Pas på tyven! Det gælder også på ferien…
12.6.2024 07:30:00 CEST | Alm. Brand Forsikring A/S | Pressemeddelelse
Sommerferien står for døren med tid til hygge, rejser og afslapning. Det gælder dog ikke for tyveknægte – de arbejder nemlig på højtryk, når vi andre holder fri.

Solen skinner fra en skyfri himmel, livet er godt og du hiver pungen frem for at betale for ungernes is. Og så er pungen væk! Lige der, midt på gaden.
Mange har desværre oplevet den bitre følelse af at miste en pung, mobiltelefon eller dyre briller til tyveknægte, der ikke kan kende forskel på dit og mit. Og risikoen er ikke mindre på ferien – hvad enten den går til storbyer som Rom og Barcelona eller populære ferieøer kloden rundt.
”Det er drønærgerligt at få en ellers dejlig ferie afbrudt af tyveknægte, der har lidt for travlt, når vi andre holder fri. Men det er en risiko, som vi er nødt til at have i baghovedet, når vi bevæger os på travle steder som i offentlig transport, ved turistattraktioner eller på cafeer og i nattelivet,” siger Jan Graversgaard, direktør i Skadeservice i Alm. Brand.
De kriminelle bliver stadigt dygtigere, og ofte er tyvene for længst væk igen, når du opdager, at du er blevet en pung eller mobiltelefon fattigere:
”Ligesom herhjemme arbejder tyveknægte ofte sammen i små grupper, hvor et par stykker tager din opmærksomhed, mens en tredje tømmer din taske eller lommer. Vær derfor særligt opmærksom, hvis en gruppe stopper dig for at spørge om vej eller forsøger at sælge dig noget,” siger han.
Med nogle få enkle råd kan du dog mindske risikoen for at havne i de kriminelles kløer.
De gode råd fra Alm. Brand
- Opbevar pung og mobiltelefon i en lukket lomme eller taske – ikke i baglommen
- Vær særlig påpasselig på steder med mange mennesker – herunder busser og tog, turistattraktioner, travle gader, cafeer og i nattelivet
- Hav et skarpt øje på dine ting, hvis du har dem liggende på eksempelvis et cafébord
- Hæng ikke tasker og poser på en stoleryg, men hold dem på dig. Og husk at lyne tasken
- Tag ikke alle kontanter og kreditkort med ud – gem en reserve i sikkerhedsboksen på dit hotelværelse eller i receptionen
- Beskyt altid din pinkode, når du benytter den ved betalinger.
Husk at anmelde tyveri lokalt
Skulle du alligevel være så uheldig at blive bestjålet, er det vigtigt at anmelde tyveriet:
”Vi oplever desværre jævnligt, at kunder ikke får anmeldt et tyveri lokalt, og det risikerer at give problemer med forsikringen, når du er hjemme igen. Husk derfor altid at anmelde et tyveri til det lokale politi, dit hotel eller en rejseguide – og få en kvittering på anmeldelsen, så du kan vise, at du har taget affære på stedet,” lyder anbefalingen fra Alm. Brand.
Alm. Brand Forsikring
Alm. Brand Forsikring er en dansk finansiel koncern grundlagt i 1792. I dag driver vi virksomhed inden for forsikring som en del af Alm. Brand Group og dækker sammen med vores samarbejdspartnere alle finansielle behov hos vores kunder.
Se Alm. Brand Groups nyhedsrum
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Alm. Brand: Danskere slap nådigt gennem uvejret i Norditalien16.7.2026 12:52:08 CEST | Pressemeddelelse
Trods kraftig regn, hagl og lokale oversvømmelser har ingen danskere indtil videre haft brug for akut hjælp. Feriegæster i de berørte områder tog varslerne alvorligt og beskyttede blandt andet biler og campingvogne med madrasser og tæpper.
Flest lynskader i Sønderjylland efter weekendens voldsomme uvejr29.6.2026 15:16:15 CEST | Pressemeddelelse
Efter en weekend med rekordhøje temperaturer og kraftige tordenbyger har Alm. Brand modtaget omkring 100 anmeldelser om skader forårsaget af lynnedslag. Omkring halvdelen kommer fra Sønderborg Kommune, som dermed er det område, der er hårdest ramt efter weekendens uvejr.
17-årige bilister sigtet næsten 2.400 gange på knap et år: For høj fart fylder halvdelen af sigtelserne25.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden de nye regler trådte i kraft 1. juli 2025, hvor 17-årige fik mulighed for at køre bil uden ledsager i dagtimerne, er der rejst 2.397 sigtelser mod unge bilister. Mere end halvdelen af sagerne handler om for høj fart. Det viser nye tal, som forsikringsselskabet Alm. Brand har fået fra Rigspolitiet.
Forsikringsselskab advarer: Voldsom vejrcocktail rammer store dele af landet19.6.2026 10:13:58 CEST | Pressemeddelelse
TV2 Vejret har netop udsendt varsel om skybrud og torden i store dele af landet natten til lørdag og lørdag morgen. Derfor opfordrer Alm. Brand til at gå en ekstra runde om huset og særligt tjekke tagrender og løfte uvurderlige ejendele op fra gulvet for at undgå skader.
Hver femte bilist har været i en farlig situation med en motorcykel7.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren nærmer sig, og det betyder også, at motorcyklerne bliver luftet flittigt ude i trafikken. En ny undersøgelse fra forsikringsselskabet Alm. Brand viser, at hver femte bilist har været involveret i en farlig situation med en motorcykel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum