3F: Kriminelle skal frakendes ret til at drive virksomhed
Dokumentaren ”Den sorte Svane” har afsløret omfattende snyd og svindel i overklasse-Danmark. Det skal stoppes nu, mener 3F.
Justitsminister Peter Hummelgaard (S) har her til formiddag inviteret Folketingets partier til et møde om dokumentaren ”Den sorte Svane”. Ministeren vil have en drøftelse af de mulige indgreb, politikerne kan sætte i værk for at stoppe den omfattende kriminalitet som hvidvask og skatteunddragelse, der afsløres i dokumentaren. Det skal samtidig diskuteres, hvordan det kan gå til, at rocker- og bandemedlemmer kan få forskellige pensionsydelser samtidig med, at de er særdeles aktive i den kriminelle underverden.
- Selvom vi har vidst det længe, så er det rigtig godt, at justitsministeren på denne måde nu sætter konkret handling bag den store forargelse, de fleste af os har følt efter at have set dokumentaren. Vi skal have stoppet de kriminelle i underverdenen og ikke mindst de nålestribede kriminelle, der ofte går under radaren, siger 3F’s forbundssekretær Søren Heisel.
3F har en række konkrete forslag, som politikerne på dagens møde bør drøfte. Det gælder blandt andet:
Frakendelse af retten til at drive virksomhed. Det skal være muligt for myndighederne at frakende en person ret til at drive virksomhed og sidde i selskabsbestyrelser ved hvidvask og anden økonomisk kriminalitet samt ved gentagen eller grov anvendelse af illegal arbejdskraft, menneskehandel eller arbejdslivskriminalitet.
Indførelse af et statslig Id-kort. Udbredelse af et statslig og europæisk Id-kort inden for brancher med risiko for at der sker social dumping og/eller arbejdslivskriminalitet. Danmark skal gå forrest og nu indføre et dansk ID-kort, og så skal der samtidig arbejdes for et europæisk ID-kort (hvilket kan tage årevis at få vedtaget og implementeret)
Strengere straffe for social dumping og økonomisk kriminalitet. Der skal indføres markant højere bøder og straframme for hvidvask og anden økonomisk kriminalitet samt grove brud på udlændingeloven. Samtidig skal der indføres karantæne for import af arbejdskraft via udlændingeloven ved grov udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft, herunder returkommission, identitetstyveri og aflønning med sorte penge.
Genindførelse af krav om dansk bankkonto for udlændinge på erhvervsordninger. Regeringen har besluttet af droppe kravet om dansk bankkonto for udlændinge på udvalgte ordninger. Det åbner for hvidvask, mener en række eksperter og førende myndigheder, og kravet bør derfor genindføres.
Lovkrav om arbejdsklausuler i alle offentlige kontrakter. Det er vigtigt, at alle offentlige myndigheder, samt selskaber, hvor det offentlige har bestemmende indflydelse, ved lov forpligtes til altid benytte arbejdsklausuler i udbud – uanset kontraktsum - ligesom staten er forpligtet hertil.
Styrkelse af kontrolenheden, der skal kontrollere statslige arbejdsklausuler. Statens kontrolenhed blev etableret i 2021 med blot 9 medarbejdere, og har pt. en årlig bevilling på 6,3 mio. kr. Det er for lidt – der skal meget mere til.
- Vi ved, at der hvert år hvidvaskes for ca. 68 mia. kroner, det er jo et gastronomisk beløb. Som sædvanlig stiller vi os hellere end gerne til rådighed for regeringen og folketinget til en konstruktiv dialog. når konkrete løsninger skal drøftes. Det er en presserende opgave, som vi alle har en interesse i, at vi kommer den omfattende kriminalitet til livs hurtigst muligt og én gang for alle. siger Søren Heisel.
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
3F fremtidssikrer7.2.2025 09:20:58 CET | Pressemeddelelse
Besparelser og frigørelse af tid skal sikre, at 3F fastholder sin position som Danmarks stærkeste fagforening
3F: Hilser velkommen, at besparelserne på uddannelse er taget af bordet7.2.2025 08:36:41 CET | Pressemeddelelse
Det er særdeles tilfredsstillende, at regeringen, med den kommende reform af beskæftigelsesindsatsen, nu dropper de værste besparelser på uddannelse. Men 3F afventer med både forhåbning og bekymring de kommende elementer i forhandlingerne om beskæftigelsesreformen.
Frisk pust til den grønne omstilling31.1.2025 13:04:45 CET | Pressemeddelelse
Vi skal udvikle og fastholde grønne arbejdspladser i Danmark, siger 3F’s forbundsformand Henning Overgaard.
Årets arbejdsplads ligger i Aalborg23.1.2025 17:39:27 CET | Pressemeddelelse
Torsdag blev industrivirksomheden Siemens Gamesa fra Aalborg kåret som Årets Arbejdsplads 2024 af 3F. Det er 32. gang, at prisen uddeles.
3F: Arbejdsgiverne svigter de unge23.1.2025 12:39:56 CET | Pressemeddelelse
Det nærmer sig i mistænkelig grad hykleri, når arbejdsgiverne konstant skriger på mere udenlandsk arbejdskraft, samtidig med, at de blæser på praktikpladser til de unge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum