Det Kreative Gartneri i Stouby vinder Hedensted Erhvervs detailpris
10.6.2024 08:36:23 CEST | Hedensted Kommune | Pressemeddelelse
En flot butik, uovertruffen service og et inspirerende øje for genbrug. Lovordene og rosen til Lærke Dahlgaard Pedersen og Det Kreative Gartneri er overvældende. Samtidig har hun formået at skabe en blomstrende forretning i Stouby, hvor hun har pustet nyt liv i byens gamle planteskole, som ellers har været lukket en årrække. Derfor vinder hun årets detailpris foran seks andre, stærke kandidater.

Lærke Dahlgaard Pedersen var egentlig godt i gang med karrieren som lærer, men slog til, da Stoubys gamle planteskole kom til salg for nogle år siden – og så realiserede hun sin drøm om at blive selvstændig.
Siden da har hun ikke set sig tilbage.
Butikken og det tilhørende drivhus emmer af charme, farver og blomsterdufte – og lige så imødekommende er både Lærke og de øvrige medarbejdere i butikken, som er kendt for både smukke blomsterkreationer, keramikudstillinger og loppemarkeder.
Netop den gode service og næsen for de kreative løsninger er de væsentligste grunde til, at Det Kreative Gartneri løber med årets pris, lyder det fra dommerpanelet, som er sammensat af lokale erhvervsfolk og tidligere detailhandlere.
De er blandt andet kommet med følgende begrundelser for, at årets detailpris går til gartneriet i Stouby:
”Lærke har en flot butik, yder en fantastisk service og er super på de sociale medier.”
”Lærke giver en fantastisk service, fortæller en kunde, ved et indkøb i butikken løftede Lærke tingene ud i bilen, idet kunden havde hvidt tøj på, som ellers ville være blevet beskidt”
”En kunde fortæller om en plante, der bliver plantet til uden beregning. Små ting, der virkelig gør en forskel. Og Lærkes medarbejdere yder den samme gode service. Så det er ikke kun, når ejeren er “hjemme”, der er god service. ”
”Lærke tænker i bæredygtighed, genbruger loppefund og giver dem nyt liv.”
”En lille perle i Stouby.”
For Lærke Dahlgaard Pedersen er detailprisen et stort skulderklap, som betyder rigtig meget:
- Jeg er utrolig glad og stolt over at modtage årets detailpris. For vi har så mange dygtige handlende i vores kommune, som gør det rigtig godt og skaber gode oplevelser for deres kunder hver eneste dag. Derudover vil jeg gerne sige tusind tak til mit team, som gør et fantastisk stykke arbejde – og til de mange kunder, som kommer igen og igen, fordi de er glade for det, vi laver.
Med detailprisen, som blev overrakt af Hedensted-borgmester Ole Vind fredag den 7. juni, fulgte en gave som træskulptør Peter Hausgaard Gregersen fra ArTart har lavet.
Kontakter
Lærke Dahlgaard PedersenIndehaver af Det Kreative Gartneri
Tlf:28 29 27 68Heidi Baltzer SchmidtErhvervs- og turismechef, Hedensted Kommune
Tlf:25 53 34 30Heidi.Baltzer@hedensted.dkFølg pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
Nyt kapitel for Hedensted: Centralt byområde skal forvandles med caféer, boliger og nyt byliv1.7.2026 10:44:07 CEST | Pressemeddelelse
En af Hedensteds mest centrale adresser står foran en markant forvandling. Hedensted Kommune har solgt Østerbrogade 12-16 og den bagvedliggende matrikel ved Bytorvet 2 til JKOlesen Ejendomme ApS. Dermed er visionen om en mere levende bymidte rykket et stort skridt tættere på virkeligheden.
Ny attraktion står klar: Havnetorvet med unik krabbearena skal tiltrække endnu flere gæster til østjysk kystby29.6.2026 10:59:27 CEST | Pressemeddelelse
Juelsminde har taget endnu et stort skridt mod at blive en af Danmarks mest attraktive kystdestinationer. Lørdag blev det nye "Havnetorvet", som blandt andet rummer en vandlegeplads og en særlig krabbearena, indviet med flere hundrede besøgende. Havnetorvet er første etape i en større udvikling af havneområdet, hvor både Promenaden og Pynten – Danmarks længste strandbygning – bliver bygget frem mod sommeren 2027.
Havlykke Planteskole vinder Hedensted Kommunes Detailpris19.6.2026 13:52:03 CEST | Pressemeddelelse
De har både grønne fingre, ekspertviden om planter og så sætter de en ære i uovertruffen kundeservice – altså Havlykke Planteskole, som løber med Hedensted Kommunes Detailpris for 2025. Prisen gives til virksomheder, der formår at skabe kundeoplevelser ud over det sædvanlige, og i år faldt valget på den populære, smukt beliggende planteskole, som med faglighed, nærvær og engagement har skabt et helt særligt miljø for handel med planter og haveartikler.
Havfrue, Guinness-rekordforsøg og krabberæs markerer indvielsen af Juelsmindes nye "Havnetorvet"18.6.2026 09:55:49 CEST | Pressemeddelelse
Når Juelsminde lørdag den 27. juni indvier det nye Havnetorv, så bliver det med masser af oplevelser. Havfruen Karin stiger op af havnebassinet, børn kan dyste i krabberæs, gå på skattejagt og prøve kræfter med officielle Guinness-rekorder, mens kunstnere, foreninger og musik fylder området med liv.
Ny vision skal sætte retning for Hedensted Kommune1.6.2026 14:49:56 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalbestyrelsen har vedtaget en ny ambitiøs vision, der sætter en stærk samlet retning for kommunens udvikling i de kommende år – for vores borgere, for vores lokalsamfund, for vores foreninger og frivillige og for vores virksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum