Villum Fonden udnævner ny direktør
11.6.2024 07:30:00 CEST | Villum Fonden | Pressemeddelelse
Villum Fonden har udnævnt Lars Bo Nielsen som ny direktør pr. 1. august 2024.

|
Villum Fonden har udnævnt Lars Bo Nielsen som ny direktør pr. 1. august 2024. Lars Bo Nielsen kommer fra en stilling som direktør for Lægemiddelstyrelsen. Han er speciallæge i klinisk biokemi, ph.d. og dr.med. og var fra 2017 til 2021 dekan og professor ved HEALTH på Aarhus Universitet. Tidligere har han bl.a. været professor og institutleder for Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet og klinikchef ved Klinisk biokemisk afdeling på Rigshospitalet. “Lars Bo Nielsen er en meget erfaren leder med en solid forskningsbaggrund, der har et indgående kendskab til forskningsverdenen og det naturvidenskabelige område kombineret med stor strategisk forståelse og politisk indsigt. Vi er meget glade for at kunne byde ham velkommen som ny direktør for Villum Fonden, hvor han kommer til at stå i spidsen for den fortsatte udvikling af fondens arbejde for at skabe en oplyst verden gennem forskning, uddannelse og kultur samt arbejdet med at bekæmpe klimaforandringer,” siger Jens Kann-Rasmussen, bestyrelsesformand i Villum Fonden. “Som en af Danmarks største almennyttige fonde spiller Villum Fonden en vigtig samfundsmæssig rolle og bidrager gennem sit filantropiske virke til at løse nogle af de mange udfordringer, vi som samfund står overfor i dag. Jeg glæder mig til sammen med fondens medarbejdere at videreføre dette arbejde i tæt dialog med bevillingsmodtagere og samarbejdspartnere,” siger Lars Bo Nielsen. Lars Bo Nielsen afløser afgående direktør for Villum Fonden, Lars Hansen. |
Om Villum Fonden
Villum Fonden er en almennyttig fond, der støtter teknisk og naturvidenskabelig forskning samt miljømæssige, sociale og kulturelle formål i ind- og udland. I 2023 uddelte Villum Fonden 1,1 mia. kr.
Villum Fonden er stiftet i 1971 af civilingeniør Villum Kann Rasmussen - grundlægger af bl.a. VELUX A/S og andre firmaer i VKR Gruppen, der har til formål at bringe dagslys, frisk luft og et bedre miljø ind i menneskers hverdag.
Læs mere på www.villumfonden.dk
Følg pressemeddelelser fra Villum Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Villum Fonden
Villum Fonden støtter faget natur/teknologi med 30 millioner18.8.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Villum Fonden har givet 30 mio. kr. til at styrke rammerne for undervisningen i faget natur/teknologi. Dermed kan skoleelever fra 1. til 6. klasse i ni kommuner nu se frem til nyrenoverede faglokaler, opdateret udstyr og lærere med ny viden i faget natur/teknologi.
Millionstøtte til forskere midtvejs i karrieren30.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med et nyt program støtter Villum Fonden forskere, der befinder sig et sted i karrieren, hvor konkurrencen er hård. De første bevillinger under det nye program går til ni opadstigende talenter med potentiale til at flytte videnskabens grænser.
Gymnasier vil styrke AI i undervisningen21.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
29 gymnasier går nu sammen om at efteruddanne gymnasielærerne i AI, så de kan udvikle undervisningsforløb, hvor AI understøtter læring og dannelse. Projektet støttes af Villum Fonden med 9 mio. kr.
Fondsstøtte til grønnere erhvervsuddannelser7.4.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Villum Fonden har for tredje gang afsat 50 mio. kr. til erhvervsskolerne, så de kan uddanne unge til at blive frontløbere i bæredygtighed og grøn omstilling.
Flere kvinder skal vælge en universitetskarriere27.2.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kun 16 procent af professorerne inden for de tekniske og naturvidenskabelige fag er kvinder. Villum Fonden støtter nu seks talenter, der kan blive rollemodeller for kvinder med en ’professor i maven’.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum