Kan vi sikre bedre sundhed til ældre borgere? Debat med Pernille Vermund (LA), Lea Wermelin (S) og Dansk Sundhedssikring
10.6.2024 13:05:24 CEST | Dansk Sundhedssikring A/S | Pressemeddelelse
Dansk Sundhedssikring annoncerer sin debut på Folkemødet 2024 med to debatter, der sætter fokus på at sikre fremtidens sundhedssektor, så ressourcerne slår til i et system, der er presset af stor efterspørgsel.

Formår vi som samfund at mindske overbehandling i sundhedssystemet, kan det frigøre nødvendige ressourcer i en presset sektor. Og formår vi samtidig at sikre de ældre generationers sundhed bedre i et tættere privat-offentligt samarbejde, vil det også kunne aflaste sundhedssystemet.
Netop de to emner inviterer forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring til debat om på sin første deltagelse på årets Folkemøde på Bornholm fredag og lørdag i denne uge, hvor blandt andre Pernille Vermund (LA) og Lea Wermelin (S) deltager i selskabets debatter.
"Vi er meget begejstrede for at deltage på Folkemødet og ser frem til at bidrage til debatten, som sætter fokus på det, som vi kan gøre bedre i sundhedssystemet i et samarbejde mellem det private og det offentlige sundhedsvæsen," siger Kent Jensen, CEO for Dansk Sundhedssikring, der med sine godt 600.000 kunder er Danmarks største leverandør af sundhedsforsikringer.
"Som en central privat aktør i sundhedssektoren er det vores ansvar at præge fremtidens sundhedsvæsen og sikre, at patienterne får de bedste vilkår for at styrke deres sundhed med et mix af ydelser fra både den private og den offentlige del af sundhedsvæsenet," siger han.
Derfor sætter Dansk Sundhedssikring fokus på især to områder, hvor Dansk Sundhedssikring mener, at der er stort potentiale for at forbedre både tilbuddet til patienter og borgere ved at bruge ressourcerne mere optimalt og mindske det store pres på det danske sundhedssystem.
Stands overbehandling
Den ene debat kommer til at handle om overbehandling i sundhedssystemet. Robusthedskommissionen melder i sin rapport om, at 20 procent af aktiviteten i sundhedsvæsenet er unødvendig. Vi danskere har aldrig fået så meget behandling som nu – og samtidig forringes vores fysiske og mentale helbred ifølge de nationale sundhedsprofiler.
Landets førende forskere melder, at der er brug for en helt anden tilgang. Samtidig kan sundhedsforsikringer, snarere end at være en del af problemet, være en del af løsningen. For mindre overbehandling vil gavne samfundet som helhed.
Et sundere seniorliv
Den anden debat omhandler, hvordan vi som samfund håndterer den store efterspørgsel på sundhedsydelser, som er opstået i halen på en voksende gruppe af ældre i befolkningen.
Et langt tættere samarbejde mellem det private og det offentlig vil her kunne aflaste et presset offentligt sundhedssystem i langt højere grad til fordel for den ældre befolkning, så de kan fortsætte det gode liv også i pensionstilværelsen. I denne debat deltager blandt andre Pernille Vermund (LA) og Lea Wermelin (S).
Om debatterne:
Debat 1:
Stop overbehandling - spar ressourcer i sundhedssystemet
Tid: Fredag den 14. juni 2024 kl. 14:30-15:15
Sted: Telt G3 hos Forsikring & Pension, Ydermolen
Moderator: Mette Walsted Vestergaard tidligere vært på TV-Avisen og selvstændig
Debatten vil fokusere på overbehandling i sundhedssystemet og det store ressourcespild, som følger deraf. Vi debatterer blandt andet årsagerne til overbehandling, og hvordan vi kan minimere unødvendige behandlinger uden at gå på kompromis med patienternes sundhed. Panelet vil bestå af sundhedseksperter og repræsentanter fra patientorganisationer.
Deltagere:
John Brodersen
Professor, Center for Almen Medicin, KU og forfatter til bogen: Snart er vi alle patienter
Mette Bryde Lind
Direktør, Gigtforeningen
Susanne Axelsen
Ph.d. og ledende overlæge, Aarhus Universitetshospital, leder for ’Vælg Klogt’
Nicolas Hansen
Psykiater og cheflæge, Psykiatrien, Region Sjælland, Psykiatrien Øst
(Tilknyttet Dansk Sundhedssikring)
Kent Jensen (Vært)
CEO, Dansk Sundhedssikring
Debat 2:
”Når jeg bli’r gammel . . . vil jeg have en sundhedsforsikring”
Tid: Lørdag den 15. juni kl. 10:00-10:45
Sted: Telt G3 hos Forsikring & Pension, Ydermolen
Moderator: Casper Schrøder, erhvervskorrespondent Danmarks Radio
Danmark har en voksende aldrende befolkning. Det presser sundhedssystemet, hvor ældre borgere må vente længere på behandling og risikerer at blive klemt, fordi ressourcerne er små og efterspørgslen stor. Samtidig mister mange ældre borgere på vej på pension deres private sundhedsforsikring, som de har gennem jobbet. Debatten afsøger, hvordan vi visionært og bæredygtigt sikrer, at ældre borgere fortsat kan nyde godt af det offentlige-private sundhedssystem, som de har haft adgang til under deres arbejdsliv, men står til at miste i alderdommen. Vær med til at forme fremtidens visionære og bæredygtige sundhedspolitik, hvor den private sundhedssektor bliver et stærkt supplement til det offentlige sygehusvæsen også for ældre borgere.
Deltagere:
Pernille Vermund
MF, ældreordfører, Liberal Alliance
Lea Wermelin
MF, Socialdemokratiet
Christoffer Buster Reinhardt
Regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden, Konservative
Winni Grosbøll
Direktør, Friluftrådet, tidl. borgmester, Bornsholms Kommune
Damoun Ashournia
Cheføkonom, Fagbevægelsens Hovedorganisation
Henning Langberg
Dr.med., Ph.d. og professor, KU, ekspert i demens
(Tilknyttet Dansk Sundhedssikring)
Kent Jensen (vært)
CEO i Dansk Sundhedssikring
Om Dansk Sundhedssikring:
Dansk Sundhedssikring er med godt 600.000 kunder en førende udbyder af sundhedssikringer i Danmark. Siden 2012 har vi arbejdet for at sikre vores kunder hurtig og effektiv adgang til rådgivning og behandling i både det private og offentlige sundhedssystemet. Vores mission er at styrke sundheden og forbedre livskvaliteten for vores kunder gennem skræddersyet og omsorgsfuld tilgang til sundhed.
Nøgleord
Kontakter
Maja KorshinPR- og kommunikationskonsulentKommunikation
Journalister kan altid kontakte PR- og kommunikationskonsulent Maja Korshin med spørgsmål til sundhed og sundhedspolitik.
Billeder









Links
Følg pressemeddelelser fra Dansk Sundhedssikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Sundhedssikring A/S
Efter Sundhedsstyrelsens påmindelse: Arbejdspaldserne kan mindske sygedage ved rygsmerter27.2.2026 14:00:56 CET | Pressemeddelelse
Sundhedsstyrelsen mindede i går igen om et klart råd: Ved almindelige rygsmerter hjælper det oftest at holde sig i gang frem for at tage piller. Dansk Sundhedssikring peger på, at det råd også bør bruges på de danske arbejdspladser, der skal have endnu mere fokus på forebyggelse i fremtiden.
Stort forsikringsselskab giver lønnet fri til forsvarsarbejde17.2.2026 08:50:00 CET | Pressemeddelelse
Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring bidrager nu til det danske forsvarsarbejde: Medarbejdere får nu årligt fem dage fri med løn til frivilligt arbejde for forsvar og beredskab via Interforce.
Terapi over telefonen virker lige så godt som ved fysisk fremmøde4.2.2026 09:58:40 CET | Pressemeddelelse
Telefonisk terapi er lige så effektiv som traditionel terapi med fysisk fremmøde. Det viser forskningen – og erfaringerne hos Danmarks største leverandør af sundhedsforsikringer, Dansk Sundhedssikring, peger i samme retning.
Flere ramt af “Trump-angst” søger hjælp: Dansk Sundhedssikring styrker sin rådgivning29.1.2026 11:43:53 CET | Pressemeddelelse
Donald Trump og verdenssituationen får nu flere personer til at henvende sig til deres sundhedsforsikring for at få hjælp til at håndtere uro, søvnproblemer og katastrofetanker. Dansk Sundhedssikring, der har 680.000 kunder, tilbyder derfor rådgivning til disse kunder for at hjælpe dem med at styrke deres mentale robusthed.
Jubilæum: Per Gade har i 10 år formet fremtidens sundhedsindsats i Dansk Sundhedssikring4.12.2025 10:33:53 CET | Pressemeddelelse
I et årti har Per Gade haft nøglerollen i at udvikle de modeller og arbejdsgange, der i dag præger Dansk Sundhedssikrings arbejde med at styrke både mennesker og arbejdspladser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum