Giv din søskende et lån: Sådan er reglerne
Det er velkendt, at man kan give rentefri anfordringslån til børn, men at det også er muligt blandt søskende, er ikke så kendt. Landsskatteretten har i en sag tilbage i 1997 fastslået, at der også kan ydes rentefrie anfordringslån mellem to brødre, uden at det medfører beskatning af hverken den ene eller den anden bror.

Lånet skal dog opfylde alle formalia som fx, at der indgås en skriftlig aftale, og at det af gældsbrevet fremgår, at yderen til enhver tid kan kræve hele restgælden indfriet med kort varsel på ”anfordring”. Det anbefales at få sagkyndig bistand til udarbejdelse af lånedokumentet.
Kan gaver mellem søskende anvendes til at nedbringe et anfordringslån?
Ja, men man skal huske på, at gaver mellem søskende ikke er omfattet af reglerne for gaveafgift, hvorfor en gave mellem søskende skal beskattes som personlig indkomst med en beskatning på op til ca. 52 %. Søskende kan heller ikke give hinanden skatte-/afgiftsfri gaver, som tilfældet er med gaver fra forældre til børn, hvor de første 74.100 kr. i 2024 er fritaget for gaveafgift.
"Vi møder jævnligt personer, som ikke er opmærksomme på, at der gælder forskellige regler, men tror, at de samme regler gælder for søskende som for børn. Selvfølgelig kan man give en gave til sin søskende, fx i forbindelse med en fødselsdag, men selv her skal gaven være af en 'rimelig' størrelse. Præcis hvor grænsen går, er vanskeligt at sige,” siger Søren Bech, skatteekspert i PwC.
Er det muligt at "slippe" billigere?
Folketinget har netop vedtaget at sænke boafgiften ved død for arv mellem søskende fra de nuværende 36,25 % til 15 %, dog først fra 2027. Forslaget er en del af den skattereformpakke, som regeringen indgik med Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Radikale Venstre samt Nye Borgerlige i december 2023.
Søskende er allerede nu fritaget for en tillægsboafgift, men kun hvis vedkommende har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste 2 år før dødsfaldet. Så er afgiften kun på 15%. Man skal være opmærksom på, at det kan være nødvendigt at oprette et testamente, hvis man vil udnytte de kommende regler. Hvis en barnløs ikke har oprettet testamente, vil arven nemlig i første omgang gå til vedkommendes forældre.
Hvis man har udlånt et beløb på anfordringsvilkår til en søster eller bror, har man som långiver mulighed for at indsætte sin søskende som arving i sit testamente, så denne arver restgælden på anfordringsgældsbrevet. Ved denne fremgangsmåde opnår man, at den låntagende søster eller bror slipper for at betale en skat på 52 %, hvis det gives som gave, og i stedet kan nøjes med at betale en boafgift på 15 % på lånet, når restgælden på et senere tidspunkt falder i arv til skyldneren.
Det kan ydermere i et testamente bestemmes, at boafgiften skal betales af boet, så den bror eller søster, der skal arve sit eget "gældsbevis" - anfordringslånet, ikke skal foretage nogen indbetaling til boet, når boafgiften skal betales.
"Det er fint, at søskende, som ikke er samboende, også kommer ind under de samme regler som arv til børn på 15 % i stedet for 36,25 % - men altså først fra 2027. Vi kommer til at opleve flere søskende fremover uden børn i takt med, at fødselsraten falder, og så er det fint, at man kan give hinanden en økonomisk håndsrækning i levende live, uden at det koster en herregård ved død. Men husk endelig også her at få sagkyndig bistand med testamente, lån mv., så alle formalia er opfyldt,” afslutter Søren Bech.
Nøgleord
Om PwC
I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden inden for revision, skat og rådgivning. Vores kunder kommer fra alle dele af erhvervslivet og den offentlige sektor, og vi er ca. 2.800 medarbejdere og partnere, som brænder for at gøre en positiv forskel for kunder og kolleger. Globalt er vi 328.000 PwC'ere i 152 lande, og i Danmark er vi markedsledende. Mød os over hele landet. Vi er der, hvor du er.
Succes skaber vi sammen …
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
To fynske virksomheder er finalister til Årets Temapris 202523.10.2025 20:07:59 CEST | Pressemeddelelse
Benny Graff Mortensen fra IFAD TS A/S og Peter Grøftehauge fra Autorola A/S er netop blevet offentliggjort som de to temapris-finalister ved kåringen af Årets Ejerleder 2025 på Fyn. De er dermed en del af det stærke felt af finalister fra hele landet, der går videre til landskåringen af Årets Temapris 2025.
Fra kioskforretning til betydningsfuld hotelkæde: Dorte og Jan Milling fra Milling Hotels vinder Årets Ejerleder 2025 på Fyn23.10.2025 20:03:06 CEST | Pressemeddelelse
Dorte og Jan Milling fra Milling Hotels A/S er netop blevet tildelt prisen som Årets Ejerleder 2025 på Fyn. Gennem et stærkt servicekoncept og en datadrevet forretningsmodel har hotelparret formået at drive vækst og sikre virksomheden en stærk position på et konkurrencepræget marked. Ejerlederne fik overrakt prisen ved en velbesøgt regionskåring i Odense.
Rekordmange ejerledere overvejer et muligt salg af virksomheden23.10.2025 07:20:46 CEST | Pressemeddelelse
Hele 84 % af ejerlederne er åbne for at sælge deres virksomhed, hvilket er et rekordhøjt niveau. Samtidig har over 8 ud af 10 ejerledere modtaget henvendelser om muligt salg. Det understreger den fortsat store interesse fra investorer for ejerledede virksomheder, viser PwC’s ejerlederanalyse 2025.
Her er de tre finalister til Årets Ejerleder 2025 i Sydjylland23.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 30. oktober afholder PwC Årets Ejerleder 2025 i Sydjylland for 22. gang i samarbejde med Nykredit og Dansk Erhverv. Prisen hylder visionære ejerledere, der skaber resultater og driver vækst til inspiration for andre ejerledede virksomheder.
Her er de tre finalister til Årets Ejerleder 2025 på Sjælland22.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 29. oktober afholder PwC Årets Ejerleder 2025 på Sjælland for 22. gang i samarbejde med Nykredit og Dansk Erhverv. Prisen hylder visionære ejerledere, der skaber resultater og driver vækst til inspiration for andre ejerledede virksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum