastruktur på tværs af alle vores State of the Nation 2024-målinger. Det er uholdbart, og der skal handles nu,” siger Henrik Garver, administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører.

EU's Vandirektiv fra 2021 kræver bedre vandkvalitet i EU og herunder i Danmark. Ifølge FRIs rapport ”State of the Nation 2024|Vand & Miljø”, vil det koste godt 25-30 milliarder kroner at sikre en god tilstand for drikkevandsforsyningen i Danmark. De kommende grundvandsindsatser kan med fordel samtænkes med andre klima- og omstillingstiltag, der er på tegnebrættet. Især oprettelsen af beskyttelsesområder ved grundvandsdepoter, kan med fordel anvendes til skovrejsning, biodiversitetsprojekter, solcelleparker eller landvindmøller m.m., så godsejerne fortsat kan anvende deres jorde. I april 2024 indgik Folketinget et forlig om oprettelsen af Grøn Fond, der har øremærkede midler til sikring af rent drikkevand, håndtering af PFAS, skovrejsning med mere.

”Med oprettelsen af Grøn Fond har vi fået nogle øremærkede midler i spil, men det er langt fra nok. Udviklingen på området går fortsat alt for langsomt. Den er reelt set gået i stå. Fra 2025 kan kommuner nu udstede påbud til udlægning og drift af grundvandsbeskyttelse, og det er et fint lille værktøj, men det er heller ikke nok. Vi skal begynde at etablere egentlige grundvandsparker med baggrund i den nationale grundvandskortlægning, og vi skal have meget mere grundvandsovervågning end vi har i dag, mens vi skal forny de forældede vandværker og så sørge for at få indført avanceret vandrensning.  Inden det er for sent,” lyder rådene fra Henrik Garver.

Hertil anbefaler FRI, at man investerer massivt i øget cybersikkerhed af danske vandværker. Vandsektoren er en yderst samfundskritisk sektor, da vand er afgørende for samfundet på alle niveauer. Endelig peger FRI på, at man bør begynde at se på, hvordan der kan tiltrækkes flere til job i vandsektoren, da der er stor mangel på eksperter til både drift og udvikling af sektoren.

Hele FRIs nye rapport: State of the Nation 2024|Vand & Miljø kan hentes her.